Viser opslag med etiketten Cup of China. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Cup of China. Vis alle opslag

søndag den 26. oktober 2025

Cup of China 2025 - resultat


Sæsonens anden Grand Prix i kunstskøjteløb var Cup of China 2025, som blev afholdt 24.-26. oktober 2025 i Chongqing, Kina. Der blev konkurreret i alle fire discipliner på senior niveau.

Herrer
Måske til sin egen overraskelse kunne japanske Shun Sato levere to rene løb med hhv. 2 og 3 quads. Han kunne dermed forsvare sin titel. Italienske Daniel Grassl løb også over niveau, og med undtagelse af et par underrotationer undgik han større fejl. Han kunne derfor snuppe sin femte GP-medalje med sølvet. VM-sølvvinder Mikhail Shaidorov var nok forhåndfavorit, men nogle underrotationer samt et fald i friløbet gjorde forskellen. Ikke desto mindre er bronze hans tredje medalje i træk ved CoC.

FPl.NameNationPointsSPFS
1Shun SATO
JPN
278.1211
2Daniel GRASSL
ITA
269.4322
3Mikhail SHAIDOROV
KAZ
262.6733
4Tomoki HIWATASHI
USA
245.7164
5Boyang JIN
CHN
232.8157
6Vladimir LITVINTSEV
AZE
222.6486
7Jacob SANCHEZ
USA
221.2195
8Junhwan CHA
KOR
217.5378
9Sota YAMAMOTO
JPN
211.67411
10Deniss VASILJEVS
LAT
204.51119
11Daiwei DAI
CHN
197.541210
12Zhiming PENG
CHN
184.521012

Kvinder
Den forsvarende mester Amber Glenn havde en dårlig landing på sin triple flip-triple tåloop i begge programmer, men en flot triple axel og de andre triple spring i hvert løb betød, at hun kunne forsvare sin titel. Landsmand og verdensmester Alysa Liu er vendt tilbage til sine gamle programmer (indtil videre). Hun vandt det korte program med bl.a. en flot triple lutz-triple loop. Friløbet var solidt, men et step-out på triple lutz (og ingen triple axel) gjorde forskellen. Utroligt nok er dette sølv hendes første GP-medalje. Efter en blandet sæsonstart kunne Rinka Watanabe imponere med et rent kort program med en triple axel. Friløbet var ikke samme niveau pga. dårlige landinger på begge triple axeler og en singlet loop, men hun gjorde akkurat nok til bronze.

FPl.NameNationPointsSPFS
1Amber GLENN
USA
214.7831
2Alysa LIU
USA
212.0712
3Rinka WATANABE
JPN
198.6325
4Anastasiia GUBANOVA
GEO
197.8853
5Jia SHIN
KOR
195.4344
6Rino MATSUIKE
JPN
188.0666
7Ruiyang ZHANG
CHN
179.54107
8Anna PEZZETTA
ITA
178.3498
9Haein LEE
KOR
177.32710
10Hana YOSHIDA
JPN
176.54119
11Yi ZHU
CHN
162.66811

Parløb
EM-bronzevinderne Metelkina/Berulava fortsatte en stærk sæsonstart med et knivskarpt kort program, hvilket gav dem en solid føring. I friløbet faldt hun på kombinationen, og han vaklede på lasseløftet, men samlet havde de gjort nok til karrierens anden GP-sejr. VM-bronzevinderne Conti/Macii undgik store fejl, men der var hånd på alle kast samt et spring. De forsvarende mestre måtte derfor nøjes med sølv i år. De olympiske mestre Sui/Han gjorde deres comeback, og rusten var da også til at spotte. I det korte program faldt hun på side-om-side triple tåloop, men de andre elementer var solide nok. I friløbet var deres problemer med begge side-om-side spring samt hele to løft. De gjorde dog nok til at tage bronze.


Isdans
De tre gange regerende verdensmestre Chock/Bates gjorde deres sæsondebut. Deres rytmedans var solid, og de tog en fin føring. Deres fridans var også solid, men lave levels betød en lavere score end forventet - ikke desto mindre tog de guldet som forventet. Landsmænd Zingas/Kolesnik overraskede med to skarpe danse, som modtog flotte levels, og de kunne dermed nappe deres første GP-medalje med sølvet. EM-sølvvinderne Lopareva/Brissaud tog bronze.


