Viser opslag med etiketten Castile/Okolski. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Castile/Okolski. Vis alle opslag

tirsdag den 18. maj 2010

Dit og dat

Det er off-season, så desværre er der ikke så meget at skrive om. Her er dog et par smånyheder, der forhåbentligt kan stille din tørst...
  • Det amerikanske par Brooke Castile og Benjamin Okolski offentliggjorde i torsdags, at de trækker sig tilbage. Højdepunkter i deres karriere inkluderer en national titel i 2007 og bronze ved 4CC i 2008. Parret endte på en 4. plads ved de nationale mesterskaber i år og kvalificerede sig dermed ikke til Vinter OL. (icenetwork)
  • Becky Bereswill vil begynde at skøjte parløb med Trevor Young foruden sin singles-karriere. Hun virker en smule høj til parløb (168 cm ifl. ISU), men hun er meget tynd, så det går forhåbentlig. (Figure Skaters Online)
  • Yuna Kim har endnu ikke besluttet, om hun fortsætter sin amatørkarriere i kunstskøjteløb. Hun kalder endda blot tanken om at vælge "grufuld", så måske det er et tegn?. (Yahoo! Xtra Sport)
  • Der gik rygter om, at de havde slået op før de amerikanske nationale mesterskaber, men det er ikke sandt! Isdansere Tanith Belbin og Charlie White dater stadig, og de skal også flytte ind sammen. Hvad mon Belbin vil foretage sig, når White skal ud og at rejse og konkurrere næste sæson? (people.com)
  • Tomas Verner vil ikke denne sommer træne i Oberstdorf med sin sædvanlige træner Michael Huth. Efter en forfærdelig sæson vil han prøve noget nyt og prøve at træne i USA og Canada, deriblandt med Brian Orser. Kan han lide forandringen, bliver han derhenne; hader han det, vender han tilbage. Verner har også røbet, at han vil få to nye programmer, idet han vil starte på ny. Yes! Så han bliver mindst en sæson endnu. (iDNEZ.cz/Sport)
  • Der går stærke rygter om, at franske Vanessa James (som i Vanessa James/Yannick Bonheur) og Maximin Coia (som i Maximin Coia/Adelina Canac) vil begynde at skøjte sammen. Alle kan se, at de er de stærkeste springere i deres respektiv partnerskab, så det lyder ikke som en dårlig idé. Forvent offentliggørelsen snart...
  • Johnny Weir var dommer på Miss USA i mandags, og her er et billede af, hvad han bar på den røde løber. Lad os bare sige, at han ikke nøjes med at gå i iøjefaldende tøj på isen.
  • Så er det officielt! Tatiana Volosozhar og Maxim Trankov er officielt et par (kun på isen). Den ukrainske skøjteunion har givet Volosozhar tilladelse til at skøjte for Rusland, og parret er allerede gået i gang med at træne. (infox.ru)
  • Daisuke Takahashi har besluttet at vente med at fjerne skruen i sit knæ indtil efter VM 2011. Han havde oprindeligt planlagt at fjerne skruen i denne off-season, men vil nu vente, så han kan træne optimalt i håb om at forsvare sin verdenstitel i Japan. (manichi.jp)

lørdag den 8. maj 2010

Hvem bliver og hvem går? - Update

En update fra den nordamerikanske front:

