|
Davis/White er de tre gange regerende GPF mestre. (Foto: Reuters) |
For første gang i sæsonen har vi ved Grand Prix Finalen en tvivl om, hver der vil løbe med isdanseguldet. Derudover er der en del interne kampe, som er værd at bide mærke i.
Grand Prix Finalen har altid været en god konkurrence for
Meryl Davis og Charlie White, som er de tre gange regerende mestre. Parret har denne sæson vundet begge deres GP'er med sæsonens største samlede score blandt isdanserne, og det skyldes uden tvivl deres styrke i teknik og præsentation.
Parrets rivaler til guldet er træningsmakkere
Tessa Virtue og Scott Moir, som endnu mangler en GPF-titel på resuméet. Canadierne har også vundet begge deres GP'er, men ikke helt så overbevisende som amerikanerne. Parret får brug for at finpudse de tekniske elementer - især løft - hvis de skal snuppe guldet.
Top 2 i en eller anden rækkefølge virker sikret. Lidt mindre spændende er kampen om bronze, hvor de regerende GPF bronzevindere
Nathalie Pechalat og Fabian Bourzat er favoritter. Parret har vundet begge deres GP'er med solide scores, men de er ikke høje nok til at true top 2.
Resten af feltet er svært at forudsige, da de tre par hver har taget to GP sølvmedaljer og endda med tætte scores.
Kampen om pladsen som Ruslands #1 isdansepar begynder her.
Ekaterina Bobrova og Dmitri Soloviev har overrasket med utallige forbedringer, så de har en god chance for at forbedre deres 6. plads fra forrige år.
Landsmænd
Elena Ilinykh og Nikita Katsalapov gør deres første GPF optræden. Parret har forbedret deres tekniske stabilitet, men der har stadig været et par småfejl i deres programmer. Fejlfrie programmer kan placere dem så højt som en 4. plads.
Sidst kvalificerende er italienske
Anna Cappellini og Luca Lanotte - dog kun fordi han havde et fald i fridansen ved Trophée Eric Bompard. Af de tre nederste par har de opnået det højeste sæsons bedste.
Mine forudsigelser
1. Meryl Davis / Charlie White USA
2. Tessa Virtue / Scott Moir CAN
3. Nathalie Pechalat / Fabian Bourzat FRA
4. Ekaterina Bobrova / Dmitri Soloviev RUS
5. Anna Cappellini / Luca Lanotte ITA
6. Elena Ilinykh / Nikita Katsalapov RUS
Se flere detaljer
her.