Se flere detaljer her.

søndag den 24. november 2024

GP Cup of China 2024 - resultat


Sæsonens sjette Grand Prix i kunstskøjteløb var Cup of China 2024, som fandt sted 22.-24. november 2024 i Chongqing, Kina. Dette var den sidste Grand Prix før Finalen om en halvanden uge. Der blev konkurreret i alle fire discipliner på senior niveau.

Herrer
Skate Canada-sølvvinder Shun Sato skøjtede et fænomenalt kort program med bl.a. quad lutz og quad tåloop-triple tåloop. Det gav ham føringen med en margin på lidt over 5 point. I friløbet doublede han en planlagt quad flip, mens eller var programmet solidt med tre quads og fem triple spring. Samlet kunne han tage sin første GP-titel og anden tur til Finalen. Mikhail Shaidorov havde sin hidtil bedste konkurrence; han landede i alt seks quads inklusiv sin nu signatur triple axel-quad tåloop i friløbet, men et fald på den koreografiske sekvens kostede ham titlen. Sølvet er hans anden GP-medalje i karrieren. GP France-vinder Adam Siao Him Fa havde blandede løb med et fald i det korte program og to store pops i det lange, men samlet gjorde han nok til bronze og endnu en tur til Finalen.

FPl.NameNationPointsSPFS
1Shun SATO
JPN
278.4812
2Mikhail SHAIDOROV
KAZ
276.1721
3Adam SIAO HIM FA
FRA
252.5333
4Nika EGADZE
GEO
247.5444
5Matteo RIZZO
ITA
243.8256
6Daiwei DAI
CHN
237.3577
7Deniss VASILJEVS
LAT
234.6795
8Boyang JIN
CHN
231.8969
9Hyungyeom KIM
KOR
216.64118
10Nikolaj MEMOLA
ITA
214.771010
11Yudong CHEN
CHN
182.60811
WDWesley CHIU
CAN

Kvinder
Amerikanske Amber Glenn landede sin triple axel i det korte program, men step-out på kombinationen betød en tæt 2. plads før friløbet. Her kunne hun imponere med triple axel og syv andre triple spring, og det rene program betød et nyt personligt bedste og sæsonens anden GP-sejr samt hendes første tur til Finalen. NHK Trophy-sølvvinder Mone Chiba leverede to nær rene programmer, men et uventet fald i trinsekvensen i friløbet kostede hende måske titlen. Med endnu en sølvmedalje er hun dog også videre til Finalen for første gang. VM-bronzevinder Chaeyeon Kim skøjtede to nær rene programmer - den største fejl var en underrotation i friløbet - og tog bronze.

FPl.NameNationPointsSPFS
1Amber GLENN
USA
215.5421
2Mone CHIBA
JPN
211.9112
3Chaeyeon KIM
KOR
208.4743
4Rion SUMIYOSHI
JPN
202.4534
5Rinka WATANABE
JPN
196.9556
6Kimmy REPOND
SUI
195.9165
7Madeline SCHIZAS
CAN
180.7788
8Anastasiia GUBANOVA
GEO
177.34117
9Yi ZHU
CHN
166.04109
10Xiangyi AN
CHN
163.74910
11Minchae KIM
KOR
154.39712
12Hongyi CHEN
CHN
139.571211

Parløb
GP Finland-sølvvinderne Conti/Macii skøjtede et stærkt og fejlfrit kort program med bl.a. triple twist, kast triple loop, side-om-side triple salchows og lutter level 4 elementer, og det gav dem en føring på knap 4 point. I friløbet havde de småproblemer med deres springkombination, men deres andre elementer var rene, og de kunne derfor tage deres første GP-titel. GP France-vinderne Hase/Volodin havde et rent kort program indtil han havde et fald under deres trinsekvens. Deres friløb var uden fejl, men det var ikke nok til at rykke dem op fra sølvet. Begge par er videre til Finalen, hvor de er hhv. regerende sølv og guldvindere. Canada Peireira/Michaud havde et rent kort program, som scorede dem et nyt personligt bedste. De havde nogle fejl i friløbet, men samlet var det rigeligt til bronze.


Isdans
Efter skuffende sølv ved GP France kunne Guignard/Fabbri komme igen og danse to stærke programmer og tage guldet. Parret var måske ikke helt 100 procent tilfredse med deres scores, så de har stadig nok arbejde før Finalen. Lajoie/Lagha havde også deres sæsons hidtil bedste, og med sæsonens anden GP-sølvmedalje er de videre til Finalen for andet år i træk. NHK Trophy-sølvvinderne Carreira/Ponomarenko tog bronze.


Se flere detaljer her.