Viser opslag med etiketten Andrei Rogozine. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Andrei Rogozine. Vis alle opslag

fredag den 23. januar 2015

Nam Nguyen vinder det korte program ved de canadiske mesterskaber 2015

Nguyen udfører et spring til siddepiruette i det korte program (foto: AP).

Der var en del overraskelser at finde hos herrernes korte programmer ved de canadiske nationale mesterskaber 2015, da mange af favoritterne havde mindre nedsmeltninger.

Nam Nguyen var en af de få herrer, som leverede et rent kort program. Han måtte kæmpe lidt for triple axel, men både triple lutz-triple tåloop og triple flip i anden halvdel var rene. Alle piruetter og trin blev tildelt level 4, og en score på 81.78 point giver ham føringen.

Både triple axel og triple flip blev landet solidt af Jeremy Ten, men han måtte tage en vending mellem springene i triple lutz-triple tåloop. Han er nu på en foreløbig 2. plads med 77.80 point.

JGPF-deltager Roman Sadovsky havde ikke samme sværhedsgrad, men han løb rent med double axel, triple loop-triple tåloop og triple lutz. Med skuffende fremførelser fra de ældre herrer, kunne 15-årige Sadovsky runde top 3 af med 73.46 point.

Liam Firus havde to fødder og hånd på triple axel og doublede en lutz i kombination med triple tåloop. Hans eneste rene spring var en triple flip. Høje programkomponenter og stærke trin giver ham en medaljechance med en tæt 4. plads.

Elladj Balde faldt på en underroteret quad tåloop og singlede senere en lutz. Andrei Rogozine havde to fødder på en stærkt underroteret quad tåloop (<<) og singlede en flip. De to herrer er på en skuffende 7.- og 10. plads.

Dagens nedsmeltning gik dog til den regerende sølvvinder Kevin Reynolds, som faldt på både quad salchow, quad tåloop og triple axel - alle tre spring blev kendt underroterede. En langsom parallelpiruette og glemt koreografi i trinsekvensen gjorde skaden værre. Han er helt nede på en 12. plads.

Stilling efter kort program
Rank Score Name Segment1 Segment2
1 81.78 Nam Nguyen - CO 81.78   (1)
2 77.80 Jeremy Ten - BC/YK 77.80   (2)
3 73.46 Roman Sadovsky - CO 73.46   (3)
4 73.20 Liam Firus - BC/YK 73.20   (4)
5 70.05 Christophe Belley - QC 70.05   (5)
6 70.00 Keegan Messing - AB/NT/NU 70.00   (6)
7 64.79 Elladj Baldé - QC 64.79   (7)
8 63.09 Nicolas Beaudoin - QC 63.09   (8)
9 60.34 Mitchell Gordon - BC/YK 60.34   (9)
10 56.08 Andrei Rogozine - CO 56.08   (10)
11 56.05 Charles Dion - QC 56.05   (11)
12 55.37 Kevin Reynolds - BC/YK 55.37   (12)
13 54.90 Jack Kermezian - QC 54.90   (13)
14 52.75 Garrett Gosselin - SK 52.75   (14)
15 48.68 Dominic Rondeau - QC 48.68   (15)
16 48.59 Nicolas Tondreau-Alin - QC 48.59   (16)
17 47.01 Leslie Ip - CO 47.01   (17)
18 46.85 Bennet Toman - QC 46.85   (18)

Se flere detaljer her.

torsdag den 22. januar 2015

Canadian Championships 2015 - forudsigelser

Nguyen, Chartrand, Duhamel/Radford og Weaver/Poje er blandt medaljefavoritterne.

De canadiske mesterskaber 2015 er allerede i fuld gang, og scenen er især præget yngre navne, som får chancen for at gøre sig bemærket.

Herrer
Syv gange national mester Patrick Chan konkurrerer ikke denne sæson (men han kommer tilbage til næste), så det er nu, at de andre canadiske herrer har en chance for titlen. Favorit er nok Nam Nguyen, som har haft en overraskende stærk sæson med bronze og en 4. plads ved GP'erne. Han mangler stadig finish, men hans pålidelighed er et stort plus i dette felt.

Et stort spørgsmålstegn er tre gange regerende sølvvinder Kevin Reynolds, der denne sæson ikke har konkurreret siden en skuffende 6. plads ved Autumn Classic. Han har angiveligt fået ordnet sine støvleproblemer, men tabt træningstid kan måske give problemer med springene.

