lørdag den 9. november 2019

Sui/Han tager overbevisende sejr ved Cup of China 2019

Sui/Han udfører deres åbning i friløbet ved Cup of China 2019.

Der var aldrig tvivl om, hvem der vil vinde guldet hos parløberne ved Cup of China 2019, men kampen om sølv og bronze blev heller ikke rigtig tæt.

Hjemmebanefavoritter Wenjing Sui og Cong Han demonstrerede hvorfor de er de regerende verdensmestre. Duoen leverede et flot rent kort program med side-om-side triple tåloops, triple flip kast og triple twist, og det kinesiske par kunne dermed tage en stor føring. Parrets friløb var nær fejlfrit med undtagelse af hans doublede salchow, og samlet kunne de tage guld med en stor margin.

Skate America-vinderne Cheng Peng og Yang Jin var solide på parelementerne i det korte program, men hun faldt på side-om-side triple tåloop (<<). I friløbet kiksede de begge på tåloopen, men både twist og begge triple kast var flotte. Kineserne kunne rykke op til sølv, og de er dermed videre til Finalen, hvor de er regerende sølvvindere.

Liubov Ilyushechkina og Charlie Bilodeau var heller ikke rene i det korte program, da hun kiksede side-om-side triple salchow (<<), men canadierne opnåede stadig et sæsons bedste og foreløbig 2. plads. Friløbet var dog en blandet omgang med dårlige landinger på både spring og kast, men flotte løft og komponenter hjalp dem på vej. De kunne derfor tage GP-bronze i deres første sæson sammen.

Også Nicole Della Monica og Matteo Guarise havde problemer med at lande deres spring i begge programmer, og man kan gisne om deres manglende træning pga. hendes nyligt forvredede skulder spillede en rolle. De fleste af de andre elementer var dog stærke nok til, at italienerne kunne tage en 4. plads.

Et fald i det korte program efterlod nordkoreanske Tae Ok Ryom og Ju Sik Kim på en 8. plads, men et godt friløb med highlights som side-om-side triple tåloop-double tåloop-double tåloop samt kast triple lutz løftede dem op på en 5. plads.

Samlet resultat
FPl.NameNationPointsSPFS
1Wenjing SUI / Cong HAN
CHN
228.3711
2Cheng PENG / Yang JIN
CHN
199.9732
3Liubov ILYUSHECHKINA / Charlie BILODEAU
CAN
190.7323
4Nicole DELLA MONICA / Matteo GUARISE
ITA
182.8845
5Tae Ok RYOM / Ju Sik KIM
PRK
179.5584
6Tarah KAYNE / Danny O'SHEA
USA
178.7956
7Feiyao TANG / Yongchao YANG
CHN
172.5377
8Alisa EFIMOVA / Alexander KOROVIN
RUS
170.1968

Se flere detaljer her.

Ingen kommentarer: