fredag den 10. januar 2014

Davis/White vinder kort dans ved U.S. Nationals 2014

Davis og White udfører deres korte dans til My Fair Lady (foto: Getty).

Isdanserne indtog isen ved de amerikanske nationale mesterskaber 2014, og i modsætning til de andre discipliner fik vi set lidt mere forudsigelighed i resultaterne.

Favoritter Meryl Davis og Charlie White satte ikke en fod forkert i deres korte dans, hvor de opnåede level 4 på alle fem elementer. Dommerne gav næsten lutter +3 i GOE og 10.00'er i programkomponenter, og parret kunne tage en sikker føring med en score på 80.69 point.

Kampen om sølv ser ud til at ikke blive så tæt alligevel. Madison Chock og Evan Bates havde en selvsikker dans, hvor de også opnåede level 4 på alle elementer. Deres score på 73.41 point giver dem en behagelig 2. plads.

Søskendeparret Maia Shibutani og Alex Shibutani havde en lidt usikker start, da han havde en ekstra vending og næsten mistede balancen på deres twizzles, som så kun blev tildelt level 3. Resten af elementerne var solide. De er nu på en 3. plads med 68.00 point.

Madison Hubbell og Zachary Donohue havde masser af attack i deres dans, men de manglede lidt skarphed på deres trin, som alle blev tildelt level 3. De er på en 4. plads med 66.69 point, hvilket stadig giver dem en lille bronzechance

De regerende nationale juniormestre Alexandra Aldridge og Daniel Eaton havde en solid kort dans, og parret runder top 5 af.

Stilling efter kort dans


Se flere detaljer her.

U.S. Nationals 2014 - junior resultat

Junior konkurrencen er overstået ved de amerikanske nationale mesterskaber, og vinderne i hver disciplin kunne tage titlen med solide marginer. Intet er officielt endnu, men vinderne burde blive sendt til Junior VM 2014, som finder sted i marts.

Junior Herrer
JGPF sølvvinder Nathan Chen var suveræn med to stærke løb, og han kunne dermed snuppe sin første nationale juniortitel med en margin på 32.27 point.

Samlet resultat


Junior Damer
JGP Czech Skate bronzevinder Amber Glenn var også overbevisende i sin sejr, da hun med to rene løb (med bl.a. to rene triple-triple kombinationer i det lange program) tog titlen.

Samlet resultat


Junior Parløb
JGP Minsk sølvvindere Madeline Aaron og Max Settlage kunne også tage deres første juniortitel med en stor margin, omend de havde flere usikre landinger i det lange program.

Samlet resultat


Junior Isdans
JGPF sølvvindere Kaitlin Hawayek og Jean-Luc Baker tog som forventet deres første juniortitel, omend de havde en del problemer i fridansen (hendes fald på twizzles og et usikkert løft).

JGPF bronzevindere Lorraine McNamara og Quinn Carpenter tog sølv, mens Rachel Parsons og Michael Parsons tog bronze.

Samlet resultat


Se flere detaljer her.

Gracie Gold tager behagelig føring ved U.S. Nationals 2014

Gold udfører et split spring i sit korte program til "Piano Concerto" af Edvard Grieg (foto: Getty)

Der var også en par overraskelser at se i damernes korte programmer ved de amerikanske mesterskaber. Nogle videoer er blevet uploadet her.

Den regerende sølvvinder Gracie Gold leverede et rent og teknisk stærkt program med triple lutz-triple tåloop, triple loop og double axel samt lutter level 4 elementer. Hun fører dermed med en score på 72.12 point, hvilket giver hende en fin margin på 5.37 point.

Seniordebutant Polina Edmunds imponerede også med et rent løb med bl.a. triple lutz-triple tåloop og triple flip. Hun indtager dermed en lidt overraskende 2. plads med 66.75 point.

Mirai Nagasu leverede også et rent program, her med triple tåloop-triple tåloop og triple loop. Hun sidder nu på en 3. plads med 65.44 point.

Den regerende mester og favorit Ashley Wagner er lidt overraskende nede på en 4. plads. Hun havde problemer med sin planlagte triple-triple, som kun blev til en triple flip-double tåloop med vending ud - de andre elementer var dog uden fejl. Med en score på 64.71 point kan hun dog stadig nå at rykke ind i top 3.

Ashley Cain var en anden overraskelse med sine høje 5. plads. Hun havde et nær rent program; kun hendes triple flip-triple tåloop virkede en smule ubesværet.

Top 6 rundes af med Christina Gao. Hun leverede alle sine spring rent, men snublede næsten to gange under sin trinsekvens.

Stilling efter kort program


Se flere detaljer her.

Castelli/Shnapir tager stor føring ved U.S. Nationals 2014

Marissa Castelli og Simon Shnapir udfører deres korte program (foto: Getty)

Seniorkonkurrencen ved de amerikanske nationale mesterskaber 2014 begyndte i går med parløbernes korte programmer, og der var en par overraskelser i vente.

De regerende mestre Marissa Castelli og Simon Shnapir imponerede med et rent program med highlights som triple twist, side-om-side triple salchow og kast triple salchow. De tager nu en føring med en score på 73.13 point, hvilket giver dem en behagelig føring på 6.63 point.

De næste fire par er til gengæld ikke adskilt af mange point. Felicia Zhang og Nathan Bartholomay havde også et rent løb med bl.a. side-om-side triple tåloops og kast triple flip. De er på en 2. plads med 66.50 point.

Dagens overraskelse kom fra DeeDee Leng og Timothy LeDuc, som endte på en 9. plads forrige år. Deres rene løb indeholdte bl.a. side-om-side triple tåloops og kast triple salchow, og de er nu på en flot 3. plads med 66.40 point.

Favoritterne Caydee Denney og John Coughlin havde nogle problemer, da hun doublede tåloopen og havde hånd på kast triple flip. De er nu på en 4. plads, men parret har stadig en god chance for at hive sig op.

De regerende sølvvindere Alexa Scimeca og Chris Knierim skuffede også, da de begge faldt synkront på side-om-side triple salchow. De runder top 5 af, men en medalje er stadig i rækkevidde.

Stilling efter kort program


Se flere detaljer her.