Podiet er meget åbent, da Jeremy Ten, Elladj Balde, Andrei Rogozine, Liam Firrus og Roman Sadovsky kan score meget lig hinanden afhængig af, om de har en god eller dårlig dag.

Mine forudsigelser
1. Nam Nguyen
2. Kevin Reynolds
3. Jeremy Ten
4. Elladj Balde
5. Liam Firrus
6. Andrei Rogozine
7. Roman Sadovsky

Damer
Med to gange national mester Kaetlyn Osmond ude, er kampen om guldet mellem Gabrielle Daleman og Alaine Chartrand. Begge forsøger de svære spring, men de har til tider problemer med at lande disse rent, så det placeringen kommer nok an på dagens form. Chartrand tog bronze ved Rostelecom Cup, men Daleman har en bedre historik ved de nationale mesterskaber med to sølvmedaljer.

Resten af feltet er en del længere bagud. Veronik Mallet har mest international erfaring af de andre damer, så trods to 10. pladser ved GP'erne er hun det bedste bud på bronze.

Mine forudsigelser
1. Gabrielle Daleman
2. Alaine Chartrand
3. Veronik Mallet
4. Kim Deguise Leveillee
5. Madelyn Dunley
6. Roxanne Rheault
7. Roxanne Cournoyer

Parløb
Det siger sig selv, at Meagan Duhamel og Eric Radford vil forsvare og tage deres fjerde nationale titel. De nykronede GPF-mestre er feltet overlegne i både teknisk sværhedsgrad og præsentation.

De to andre podiepladser er mere åbne. Nykronede JGPF-mestre Julianne Seguin og Charlie Bilodeau gør deres seniordebut; de har elementerne til at tage medalje, men de skal dog ændre lidt på deres programmer for at gøre dem senior venlige.

Head-to-head får vi de to nye par Lubov Ilushechkina og Dylan Moscovitch og Kirsten Moore-Towers og Michael Marinaro. Iliushechkina/Moscovitch vandt deres ene senior B, mens Moore-Towers/Marinaro tog en 6.- og 7. plads ved deres GP'er.

Mine forudsigelser
1. Meagan Duhamel / Eric Radford
2. Julianne Séguin / Charlie Bilodeau
3. Lubov Ilushechkina / Dylan Moscovitch
4. Kirsten Moore-Towers / Michael Marinaro
5. Natasha Purich / Drew Wolfe
6. Vanessa Grenier / Maxime Deschamps
7. Brittany Jones / Joshua Reagan

Isdans
Her hersker der heller ingen tvivl om, at de regerende sølvvindere Kaitlyn Weaver og Andrew Poje vil tage deres første nationale titel. VM-sølvvinderne er ubesejrede denne sæson, senest med en overvældende sejr ved GPF. Favoritter til sølv er Piper Gilles og Paul Poirier, som tog sølv ved begge deres GP'er og kvalificerede sig til Finalen.

Bronze er nok mere åben, men de regerende bronzevindere Alexandra Paul og Mitchell Islam er de oplagte kandidater. Parret skuffede med en 5.- og 6. plads ved GP'erne og har som følge deraf fået koreograferet en ny fridans. Deres største trussel vil nok være Elisabeth Paradis og François-Xavier Ouellette, som opnåede lignende scores ved GP'erne.

Mine forudsigelser
1. Kaitlyn Weaver / Andrew Poje
2. Piper Gilles / Paul Poirier
3. Alexandra Paul / Mitchell Islam
4. Elisabeth Paradis / François-Xavier Ouellette
5. Nicole Orford / Thomas Williams
6. Mackenzie Bent / Garrett Mackeen
7. Madeline Edwards / Zhao Kai Pang

Se flere detaljer her.

lørdag den 1. november 2014

Overbevisende Mura vinder Skate Canada titel

Mura udfører her sit korte program ved Skate Canada 2014 (foto: Stephan Potopnyk)

Dag 2 af Skate Canada 2014 begyndte med herrernes lange programmer, og med undtagelse af vinderen var det en noget rodet affære.

