Novice- og juniorkonkurrencen (se live stream her) ved de canadiske mesterskaber eller 'Canadian Figure Skating Championships' er nu i fuld gang, mens senior konkurrencen vil gå i gang senere på ugen.
Canada har kvalificeret følgende antal (direkte/kvalifikation) til:
4CC: herrer (3/0), damer (3/0), parløb (3/0) og isdans (2/1)
Junior VM: herrer (1/1), damer (0/1), parløb (2/1) og isdans (2/0)
VM: herrer (2/0), damer (1/0), parløb (2/0) og isdans (3/0)
Her er navnene du skal holde øje med:
Herrer
Patrick Chan burde uden problemer snuppe sin femte nationale titel, men det bliver stadig spændende at se, om han endelig kan få løbet sine programmer uden fald. Det er sølv (og turen til VM) og bronze, der bliver uforudsigelig. Kampen vil formentlig være mellem Kevin Reynolds, Andrei Rogozine og muligvis Jeremy Ten, som vender tilbage fra skade. De tre herrer forsøger normalt også de svære spring, men det er på andre områder, at de sakker bagefter Chan. Liam Firus, Ellajd Balde og Nam Nguyen kan måske overraske.
Mine forudsigelser
1. Patrick Chan
2. Kevin Reynolds
3. Andrei Rogozine
4. Liam Firus
5. Jeremy Ten
Damer
Damer har altid været den svageste disciplin i Canada. Den regerende mester Cynthia Phaneuf har haft en meget skidt Grand Prix sæson, så det bliver spændende at se om skiftet til Brian Orser har hjulpet. Hun har angiveligt droppet lutzen og vil i stedet fokusere på at lande de andre spring. Amelie Lacoste er nok den største rival, men selv hun kæmper med at lande springene. Andre medaljetrusler er de lidt mere ukendte Adriana DeSanctis, Vanessa Grenier, Alexandra Najarro, Kate Charbonneau og Kaetlyn Osmond.
Mine forudsigelser
1. Amelie Lacoste
2. Cynthia Phaneuf
3. Adrian DeSanctis
4. Alexandra Najarro
5. Kaetlyn Osmond
Parløb
Guld bliver nok en kamp mellem Megan Duhamel/Eric Radford og de regerende mestre Kirsten Moore-Towers/Dylan Moscovitch. Duhamel og Radford har nok overhånden, da de har haft en solid Grand Prix sæson med en tur til Finalen. Bronze bliver nok mellem Jessica Dube/Sebastien Wolfe og Paige Lawrence/Rudi Swiegers. Top 5 blev nok rundet af med et af de unge par som Steele/Schultz, Purich/Schultz, Jones/Gaskell eller Seguin/Evans.
Mine forudsigelser
1. Megan Duhamel / Eric Radford
2. Kirsten Moore-Towers / Dylan Moscovitch
3. Jessica Dube / Sebastien Wolfe
4. Paige Lawrence / Rudi Swiegers
5. Brittany Jones / Kurt Gaskell
Isdans
Tessa Virtue/Scott Moir deltog ikke forrige år, men der er vist ingen tvivl om, at de vil generobre deres nationale titel. Ligeledes burde sølv gå sikkert til de forsvarende mestre Kaitlyn Weaver/Andrew Poje. Bronze blive en hård kamp - favoritterne er Kharis Ralph/Asher Hill, Alexandra Paul/Mitchell Islam (hun burde være i ok form efter sin skade) og det nye par Piper Gilles/Paul Poirier.
Mine forudsigelser
1. Tessa Virtue / Scott Moir
2. Kaitlyn Weaver / Andrew Poje
3. Kharis Ralph / Asher Hill
4. Piper Gilles / Paul Poirier
5. Alexandra Paul / Mitchell Islam
----------------
Tidsplan (senior), dansk tid
Fredag den 20. november
18:00-20:20 - Damer: kort program
21:05-23:05 - Parløb: kort program
Lørdag den 21. november
01:55-03:55 - Isdans: kort dans
14:30-16:25 - Damer: langt program 1-12
16:45-17:55 - Parløb: langt program 1-8
18:20-19:45 - Isdans: fridans 1-9
20:15-22:45 - Herrer: kort program
22:55-23:55 - Damer: langt program 13-18
Søndag den 22. november
01:05-01:55 - Parløb: langt program 9-13
02:05-02:55 - Isdans: fridans 10-14
18:00-20:50 - Herrer: langt program
22:30-24:00 - Gala opvisning
Se flere detaljer her.