|
Hanyu udfører sit lange program ved Rostelecom Cup 2018. |
Hos herrerne ved
Rostelecom Cup 2018 havde vi den forventede vinder, men ellers havde favoritterne en dårlig konkurrence, og det gav et uventet resultat.
Den olympiske mester
Yuzuru Hanyu leverede et suverænt og fejlfrit kort program, og han tog dermed føringen med en ny rekord på 110.53 point. Hanyu forstuvede sin ankel i træning, men han valgte alligevel at gennemføre friløbet; her lagde han ud med to flotte quads, men der var problemer i anden halvdel, hvor han kiksede sine normalt stærke triple axeler. Ikke desto mindre kunne han sikkert tage guldet, og med to GP-sejre er han videre til Finalen (hvis anklen er helet til den tid).
Georgiske
Morisi Kvitelashvili, som tog en 8. plads ved Skate America, skøjtede foran hjemmepublikum og kunne levere sit hidtil bedste. Han korte program var rent med to quads, og hans friløb havde tre quads og fem triple spring, omend der var et par lidt usikre landinger. Sølvet er hans allerførste GP-medalje.
Kazuki Tomono, som tog en 9. plads ved Skate Canada, underroterede sin quad i det korte program som dog ellers var solidt. Japaneren fik udført to quads og fem triple spring i friløbet, hvilket er hans bedste i lang tid, selvom et par underrotationer kostede nogle point. Bronze er også hans første GP-medalje.
VM-bronzevinder
Mikhail Kolyada fortsætter en skuffende GP-sæson på hjemmebane. Ligesom ved GP Helsinki havde han utallige dyre pops i begge løb, og det medførte endnu en skuffende 4. plads for den russiske mester.
Skate Canada-sølvvinder
Keegan Messing havde to dyre springfejl i det korte program, og i friløbet kiksede han begge sine quad tåloop forsøg. Canadieren måtte nøjes med en samlet 5. plads.
Samlet resultat
FPl. | Name | Nation | Points | SP | FS |
1 | Yuzuru HANYU |
| | JPN |
| 278.42 | 1 | 1 |
2 | Morisi KVITELASHVILI |
| | GEO |
| 248.58 | 2 | 2 |
3 | Kazuki TOMONO |
| | JPN |
| 238.73 | 4 | 3 |
4 | Mikhail KOLYADA |
| | RUS |
| 225.42 | 8 | 4 |
5 | Keegan MESSING |
| | CAN |
| 220.75 | 7 | 6 |
6 | Paul FENTZ |
| | GER |
| 220.57 | 5 | 7 |
7 | Andrei LAZUKIN |
| | RUS |
| 215.78 | 11 | 5 |
8 | Alexei KRASNOZHON |
| | USA |
| 208.01 | 6 | 8 |
9 | Alexander MAJOROV |
| | SWE |
| 205.59 | 3 | 10 |
10 | Brendan KERRY |
| | AUS |
| 197.59 | 10 | 9 |
11 | Artur DMITRIEV |
| | RUS |
| 189.58 | 9 | 11 |
12 | Julian Zhi Jie YEE |
| | MAS |
| 178.71 | 12 | 12 |
Se flere detaljer
her.