torsdag den 17. oktober 2019

Skate America 2019 forudsigelser - Herrer

Jin, Chen, Aliev og Brown er blandt medaljekandidaterne hos herrerne.

Vi har en klar guldfavorit hos herrerne ved Skate America 2019, men de resterende pladser på podiet kan der blive en tæt kamp om af en håndfuld talentfulde - omend til tider upålidelige - herrer.

Den to gange regerende verdensmester Nathan Chen har også vundet Skate America de to forgangne gange. Amerikaneren var faktisk ubesejret forrige sæson, takket været hans stabile quads og gode præsentation. Chen havde en lovende sæsonstart ved Japan Open, hvor han vandt friløbet med fire quads - og der var stadig plads til en del forbedringer!

To gange VM-bronzevinder Boyang Jin har været meget op-og-ned de sidste sæsoner, men det blev trods alt til en solid 5. plads ved VM. Hans typisk solide quads har mistet meget af deres stabilitet, og hans komponenter er endnu ikke der, hvor de kan gøre op for det. Han havde en lovende sæsonstart med en sejr ved Lombardia Trophy, men et par uger efter endte han med bronze ved Shanghai Trophy med en score på 36 point mindre.

Russiske Dmitri Aliev havde en flot 2017/18 sæson, hvor han vandt EM-sølv, men sidenhen har hans resultater ikke levet op til hans store potentiale. Denne sæson virker dog lovende, da han virker mere selvsikker på sine quads (lutz, tåloop). I sine to CS events tog Aliev henholdsvis sølv og guld.

Jason Brown er tre gange Skate America-medaljevinder, og han har uden tvivl chancen for at tage medalje igen takket været sin flotte præsentation, piruetter og komponenter. Quaden har han endnu ikke mestret, og det virker usandsynligt at han vil prøve det her. I starten af sæsonen pådrog han sig nemlig en hjernerystelse, som fik han til at trække sig fra Nebelhorn Trophy.

Canadiske Keegan Messing havde en god GP-sæson forrige år, hvor han vandt sølv og kvalificerede sig til Finalen. Desværre blev det kun til en 15. plads ved VM. I sæsonåbneren Autumn Classic kunne han tage en solid bronzemedalje, men hans lillebrors uventede død efter denne event kan muligvis kaste en skygge på hans skøjteløb.

Junhwan Cha nuppede både bronze ved begge sine GP'er og Finalen, før han skuffede med en 19. plads ved VM. Den talentfulde sydkoreaner forsøger de svære spring, men han har til tider problemer med at rotere disse. Dette var stadig synligt ved Autumn Classic, hvor det blev en 4. plads.

Tjekkiske Michal Brezina kunne også bryste sig af en flot GP-sæson forrige år, hvor det blev til to sølvmedaljer og en tur til Finalen, og ved VM blev det til en solid 8. plads. Veteranen har ellers en historik med ustabile spring, og derfor var hans ujævne løb ved Shanghai Trophy - hvor det blev en 4. plads - en smule foruroligende.

Mine forudsigelser
1. Nathan Chen USA
2. Boyang Jin CHN
3. Dmitri Aliev RUS
4. Jason Brown USA
5. Keegan Messing CAN
6. Junhwan Cha KOR
7. Michal Brezina CZE
8. Alexei Krasnozhon USA
9. Koshiro Shimada JPN
10. Alexei Bychenko ISR
11. Kazuki Tomono JPN
12. Roman Savosin RUS

Se flere detaljer her.

Skate America 2019 forudsigelser - Parløb

Cain-Gribble/LeDuc, Pavliuchenko/Khodykin og Peng/Jin er blandt favoritterne.

Vi har ingen af mastodonterne i parløb til stede ved Skate America 2019 (VM-bronzevinderne Zabiiako/Enbert trak sig grundet hans helbred), men vi har til gengæld et potentielt tæt felt, hvor lovende par håber på at etablere sig.

De amerikanske mestre Ashley Cain-Gribble og Timothy LeDuc er de regerende bronzevindere ved dette event, men denne gang har de øjne på guldet. Modsat mange amerikanske par har duoen solide side-om-side spring, og deres parelementer og præsentation har gennemgået en stor udvikling sidste sæson. Parret gjorde deres sæsondebut ved US Classic, som de vandt med to gode løb.

Det bedst seedede par i feltet er Cheng Peng og Yang Jin, som endte på en 4. plads ved VM. Forrige sæson tog de sølv ved begge deres GP'er samt Finalen, og det bliver en udfordring at gentage disse fine resultater. Parret havde dyre fejl ved US Classic, hvor de tog fjern bronze, men de virkede mere tilpas ved Shanghai Trophy, som de vandt. Kinesernes svaghed er som så ofte hendes spring.

Juniorverdensmestrene fra 2018 Daria Pavliuchenko og Denis Khodykin havde en flot seniordebut forrige år, hvor de tog bronze ved begge deres GP'er og kvalificerede sig til Finalen. Russerne manglede stadig noget finpudsning forrige sæson, men deres teknik og sværhed er god - med endnu et år på bagen kunne de overraske i deres sæsondebut.

Resten af feltet er lidt længere bagud, men Haven Denney og Brandon Frazier kunne måske være underdogs til en medalje - de er trods alt forhenværende to gange Skate America-sølvvindere. Den amerikanske duoen døjer dog typisk med stabiliteten på kast og især side-om-side spring, og det var også synligt ved sæsonåbneren Nebelhorn Trophy hvor de tog en 6. plads.

Mine forudsigelser
1. Ashley Cain-Gribble/ Timothy LeDuc USA
2. Cheng Peng /  Yang Jin CHN
3. Daria Pavliuchenko / Denis Khodykin RUS
4. Haven Denney / Brandon Frazier USA
5. Jessica Calalang / Brian Johnson USA
6. Ekaterina Alexandrovskaya / Harley Windsor AUS
7. Camille Ruest / Drew Wolfe CAN
8. Zoe Jones / Christopher Boyadji GBR

Se flere detaljer her.