onsdag den 31. marts 2021

Nationspladser til Vinter OL 2022 i kunstskøjteløb

 
Både USA og Japan har tre nationspladser hos herrernes ved Vinter OL 2022 - men USA skal bekræfte deres ene plads ved Nebelhorn Trophy i efteråret.

Der var ikke blot kamp om medaljerne ved ISU World Figure Skating Championships 2021; der var også nervepirrende kamp om nationspladser til Vinter OL 2022 i Beijing. En hver placering kunne gøre forskellen mellem en opfyldt eller knust livslang drøm for skøjteløberne...

I brede træk er reglerne omkring optjening af nationspladser til Vinter OL de samme som altid, men nogle små ændringer har gjort en stor forskel for både store og små nationer - reglerne kan nærlæses under "Rule 400".

Regelændringer kan summeres som:
  • Nationer som har opnået 2 eller 3 nationspladser, opnår direkte 2 eller 3 nationspladser til Vinter OL 2022, hvis de havde henholdsvis 2 eller 3 atleter/par i finalen (friløb/fridans) ved VM 2021.
  • Nationer som har opnået 2 eller 3 nationspladser, men som ikke havde henholdsvis 2 eller 3 atleter/par i finalen (friløb/fridans) ved VM 2021, skal bekræfte den ekstra nationsplads ved Nebelhorn Trophy, som finder sted 22.-25. september 2021. Denne plads kan ikke bekræftes af en atlet, som nåede finalen ved VM 2021.
Der var så lidt tvivl om, hvorvidt disse ekstra nationspladser, som der kan indtjenes ved Nebelhorn Trophy, ville blive taget fra kvotaen fra VM 2021 eller Nebelhorn Trophy. Ifølge Tatiana Flade, tages de ekstra nationspladser fra Nebelhorn Trophy kvotaen, men den endelig opgørelse offentliggøres fra ISU den 11. april

(*) angiver at nationen skal optjene den ekstra plads ved Nebelhorn Trophy 2021.

Herrer 
30 OL-pladser: 23 fra VM, 7 fra Nebelhorn Trophy

3 pladser: Japan, USA*, FSR* 
2 pladser: Canada*, Frankrig*, Sydkorea*, Italien
1 plads: Kina, Georgien, Schweiz, Estland, Belarus, Letland, Tjekkiet. Mexico, Ukraine, Sverige, Ukraine

Note: Normalt uddeles 24 pladser ved VM, men der var ikke flere nationer som kvalificerede sig til finalen ved VM 2021. Hvis alle ovenstående nationer formår at bekræfte deres ekstrapladser, så kan 2 andre nationer opnå én nationsplads til Vinter OL.

Damer
30 OL-pladser: 24 fra VM, 6 fra Nebelhorn Trophy

3 pladser: FSR, USA*, Japan
2 pladser: Sydkorea, Belgien*, Østrig*
1 plads: Canada, Aserbajdsjan, Estland, Sverige, Holland, Bulgarien, Tyskland, Georgien, Kina, Tjekkiet, Storbritannien, Finland

Note: I dette tilfælde opnåede alle damerne i friløbet også en plads til Vinter OL. Hvis alle ovenstående nationer formår at bekræfte deres ekstrapladser, så kan 3 andre nationer opnå én nationsplads til Vinter OL.

Parløb
19 OL-pladser: 16 fra VM, 3 fra Nebelhorn Trophy

3 pladser: FSR, Kina* 
2 pladser: Canada, USA, Italien, Japan*
1 plads: Østrig, Tyskland, Ungarn

Note: Ikke alle nationer i finalen opnåede en nationsplads til Vinter OL. Hvis alle ovenstående nationer formår at bekræfte deres ekstrapladser, så kan 1 anden nation opnå én nationsplads til Vinter OL.

Isdans
23 OL-pladser: 19 fra VM, 4 fra Nebelhorn Trophy

3 pladser: Rusland, USA, Canada
2 pladser: Italien*, Storbritannien*
1 plads: Spanien, Polen, Kina, Litauen, Frankrig, Tyskland, Japan, Ukraine

Note: Alle nationer i VM-finalen opnåede en nationsplads til Vinter OL. Hvis alle ovenstående nationer formår at bekræfte deres ekstrapladser, så kan 2 andre nationer opnå én nationsplads til Vinter OL.

Nationspladser til VM 2022 kunstskøjteløb

Både USA, FSR (Rusland) og Canada har opnået tre nationspladser i isdans.

Foruden at vinde medaljer, så var den største årsag til at deltage ved ISU World Figure Skating Championships 2021 i Stockholm (i disse usikre tider) at optjene nationspladser til Vinter OL 2022 og VM 2022. Reglerne vedrørende nationspladserne til Vinter OL 2022 er en smule ændret siden sidst, og derfor bliver de endelige kvota først offentliggjort den 11. april - dog har adskillige kunstskøjteløb eksperter allerede udregnet dem.

Angående nationspladser til VM 2022 er reglerne som sædvanlig. ISU World Figure Skating Championships 2022 vil afholdes den 21.-27. marts 2022 i Montpellier, Frankrig - forhåbentlig er corona pandemien ovre til den tid, og vi ses der?

Alle ISU nationer har som udgangspunkt én nationsplads i hver disciplin, såfremt de har løbere med de tekniske minimumsscores. Parentes angiver, om de har vundet/tabt pladser i forhold til i år.

Herrer
3 pladser: Japan, FSR (+1), USA
2 pladser: Canada (+1), Frankrig (+1), Italien, Sydkorea (+1)
1 plads: Kina (-1), Tjekkiet (-1)

Damer
3 pladser: FSR, Japan, USA (+1)
2 pladser: Belgien (+1), Sydkorea, Østrig (+1)
1 plads: Canada (-1), Kasakhstan (-2)

Parløb
3 pladser: Kina, FSR
2 pladser: Canada, Italien, Japan (+1), USA
1 plads: Frankrig (-1), Tyskland (-1), Østrig (-1)

Isdans
3 pladser: Canada, FSR, USA
2 pladser: Italien, Storbritannien (+1)
1 plads: Frankrig (-1)