Japanske Takahito Mura havde sit livs løb med en fejlfri fremførelse. Han lagde ud med to quad tåloops, hvoraf den ene var i kombination med en triple tåloop. Dernæst fulgte seks andre rene triple spring deriblandt to triple axeler. Han kunne knap tro sin score på 173.24 point, hvilket var et nyt personligt bedste. Dette rykkede ham en plads op og gav ham karriererens anden GP-sejr.

Fører Javier Fernandez havde problemer med springlandinger. Både quad tåloop og quad salchow havde usikre landinger, og han faldt på sin anden quad salchow i planlagt kombination. Han fik landet fem triple spring, men her var alle heller ikke rene, og med score på 158.51 point rykkede han ned til sølv.

Max Aaron havde en teknisk svær fremførelse med to quad salchows (den ene med step-out) og syv andre triple spring deriblandt to triple axeler i anden halvdel. Den største fejl i programmet var hånd på triple loop. Dagens tredjebedste score på 155.27 point trak ham op på bronze

Landsmand Stephen Carriere landede en quad tåloop og syv triple spring, men han faldt på sin anden triple axel. Dette blev belønnet med et nyt personligt bedste på 151.34 point, men samlet endte han på en 4. plads, hvilket kun var 0.10 point fra podiet - de piruettefejl blev dyre.

Konstantin Menshov landede en quad tåloop og seks triple spring, men to floppede spring kostede dyrt. Florent Amodio løb bedre end normal med en quad salchow (to fødder) og syv triple spring - han faldt dog på en piruette. De to herrer endte på en hhv. 5.- og 6. plads.

Samlet resultat
FPl.NameNationPointsSPFS
1Takahito MURA

JPN
255.8121
2Javier FERNANDEZ

ESP
244.8712
3Max AARON

USA
231.7753
4Stephen CARRIERE

USA
231.6744
5Konstantin MENSHOV

RUS
225.0336
6Florent AMODIO

FRA
215.7185
7Michal BREZINA

CZE
208.2478
8Takahiko KOZUKA

JPN
203.17611
9Andrei ROGOZINE

CAN
202.40910
10Adam RIPPON

USA
201.92117
11Liam FIRUS

CAN
198.91109

Se flere detaljer her.

Fernandez snupper føring ved Skate Canada


Konkurrencen ved Skate Canada 2014 begyndte med herrernes korte programmer, hvor vi selvfølgelig havde en blandet pose.

Guldfavoritten Javier Fernandez var også publikumsfavorit i sit særligt underholdende program til "Black Betty". Spanieren lagde ud med en flot quad salchow og fulgte op med en solid triple lutz-triple tåloop, men hans planlagte triple axel blev kun til en double. Han score på 86.36 point var mere en nok til en foreløbig 1. plads.

De næste tre herrer er adskilt af kun 2.24 point. Takahito Mura havde en solid fremførelse med quad tåloop og triple axel. Hans største fejl var et step-out på sin triple lutz-triple tåloop kombination. Han er på en 2. plads med 82.57 point.

Russiske Konstantin Menshov havde en super start med både quad tåloop-triple tåloop og quad salchow, men hans axel blev kun usikker double med hånd på. Et nyt personligt bedste på 81.70 point giver ham en tæt 3. plads.

Stephen Carriere overraskede de fleste med et nyt personligt bedste på 80.33 point og en 4. plads. Han lagde ud med en quad tåloop - lidt på to fødder - og en parallelpiruette med usikkert fodskifte, men resten af programmet var uden fejl.

Landsmand Max Aaron fik landet en quad salchow-double tåloop, men hans springpiruette i parallel var ucentreret, og der var hånd på triple axel. Japanske Takahiko Kozuka fik landet quad tåloop på to fødder, men han kom igen med triple axel. Han var dernæst meget forlæns på triple lutz, og til tilføjede triple tåloop blev nedgraderet. De to herrer er på en tæt 5.- og 6. plads.

Michal Brezina lagde ud med en triple axel, men han faldt på sin quad salchow, og kombinationen blev kun til en double flip-triple tåloop med step-out. Florent Amodio fik landet både triple axel og triple salchow-triple tåloop, men en solo double lutz fik ingen point. De indtager en tæt 7.- og 8. plads.

