lørdag den 9. november 2019

Sui/Han tager overbevisende sejr ved Cup of China 2019

Sui/Han udfører deres åbning i friløbet ved Cup of China 2019.

Der var aldrig tvivl om, hvem der vil vinde guldet hos parløberne ved Cup of China 2019, men kampen om sølv og bronze blev heller ikke rigtig tæt.

Hjemmebanefavoritter Wenjing Sui og Cong Han demonstrerede hvorfor de er de regerende verdensmestre. Duoen leverede et flot rent kort program med side-om-side triple tåloops, triple flip kast og triple twist, og det kinesiske par kunne dermed tage en stor føring. Parrets friløb var nær fejlfrit med undtagelse af hans doublede salchow, og samlet kunne de tage guld med en stor margin.

Skate America-vinderne Cheng Peng og Yang Jin var solide på parelementerne i det korte program, men hun faldt på side-om-side triple tåloop (<<). I friløbet kiksede de begge på tåloopen, men både twist og begge triple kast var flotte. Kineserne kunne rykke op til sølv, og de er dermed videre til Finalen, hvor de er regerende sølvvindere.

Liubov Ilyushechkina og Charlie Bilodeau var heller ikke rene i det korte program, da hun kiksede side-om-side triple salchow (<<), men canadierne opnåede stadig et sæsons bedste og foreløbig 2. plads. Friløbet var dog en blandet omgang med dårlige landinger på både spring og kast, men flotte løft og komponenter hjalp dem på vej. De kunne derfor tage GP-bronze i deres første sæson sammen.

Også Nicole Della Monica og Matteo Guarise havde problemer med at lande deres spring i begge programmer, og man kan gisne om deres manglende træning pga. hendes nyligt forvredede skulder spillede en rolle. De fleste af de andre elementer var dog stærke nok til, at italienerne kunne tage en 4. plads.

Et fald i det korte program efterlod nordkoreanske Tae Ok Ryom og Ju Sik Kim på en 8. plads, men et godt friløb med highlights som side-om-side triple tåloop-double tåloop-double tåloop samt kast triple lutz løftede dem op på en 5. plads.

Samlet resultat
FPl.NameNationPointsSPFS
1Wenjing SUI / Cong HAN
CHN
228.3711
2Cheng PENG / Yang JIN
CHN
199.9732
3Liubov ILYUSHECHKINA / Charlie BILODEAU
CAN
190.7323
4Nicole DELLA MONICA / Matteo GUARISE
ITA
182.8845
5Tae Ok RYOM / Ju Sik KIM
PRK
179.5584
6Tarah KAYNE / Danny O'SHEA
USA
178.7956
7Feiyao TANG / Yongchao YANG
CHN
172.5377
8Alisa EFIMOVA / Alexander KOROVIN
RUS
170.1968

Se flere detaljer her.

Boyang Jin får genoprejsning og vinder Cup of China 2019

Boyang Jin udfører sit lange program i Chongqing.

Som forventet blev herrernes event ved Cup of China 2019 en uforudsigelig konkurrence. Mange herrer kunne dog vise deres værd efter en skuffende sæsonstart.

Hjemmebanefavorit Boyang Jin kom fra en yderst skuffende 6. plads ved Skate America, men denne gang gik det bedre. I det korte program faldt han på quad lutz, men han fik landet quad tåloop-double tåloop og triple axel, så han kunne tage en foreløbig andenplads. I friløbet fik han landet både quad lutz og quad tåloop samt seks triple spring - eneste fejl var pop på anden anden quad tåloop. Samlet kunne han rykke op og tage karrierens første GP-sejr.

Landsmand Han Yan forsøgte ingen quads, men han overraskede stadig alle med sit stærke comeback. Han vandt det korte program med et rent løb, og friløbet var også flot med otte triple spring, omend der var to lidt usikre landinger. Sølvet er hans første GP-medalje siden 2015.

Matteo Rizzo havde en god start på sit korte program med quad tåloop og triple axel, men han faldt på triple lutz i planlagt kombination. I friløbet fik han landet quad tåloop og seks triple spring, men han faldt på sin anden triple axel. Det var plads til forbedringer, men han var sikkert glad for sin bronzemedalje efter en 6. plads ved Skate Canada.

Canadiske Keegan Messing havde dyre fejl i det korte program med fald på quad tåloop og en doubling på axelen. Friløbet var bedre med en ren quad tåloop og fem triple spring, men fejl i anden halvdel forhindrede ham i at rykke op på podiet. Han tog sæsonens anden 4. plads ved GP'erne.

Skate Canada-bronzevinder Keiji Tanaka kunne ikke holde på nerverne som en af medaljefavoritterne. Dyre pop i begge programmer kostede meget på den tekniske score, og samlet endte han på en 5. plads.

Samlet resultat
FPl.NameNationPointsSPFS
1Boyang JIN
CHN
261.5321
2Han YAN
CHN
249.4512
3Matteo RIZZO
ITA
241.8834
4Keegan MESSING
CAN
237.3653
5Keiji TANAKA
JPN
233.6275
6Junhwan CHA
KOR
222.26116
7Brendan KERRY
AUS
220.3197
8Camden PULKINEN
USA
218.6749
9He ZHANG
CHN
217.4268
10Andrei LAZUKIN
RUS
210.01810
11Conrad ORZEL
CAN
192.601012
12Chih-I TSAO
TPE
186.821211

Se flere detaljer her.