De siger farvel

  • Bebe Liang (USA) - Hun blev i sin tid spået til at være en af de næste amerikanske stjerner, men er i den seneste tid faldet i placeringerne og siger nu farvel. Hun vandt bl.a. bronze ved 4CC i 2007 og endte på en 10. plads ved sin eneste VM-optræden (i 2008). Endte på en overraskende pæn 7. plads ved de nationale mesterskaber i år.
  • Anabelle Langlois/Cody Hay (CAN) - Splittet er bekræftet. Langlois trækker sig tilbage, mens Hay vil lede efter en ny partner.
  • Brooke Castile/Simon Schnapir (USA) - De amerikanske mestre fra 2007 ser ikke ud til at konkurrere næste sæson.
De bliver (indtil videre)
  • Alissa Czisny (USA) - Har fundet en ny træner, nemlig Yuka Sato der også træner Jeremy Abbott. Sato har før givet Czisny lektioner, da hun faktisk træner i den samme klub, hvor Czisny altid har skøjtet.
  • Kimmie Meissner (USA) - Verdensmesteren fra 2006, der ikke har konkurreret siden Cup of Russia i 2008, vil også fortsætte. Hendes nye træner er Chris Conte, der tidligere har arbejdet som teknisk konsulent for Timothy Goebel. Forhåbentlig får hun sin spring tilbage.
  • Becky Bereswill (USA) - JGPF-guldemedalisten har godt nok haft en skuffende første seniorsæson, men rykker til Canton (Michigan) for at træne med Fedor Andreev (skøjter han overhovedet med Khokhlova?) og Johnny Johns.
Endnu flere Frank Carroll elever
  • Det ser ikke til, at 71-årige Frank Carroll vil pensionere foreløbig. Hans nye elever elever tæller Denis Ten (KAZ) og de lovende amerikansk piger Leah Keiser, Ellie Kawamura og Kristiene Gong. Har Evan Lysacek trukket sig tilbage, siden Carroll har så meget tid?
Læs flere detaljer på Icenetwork.

søndag den 17. januar 2010

De amerikanske mesterskaber - Parrenes lange program

Caydee Denney og Jeremy Barrett jubler efter deres lange program. (Foto: daylife.com)

Caydee Denney og Jeremy Barrett fortsatte det gode skøjteløb med et fejlfrit langt program. Deres program til "Scheherazade" havde undergået store ændringer siden deres sidste konkurrence, Skate Canada 2009, og det så ud til at virke for dem, for de udførte alle elementerne uden besvær. Programmet scorede 127.29 point, hvilket betød at de vandt den nationale titel med over 16 point. Sejren sikrer dem deres første tur til Vinter OL.

Amanda Evora og Mark Ladwig trak sig op fra tredjepladsen til at snuppe sølvet, hvilket er deres første top 3 placering ved de nationale mesterskaber. Parret lavede to alvorlige fejl i starten af programmet (på deres 3T-2T og kast 3lutz), men kom stærkt igen og skøjtede resten fejlfrit. Programmet scorede 115.02 point, og parret kan nu se frem til deres første tur til OL. Imponerende når man tænker på, at de ikke engang har deltaget ved VM før.

Sølle 0.60 point bagud endte Rena Inoue og John Baldwin. Deres program var faktisk aftenens andenbedste, men det var kun nok til at give dem bronze. Parret formåede at udføre deres kast tripel axel, men Baldwin doublede sin planlagte tripel tåloop, hvilket var nok til, at de ikke oplever deres andet Vinter OL (i 2006 endte de på en 7. plads).

Brooke Castile og Benjamin Okolski trak sig op til fjerdepladsen og vandt tin. Keauna McLaughlin og Rockne Brubaker havde et bedre program end i går, men de lavede stadig en del småfejl og formåede kun at trække sig op på en femteplads. Parret, der tidligere var guldfavoritter, kommer ikke engang til OL!

Resultat (top 10)
Guld - Caydee Denney/Jeremy Barrett - 190.30
Sølv - Amanda Evora/Mark Ladwig - 173.78
Bronze - Rena Inoue/John Baldwin - 173.18
Tin - Brooke Castile/Benjamin Okolski - 169.95
5. Keauna McLaughlin/Rockne Brubaker - 169.95
6. Caitlin Yankowskas/John Coughlin - 164.83
7. Amanda Dobbs/Joseph Jacobsen - 152.66
8. Tiffany Vise/Don Baldwin - 149.62
9. Molly Aaron/Daniyel Cohen - 146.60
10. Marissa Castelli/Simon Shnapir - 142.53

Se flere resultater her.