onsdag den 16. november 2016

Cup of China 2016 forudsigelser - Herrer

Chan, Voronov, Jin og Aaron er blandt medaljekandidaterne hos herrerne.

Vi har én storfavorit hos herrerne ved Cup of China 2016, men de andre medaljer virker vidt åbne; Hele otte herrer i feltet har GP-medaljer på resuméet, men de kæmper alle med at mestre de svære spring og undgå adskillige fejl i deres løb.

Favorit er selvfølgelig tre gange verdensmester Patrick Chan. Han havde en lidt langsom sæsonstart med sølv ved Finlandia Trophy, men han kom flot igen med en sejr ved Skate Canada. Han mangler stadig at løbe uden fejl eller lande quad salchow for at bevise, at han stadig kan kæmpe med multiple-quads fyrene, men i dette felt burde han pga. sin all-around evner snuppe guld med sine sædvanlige løb.

Den regerende sølvvinder og VM-bronzevinder Boyang Jin havde en hård sæsonstart ved Skate America, hvor problemer med hans quads medførte en skuffende 5. plads. Hans mange quads (inklusiv) lutz giver ham dog et højt scoringspotentiale og råd til fejl, og han er faktisk den eneste herre i feltet, som har slået Chan for nylig, hvilket han gjorde ved VM.

Russiske Sergei Voronov anses nok ikke for en større trussel i det store billede, men han har denne sæson vist sig som at værende en stabil springer med guld ved Ondrej Nepela Trophy og en 4. plads ved Skate America. Programkomponenterne plejer ikke at ligge i den højeste ende, men i dette tætte felt vil det ikke nødvendigvis mindske hans chance for medalje.

Landsmand Maxim Kovtun har til gengæld kæmpet med sine spring, hvor hans pops er den dyreste fejl man kan begå. Han skuffede med en 7. plads ved Skate America, men hans lange program viste lidt potentiale, men han har ikke råd til en nedsmeltning i det ene program og stadig placere højt.

Max Aaron havde også problemer i sit korte program ved sine første GP, hvor han samlet fik trukket sig op på en 5. plads. Præsentation og piruetter er stadig en svaghed for amerikaneren, men hvis han kan lande sine spring, kan han uden tvivl tage medalje.

Hjemmefavorit Han Yan er utrolig talentfuld, men han har haft springproblemer et stykke tid nu, og ved Skate Canada blev det kun til en 10. plads. Den tidligere Cup of China-mester har flotte spring og fint grundløb, men det er svært at se, hvordan han kan få vendt skuden så hurtigt.

Michal Brezina er også en herre, der længe har kæmpet med springstabiliteten, men han har måske vendt et blad, da han begyndte sæsonen med solide løb ved Skate Canada, hvor det blev til en 4. plads. Med et par forbedringer er en medalje ganske mulig.

Hold også øje med Juniorverdensmester Daniel Samohin. Han havde en katastrofal sæsonstart i Challenger Serien, men han var langt bedre ved Skate Canada, hvor han endte på en 5. plads. Med sine mange quads har han en chance for medalje, hvis han kan løbe uden fejl.

Mine forudsigelser
1. Patrick Chan CAN
2. Boyang Jin CHN
3. Sergei Voronov RUS
4. Max Aaron USA
5. Maxin Kovtun RUS
6. Michal Brezina CZE
7. Daniel Samohin ISR
8. Alexander Petrov RUS
9. Han Yan CHN
10. Ross Miner USA
11. Runqi Li CHN

Se flere detaljer her.

Cup of China 2016 forudsigelser - Damer

Wagner, Radionova, Tuktamysheva og Osmond er blandt medaljekandidaterne.

Vi har et yderst dybt felt hos damerne ved Cup of China 2016, da fem i feltet har taget en GP-medalje denne sæson, og alle disse vil øjne endnu en medalje i håb om en finaleplads.

Regerende VM-sølvvinder Ashley Wagner har løbet med selvtillid denne sæson, og hun begyndte også sæsonen med en sejr ved Skate America. Hun har dog haft småproblemer med sine kombinationer, især rotationen på bagenden af sin 3-3 kombination, så uden hjemmebanefordel har hun ikke råd til samme fejl hvis hun nappe guldet.

Elena Radionova er kendt for sin stabilitet, men kvaliteten af hendes spring er ikke høj, og det er kun med viljestyrke at hun får landet dem - ikke desto mindre tog hun sølv ved Rostelecom Cup. Hun vil formentlig skøjte solidt, men hendes placering vil afhænge af, om de andre damer kan løbe til deres potentiale.

Canadiske Kaetlyn Osmond er lidt af et wildcard, da hun faktisk har opnået det højeste sæsons bedste i feltet, hvilket hun gjorde med sine sølvindende fremførelser ved Skate Canada. Hun scorer højt med sine store spring og udadvendte præsentation, men hun mangler stadig at bevise pålidelighed over en hel sæson. Med rene løb har hun dog uden tvivl potentiale til at tage guld.

Tidligere verdensmester Elizaveta Tuktamysheva kæmper stadig med at komme tilbage i topform, og senest blev det til en 4. plads ved Skate Canada. Hendes programkomponenter er ikke mere så høje som de andre pigers, og hun har efter sigende skiftet tilbage til sit forrige lange program. Vigtigst bliver dog at lande de spring (gerne triple axelen).

Mai Mihara har indtil videre haft en senior debut langt over forventning, da hun først vandt Nebelhorn Trophy og derefter tog bronze ved Skate America. Hun er stadig lidt anonym i sin præsentation, men hendes flotte og rene spring bringer hende langt, når mange andre damer kæmper med deres teknik.

Landsmand og regerende sølvvinder Rika Hongo er derimod lidt nede efter nogle solide sæsoner, og ved Skate Canada skuffede hun med en 6. plads efter at hun fik adskillige spring kendt underroteret. Med et mere venligt teknisk panel kan hun uden tvivl gøre det bedre, da hun sjældent falder, men problemer med rotationen på 3-3 kombinationerne er der stadig.

Amerikanske Courtney Hicks er altid uforudsigelig, og det gælder også denne sæson. Hun lagde ud med en 6. plads ved Finlandia Trophy, men kom igen med bronze ved Rostelecom Cup. Hicks har de store spring på rette skær og uden underrotation til at score højt, men hun mangler ofte kontrol, hvilket kan resultere i fejl efter fejl.

Landsmand Karen Chen er lidt på samme måde, idet hun har potentiale til score højt pga. sine store spring og flotte piruetter, men nerverne plejer ofte at spille et puds. Hun begyndte sæsonen med bronze ved US Classics, men generelt har det været lang tid siden, at hun har løbet noget nær rent internationalt.

Hjemmebanefavorit er Zijun Li, som startede sæsonen med en solid 4. plads ved Rostelecom Cup. Hun har delikate spring og præsentation, men hendes mangel på power plejer at betyde lavere programkomponenter end hendes nærmeste rivaler.

Mine forudsigelser
1. Ashley Wagner USA
2. Elena Radionova RUS
3. Kaetlyn Osmond CAN
4. Mai Mihara JPN
5. Elizaveta Tuktamysheva RUS
6. Zijun Li CHN
7. Courtney Hicks USA
8. Rika Hongo JPN
9. Karen Chen USA
10. Joshi Helgesson SWE
11. Ziquan Zhao CHN
12. Xiangning Li CHN

Se flere detaljer her.