Shcherbakova vinder Cup of China 2019

Anna Shcherbakova udfører sit lange program Chongqing.

På papiret havde vi masser af springkraft hos damerne ved Cup of China 2019, men ikke alle kunne levere til deres potentiale, når nerverne var på.

Skate America-vinderen Anna Shcherbakova var nerver af stål og fik leveret et rent program med double axel, triple flip og triple lutz(!)-triple loop, hvilket gav hende en god føring. Russerne fulgte op med et nær fejlfrit friløb, hvor hun landede to quad lutzer (den ene underroteret) og seks triple spring. Hun udbyggede dermed sin margin, og med sæsonens anden GP-sejr er hun sikret en finaleplads.

Satoko Miyahara leverede to flotte og velkoreograferede programmer uden større fejl, men som så ofte blev mange af hendes små spring dømt underroterede; to i det korte program og tre i det lange. Japaneren kunne samlet tage sølvet.

Der var problemer i det korte program for Elizaveta Tuktamysheva, da hun faldt på sin triple axel, og kombinationen blev kun triple flip-double tåloop. Hun kom dog stærkt tilbage i friløbet med to triple axeler og fem triple spring (et par lidt usikre), og hun kunne dermed rykke op og tage sæsonens anden GP-bronzemedalje.

Også Young You havde problemer i det korte program, hvor hun faldt og underroterede på både triple axel og triple flip. Friløbet var betydeligt bedre; hun faldt igen på triple axel, men fik landet de syv andre triple spring (omend tre af disse blev kendt underroterede). Samlet kunne Skate Canada-bronzevinderen hive sig op på en 4. plads.

Europamesteren Sofia Samodurova fik udført to solide løb, men underrotationer og lavere kvalitet gjorde hende ikke-konkurrencedygtig med topdamerne. Hun endte på en samlet 5. plads.

Samlet resultat
FPl.NameNationPointsSPFS
1Anna SHCHERBAKOVA
RUS
226.0411
2Satoko MIYAHARA
JPN
211.1823
3Elizaveta TUKTAMYSHEVA
RUS
209.1042
4Young YOU
KOR
191.8174
5Sofia SAMODUROVA
RUS
185.2955
6Amber GLENN
USA
178.3536
7Marin HONDA
JPN
168.0967
8Yi Christy LEUNG
HKG
157.4789
9Hongyi CHEN
CHN
155.12118
10Kailani CRAINE
AUS
149.831010
11Yi ZHU
CHN
139.63911
12Yujin CHOI
KOR
131.481212

Se flere detaljer her.

Sinitsina/Katsalapov vinder deres første Grand Prix ved Cup of China 2019

Sinitsina/Katsalapov udfører et løft i deres fridans ved Cup of China 2019.

Vi fik en særdeles tæt og spændende kamp om guldmedaljen hos isdanserne ved Cup of China 2019.

Favoritterne Victoria Sinitsina og Nikita Katsalapov udførte en skarp og ubesværet rytmedans, hvor de virkelig fik indfanget letheden af Finnsteppen. VM-sølvvinderne blev tildelt gode levels og kunne tage en behagelig føring. Russernes fridans var solid og uden synlige fejl, og de kunne derfor tage karrierens første GP-sejr.

Madison Chock og Evan Bates modtog lave levels på deres trin i rytmedansen, og de måtte derfor tage en halvfjern andenplads. Amerikanerne kom dog godt igen med en super veludført fridans, hvor især løftene var highlights. Parret vandt fridansen, men det var ikke nok til at overhale russerne. Med sæsonens anden GP-sølvmedalje er de videre til Finalen.

Canadiske Laurence Fournier Beaudry og Nikolaj Sørensen leverede to gode danse, men et par lave levels her og der medførte lavere scores, end de har modtaget denne sæson. Ikke desto mindre kunne de tage sæsonens anden GP-bronzemedalje.

På hjemmebane kunne Shiyue Wang og Xinyue Liu udføre noget af deres hidtil bedste, og det blev belønnet med deres hitil bedste GP-placering med en 4. plads. Kaitlin Hawayek og Jean-Luc Baker havde lave levels i rytmedansen, og i fridansen var de ved at snuble på to elementer. De endte på en lidt skuffende 5. plads.

Samlet resultat
FPl.NameNationPointsRDFD
1Victoria SINITSINA / Nikita KATSALAPOV
RUS
209.9012
2Madison CHOCK / Evan BATES
USA
208.5521
3Laurence FOURNIER BEAUDRY / Nikolaj SORENSEN
CAN
190.7433
4Shiyue WANG / Xinyu LIU
CHN
186.4544
5Kaitlin HAWAYEK / Jean-Luc BAKER
USA
179.9655
6Sofia EVDOKIMOVA / Egor BAZIN
RUS
169.2776
7Anastasia SKOPTCOVA / Kirill ALESHIN
RUS
169.2468
8Hong CHEN / Zhuoming SUN
CHN
162.9187
9Yuzhu GUO / Pengkun ZHAO
CHN
150.9199
10Misato KOMATSUBARA / Tim KOLETO
JPN
145.351010

Se flere detaljer her.