tirsdag den 18. maj 2010

Dit og dat

Det er off-season, så desværre er der ikke så meget at skrive om. Her er dog et par smånyheder, der forhåbentligt kan stille din tørst...
  • Det amerikanske par Brooke Castile og Benjamin Okolski offentliggjorde i torsdags, at de trækker sig tilbage. Højdepunkter i deres karriere inkluderer en national titel i 2007 og bronze ved 4CC i 2008. Parret endte på en 4. plads ved de nationale mesterskaber i år og kvalificerede sig dermed ikke til Vinter OL. (icenetwork)
  • Becky Bereswill vil begynde at skøjte parløb med Trevor Young foruden sin singles-karriere. Hun virker en smule høj til parløb (168 cm ifl. ISU), men hun er meget tynd, så det går forhåbentlig. (Figure Skaters Online)
  • Yuna Kim har endnu ikke besluttet, om hun fortsætter sin amatørkarriere i kunstskøjteløb. Hun kalder endda blot tanken om at vælge "grufuld", så måske det er et tegn?. (Yahoo! Xtra Sport)
  • Der gik rygter om, at de havde slået op før de amerikanske nationale mesterskaber, men det er ikke sandt! Isdansere Tanith Belbin og Charlie White dater stadig, og de skal også flytte ind sammen. Hvad mon Belbin vil foretage sig, når White skal ud og at rejse og konkurrere næste sæson? (people.com)
  • Tomas Verner vil ikke denne sommer træne i Oberstdorf med sin sædvanlige træner Michael Huth. Efter en forfærdelig sæson vil han prøve noget nyt og prøve at træne i USA og Canada, deriblandt med Brian Orser. Kan han lide forandringen, bliver han derhenne; hader han det, vender han tilbage. Verner har også røbet, at han vil få to nye programmer, idet han vil starte på ny. Yes! Så han bliver mindst en sæson endnu. (iDNEZ.cz/Sport)
  • Der går stærke rygter om, at franske Vanessa James (som i Vanessa James/Yannick Bonheur) og Maximin Coia (som i Maximin Coia/Adelina Canac) vil begynde at skøjte sammen. Alle kan se, at de er de stærkeste springere i deres respektiv partnerskab, så det lyder ikke som en dårlig idé. Forvent offentliggørelsen snart...
  • Johnny Weir var dommer på Miss USA i mandags, og her er et billede af, hvad han bar på den røde løber. Lad os bare sige, at han ikke nøjes med at gå i iøjefaldende tøj på isen.
  • Så er det officielt! Tatiana Volosozhar og Maxim Trankov er officielt et par (kun på isen). Den ukrainske skøjteunion har givet Volosozhar tilladelse til at skøjte for Rusland, og parret er allerede gået i gang med at træne. (infox.ru)
  • Daisuke Takahashi har besluttet at vente med at fjerne skruen i sit knæ indtil efter VM 2011. Han havde oprindeligt planlagt at fjerne skruen i denne off-season, men vil nu vente, så han kan træne optimalt i håb om at forsvare sin verdenstitel i Japan. (manichi.jp)