Jin, Chen, Aliev og Brown er blandt medaljekandidaterne hos herrerne. |
Vi har en klar guldfavorit hos herrerne ved Skate America 2019, men de resterende pladser på podiet kan der blive en tæt kamp om af en håndfuld talentfulde - omend til tider upålidelige - herrer.
Den to gange regerende verdensmester Nathan Chen har også vundet Skate America de to forgangne gange. Amerikaneren var faktisk ubesejret forrige sæson, takket været hans stabile quads og gode præsentation. Chen havde en lovende sæsonstart ved Japan Open, hvor han vandt friløbet med fire quads - og der var stadig plads til en del forbedringer!
To gange VM-bronzevinder Boyang Jin har været meget op-og-ned de sidste sæsoner, men det blev trods alt til en solid 5. plads ved VM. Hans typisk solide quads har mistet meget af deres stabilitet, og hans komponenter er endnu ikke der, hvor de kan gøre op for det. Han havde en lovende sæsonstart med en sejr ved Lombardia Trophy, men et par uger efter endte han med bronze ved Shanghai Trophy med en score på 36 point mindre.
Russiske Dmitri Aliev havde en flot 2017/18 sæson, hvor han vandt EM-sølv, men sidenhen har hans resultater ikke levet op til hans store potentiale. Denne sæson virker dog lovende, da han virker mere selvsikker på sine quads (lutz, tåloop). I sine to CS events tog Aliev henholdsvis sølv og guld.
Jason Brown er tre gange Skate America-medaljevinder, og han har uden tvivl chancen for at tage medalje igen takket været sin flotte præsentation, piruetter og komponenter. Quaden har han endnu ikke mestret, og det virker usandsynligt at han vil prøve det her. I starten af sæsonen pådrog han sig nemlig en hjernerystelse, som fik han til at trække sig fra Nebelhorn Trophy.
Canadiske Keegan Messing havde en god GP-sæson forrige år, hvor han vandt sølv og kvalificerede sig til Finalen. Desværre blev det kun til en 15. plads ved VM. I sæsonåbneren Autumn Classic kunne han tage en solid bronzemedalje, men hans lillebrors uventede død efter denne event kan muligvis kaste en skygge på hans skøjteløb.
Junhwan Cha nuppede både bronze ved begge sine GP'er og Finalen, før han skuffede med en 19. plads ved VM. Den talentfulde sydkoreaner forsøger de svære spring, men han har til tider problemer med at rotere disse. Dette var stadig synligt ved Autumn Classic, hvor det blev en 4. plads.
Tjekkiske Michal Brezina kunne også bryste sig af en flot GP-sæson forrige år, hvor det blev til to sølvmedaljer og en tur til Finalen, og ved VM blev det til en solid 8. plads. Veteranen har ellers en historik med ustabile spring, og derfor var hans ujævne løb ved Shanghai Trophy - hvor det blev en 4. plads - en smule foruroligende.
Mine forudsigelser
1. Nathan Chen USA
2. Boyang Jin CHN
3. Dmitri Aliev RUS
4. Jason Brown USA
5. Keegan Messing CAN
6. Junhwan Cha KOR
7. Michal Brezina CZE
8. Alexei Krasnozhon USA
9. Koshiro Shimada JPN
10. Alexei Bychenko ISR
11. Kazuki Tomono JPN
12. Roman Savosin RUS
Se flere detaljer her.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar