mandag den 31. oktober 2016

Virtue/Moir vinder deres sjette Skate Canada-titel

Virtue/Moir udfører deres fridans ved Skate Canada 2016 (foto: Getty).

Vi havde som sagt et utroligt felt hos isdanserne ved Skate Canada 2016, og heldigvis kunne de fleste levere stærke fremførelser - uheldigvis var der kun tre pladser på podiet.

De olympiske mestre Tessa Virtue og Scott Moir udførte en flot kort dans til musik af Prince med masser af personlighed, og canadierne vandt segmentet med en score på 77.23 point. Deres fridans var også solid, omend hun var lidt usikker på twizzles og det næstsidste løft, som begge blev tildelt level 3. Deres FD score på 111.83 point var dagens andenbedste, men samlet kunne de løbe med guldet.

Regerende VM-bronzevindere Madison Chock og Evan Bates leverede to skarpe danse med kant. Deres korte dans scorede dem et nyt personligt bedste på 76.21 point, og faktisk vandt de fridansen med en score på 112.03 point takket være høje levels. Det amerikanske par kunne tæt sølv, under ét point fra sejren.

Piper Gilles og Paul Poirier havde en disco kort dans og en tango fridans, og som altid tilførte canadierne noget unikt til deres programmer. Parret opnåede nye personligt bedste scores i begge løb, og de var særdeles begejstrede med deres bronzemedalje.

Italienske Anna Cappellini og Luca Lanotte havde en charmerende kort dans, men en level 1 på den partielle trinsekvens satte dem 3 point bagud i forhold til de andre toppar. Deres fridans var stærk, men de kunne ikke indhente de tabte point. De tidligere verdensmestre måtte nøjes med en samlet 4. plads.

Alexandra Stepanova og Ivan Bukin havde solid løb, omend de måske manglede lidt fart og præcision sammenlignet med toppen. De endte på en samlet 5. plads. Danske Laurence Fournier Beaudry og Nikolaj Sørensen leverede to gode danse og opnåede faktisk et nyt personligt bedste i fridansen. De endte på en 7. plads for andet år i træk.

Samlet resultat
FPl.NameNationPointsSDFD
1Tessa VIRTUE / Scott MOIR
CAN
189.0612
2Madison CHOCK / Evan BATES
USA
188.2421
3Piper GILLES / Paul POIRIER
CAN
182.5733
4Anna CAPPELLINI / Luca LANOTTE
ITA
180.3544
5Alexandra STEPANOVA / Ivan BUKIN
RUS
168.1055
6Kaitlin HAWAYEK / Jean-Luc BAKER
USA
162.1966
7Laurence FOURNIER BEAUDRY / Nikolaj SORENSEN
DEN
156.7177
8Alexandra PAUL / Mitchell ISLAM
CAN
144.8589
9Shiyue WANG / Xinyu LIU
CHN
144.1698
10Cecilia TÖRN / Jussiville PARTANEN
FIN
139.141010

Se flere detaljer her.

Chan snupper karrierens sjette Skate Canada-titel

Chan udfører sit korte program ved Skate Canada 2016 (foto: Getty).

Som altid var herrernes konkurrence ved Skate Canada 2016 præget af problemer på de store spring, men ikke desto mindre endte top 2 med et mere eller mindre forudsigeligt resultat.

Hjemmefavorit Patrick Chan havde et solidt program med quad tåloop-triple tåloop og triple lutz, men han faldt på sin triple axel. Dette var dog nok til at give ham føringen med en score på 90.56 point. I det lange program lagde han flot ud med quad tåloop-triple tåloop og triple axel, men han faldt på sin quad salchow og doublede senere nogle spring. Hans FS score på 176.39 point var dagens andenbedste, men samlet kunne han snuppe sin sjette Skate Canada-guldmedalje.

Regerende VM-sølvvinder Yuzuru Hanyu havde som så ofte en undervældende GP sæson-debut. I det korte program faldt han på sit quad loop forsøg (<<), og senere triplede han quad salchow i planlagt kombination. Det efterlod ham på en 4. plads med 79.65 point før det lange program. Her gjorde han det bedre med to quads og seks triple spring, men igen gav quad loop og en quad salchow problemer. Han vandt det lange program med en score på 183.41 point og kunne for tredje gang i alt tage sølv ved konkurrencen.

Kevin Reynolds deltog i sin første GP siden 2012, og han overraskede med et flot kort program; hans quad salchow blev kendt underroteret, men quad tåloop var fin. I det lange program havde han et fald på quad salchow, men derudover kunne han lande tre quads og fem triple spring. Bronze er hans første GP-medalje nogensinde.

Tjekkiske Michal Brezina havde sin stærkeste konkurrence i lang tid. I det korte løb havde han godt nok et dyrt pop på triple lutz, men i det fri kunne han lande en quad salchow (dog <) og seks triple spring. Han endte på en samlet 4. plads.

Juniorverdensmester Daniel Samohin løb også over forventning, da han ellers har haft katastrofale løb tidligt på sæson. Han måtte kæmpe for springene i begge løb, men han undgik dyre pop, så han fik kredit for meget af sin høje sværhed. Det medførte en solid 5. plads i hans GP-debut.

Samlet resultat
FPl.NameNationPointsSPFS
1Patrick CHAN
CAN
266.9512
2Yuzuru HANYU
JPN
263.0641
3Kevin REYNOLDS
CAN
245.0633
4Michal BREZINA
CZE
227.4294
5Daniel SAMOHIN
ISR
226.5357
6Misha GE
UZB
226.0775
7Alexander PETROV
RUS
224.3986
8Takahito MURA
JPN
222.1329
9Liam FIRUS
CAN
210.891010
10Han YAN
CHN
209.11611
11Grant HOCHSTEIN
USA
204.69128
12Ross MINER
USA
196.531112

Se flere detaljer her.