onsdag den 21. maj 2014

Afstemning: Sæsons bedste glimmer (aka the Sequins Galore award)

Det har været en lang sæson, men heldigvis også en glimmerfyldt sæson. Generelt var designet lidt mere på den sikre side denne sæson, hvilket er normalt en olympisk sæson, men til gengæld blev der ikke holdt tilbage på pailletterne.

Som altid har det været svært for mig at indsnævre feltet, men jeg har endeligt fået skåret antallet af nominerede ned til ti styks. Fokus var selvfølgelig mængden af sparkle, men snedigt design blev også værdsat.

Ashley Wagner SP (Shine On You Crazy Diamond)

Wagner er nomineret for andet år i træk, og denne sæson har hun båret mange glimtende kostumer. Jeg har dog valgt at nominere hendes kort program kjole - og ikke Samson & Delilah #2 - da den på en måde virkede skarpere og mere moderne. De mange sølvsten på den sorte baggrund giver hende et vovet og rocket look.

Julia Lipnitskaia SP (You Don't Give Up on Love)

Sæsonens break-out stjerne vakte måske mest opsigt med sin Schindlers Liste røde frakkekjole, men det var i det korte program at hun gjorde mest brug af glimmer. De blå sten highlightede smukt zigzag mønstret på kjolen og stropperne på ryggen, hvilket gjorde kjolen smuk fra alle vinkler.

Adelina Sotnikova FS (Introduction and Rondo Capriccioso)

Landsmand Sotnikova er aldrig bange for at tage chancer med sit design, og ligesom forrige år sørgede hun for at skille sig ud fra mængden. Hendes grå asymmetriske kjole var dækket af guldsten i et bur-lignende mønster, hvilket på samme tid var besynderligt og betagende.

Kaetlyn Osmond FS (Cleopatra)

Osmond spillede Kleopatra på isen, og ganske passende gik hun all out med dekorationerne! Den relativt underspillede bordeaux farve blev piftet op med store guld- og sølvsten ved hals og på hele ryggen. Looket blev fuldendt med matchende armbånd og make-up.

Carolina Kostner SP (Ave Maria)

Kostner forsøgte i starten af sæson at blinge helt ud, men atter vandt less-is-more for italieneren. Hendes hvide kjole med dækket med hundredevis af blå sten, som graduerede ud nedad - en effekt som gjorde det meget godt i bevægelse.

Akiko Suzuki SP (Hymn á l'amour)

Suzuki har haft mange kjoler med adskillige sten denne sæson, men det var den smukke lilla farve som vandt mig over. Dertil hjalp blomsterdekorationerne i sten på skuldre og hofte også, og sølvglimmeret langs plisseringer gav et ekstra touch.

Zijun Li FS (Coppélia)

Li havde ikke den bedste sæson, men på kjolefronten fejlede der ikke noget. Hendes pink kjole var overdådig detaljeret med gradueret sølvglimmer ved hals og ærmer, og på overdelen var der påsyet hvide perler og sten.

Mao Asada FS (Piano Concerto No. 2)

Asada brugte ikke så meget glimmer som de andre damer, men til gengæld skilte hun sig ud med sit design: blå og røde skinnede stofstrimler beklædt med matchende sten smøg sig fra den åbne ryg og ind til en sølvbroche ved navlen.

Polina Edmunds SP (Pink Berries Cha Cha Cha, Bésame Mucho, Another Cha Cha)

Newcomer Polina Edmunds brugte masser af glimmer i begge programmer. I det korte program sprang hun på den gule bølge, og farven blev highlightet med masser af sølvsten ved hals og ryg. Hun tog den en tand videre med matchende hårpynt: sten, hair cuff og blomst.

Meryl Davis FD (Scheherazade)

Oprindeligt ville jeg kun nominere singles damer, men Meryl Davis' tyrkis kjole havde bare så mange sten, at jeg ikke kunne lade være. På close-up kan man virkelig se, hvor detaljeret håndværket er - en præcision til en grad man ikke ser så tit på trods af de mange zoomlinser.

Hvem fortjener the Sequins Galore award?  Giv din stemme og/eller kommenter hvis din favorit ikke er blevet taget med.