søndag den 25. oktober 2020

Skate America 2020 - resultat

Shin (bronze), Bell (guld) og Tennell (sølv) på damernes podium.
 
Så blev sæsonens første Grand Prix endelig afholdt, da Skate America 2020 fandt sted den 23.-25. oktober i Las Vegas, USA. Feltet bestod næsten udelukkende af amerikanske skøjteløbere grundet coronarestriktioner, men ikke desto mindre var det spændende at se en form for mini-nationale mesterskaber, hvor mange også debuterede deres nye programmer.


Herrer
Ikke overraskende kunne den to gange verdensmester Nathan Chen snuppe sin fjerde Skate America-titel, mens VM-bronzevinder fra 2019 Vincent Zhou tog sin første GP-medalje med sølv. Canadiske Keegan Messing endte med bronzemedaljen.


Damer
Mariah Bell fortsætter bygger videre på sine stærke 2019/20-sæson; ved Skate America tog hun akkurat sin første GP-sejr foran Bradie Tennell, som tog sølv for andet år i træk. GP-debutant Audrey Shin overraskede med stærke programmer, som ledte til bronze.


Parløb
Det nye par Scimeca Knierim/Frazier er kommet yderst godt fra start: med to flotte løb kunne de tage guld i deres "internationale" debut. De nationale sølvvindere Calalang/Johnson havde nogle springproblemer, men resten var stærkt, og de tog sølv. Lu/Mitrofanov leverede deres hidtil bedste, hvilket blev belønnet med deres første GP-medalje, bronze.


Isdans
Med Chock/Bates ude af feltet, kunne deres træningsmakkere Hubbell/Donohue sikkert og uden overraskelse tage deres tredje Skate America-titel i træk. Hawayek/Baker dansede sig til sølv, mens Carreira/Ponomarenko tog bronze.



Se flere detaljer her.