Sæsonens anden konkurrence i Challenger Series var Autumn Classic International 2023, som fandt sted 13.-16. september i Pierrefonds (Montreal), Canada. Der blev konkurreret i alle fire discipliner på senior niveau.
Herrer
VM-bronzevinder Ilia Malinin havde en stærk sæsondebut; hans rene korte program scorede +100 point, og selvom friløbet "kun" indeholdte tre quads kunne amerikaneren tage guldet med en yderst stor margin. Franske Kevin Aymoz havde et dårligt kort program, men et solidt friløbet trak ham op på sølvet.
Kvinder
Den regerende verdensmester Kaori Sakamoto leverede et imponerende kort program, og selvom hun havde problemer i anden halvdel af sit friløb kunne hun snuppe guldet med en stor margin. Den canadiske nationale sølvvinder Kaiya Ruiter tog sølv.
Parløb
De canadiske nationale mestre Stellato-Dudek/Deschamps leverede et flot og rent kort program, og trods nogle side-om-side spring problemer i friløbet kunne de vinde begge segmenter og tage sejren. Verdensmestrene Miura/Kihara havde en skuffende sæsondebut med to fald i det korte program og adskillige dyre fejl i friløbet. De måtte nøjes med sølv.
Isdans
Amerikanske Pate/Bye, som startede sæsonen med bronze ved Lake Placid Ice Dance International, forbedrede deres samlede score med 13.25 point og kunne dermed vinde deres første internationale titel nogenside. De franske nationale mestre Lopareva/Brissaud tog sølv, et godt stykke foran Junior VM-sølvvinderne Lim/Quan, som tog bronze.