Stilling efter kort program
Pl.NameNationPointsSPFS
1Javier FERNANDEZ

ESP
86.361
2Takahito MURA

JPN
82.572
3Konstantin MENSHOV

RUS
81.703
4Stephen CARRIERE

USA
80.334
5Max AARON

USA
76.505
6Takahiko KOZUKA

JPN
75.856
7Michal BREZINA

CZE
73.297
8Florent AMODIO

FRA
72.148
9Andrei ROGOZINE

CAN
70.959
10Liam FIRUS

CAN
64.9410
11Adam RIPPON

USA
62.8311

Se flere detaljer her.

torsdag den 30. oktober 2014

Skate Canada 2014 forudsigelser - Herrer

Fernandez, Brezina, Kozuka og Aaron er blandt medaljekandidaterne.

Skate Canada 2014 begynder med herrernes konkurrence, som igen virker som et meget uforudsigeligt felt.

Småfavorit er nok den regerende VM-bronzevinder Javier Fernandez, som vandt titlen ved sit forrige besøg i 2012. Fernandez har den højeste sværhedsgrad i feltet med op til fem quads spredt over to programmer, men som så ofte er stabilitet og undgåelse af Zayak-fejl er et must. Han begyndte sæsonen med en individuel 2. plads ved Japan Open

Resten af podiet virker helt åbent. Tjekkiske Michal Brezina opnår som regel solide resultater, men han mangler stadig er nå helt til tops. Forbedringer var dog til at spore i præsentation og spring ved Nebelhorn Trophy, hvor det blev til sølv.

Amerikanske Max Aaron har sværhedsgraden til at udgøre en medaljetrussel, men han har ofte problemer med springlandingerne. Da andre aspekter hans løb stadig mangler finpudsning, er rene spring særlig vigtige. Han begyndte sæsonen fint med en sejr ved US Int'l FS Classic.

Landsmand Adam Rippon er lidt modsat; stærkere præsentation og piruetter, men indtil videre ingen tilnærmelsesvis stabil quad. Han skal derfor være perfekt med sin triple axel, som også gerne giver problemer. Lige netop disse problemer betød, at det "kun" blev til sølv ved Finlandia Trophy.

Japan sender også to medaljekandidater. Den ene er Takahiko Kozuka, som gennem de seneste sæsoner har kæmpet en smule i det dybe japanske felt. Han har vundet vundet adskillige GP-medaljer de seneste sæsoner, men denne sæson begyndte usikkert, da en nedsmeltning ved Japan Open betød en 6. plads (sidst).

Takahito Mura tog kun en 10. plads her forrige år grundet en mindre nedsmeltning, men denne sæson er begyndte med solide resultater: sølv ved Lombardia Trophy og 3. plads ved Japan Open. Mura er ikke så finpudset som de fleste andre herrer, så den stabilitet bliver nøgle for en god placering.

Outside shots er Konstantin Menshov og Stephen Carriere. Begge har sværhedsgraden til at potentielt udgøre en trussel, men de skal nok håbe på at en del herrer laver fejl, for at komme på podiet. De to herrer tog bronze og guld i deres Challenger Series sæsonstarter.

Mine forudsigelser
1. Javier Fernandez ESP
2. Max Aaron USA
3. Takahito Mura JPN
4. Michal Brezina CZE
5. Adam Rippon USA
6. Takahiko Kozuka JPN
7. Konstantin Menshov RUS
8. Stephen Carriere USA
9. Florent Amodio FRA
10. Andrei Rogozine CAN
11. Liam Firus CAN

Se flere detaljer her.

fredag den 17. oktober 2014

Skate Canada Autumn Classic 2014 - resultat

Sæsonens sjette konkurrence i Challenger Serien var den nye Skate Canada Autumn Classic International 2014, som blev afholdt den 15.-17. oktober i Barrie, Ontario, Canada. Der blev konkurreret i alle fire discipliner på senior niveau.

Du kan se alle programmerne på on-demand her.

Resultat

Herrer
Ross Miner fik endelig landet en quad salchow (dog kendt underroteret) i det korte program, som han vandt med et nyt personligt bedste (80.24). I det lange program havde han nogle usikre landinger og floppede to spring, men han gjorde stadig nok til at snuppe sin første sejr på senior niveau.

Den regerende juniorverdensmester Nam Nguyen singlede sin lutz i det korte program, men han kom stærkt igen i det lange program, som han vandt med et nyt personligt bedste (159.55). Det rene program indeholdte hans første quad salchow samt otte triple spring. Dette rykkede ham op på sølv.

Landsmand Jeremy Ten faldt på en triple axel i det korte program, men han fik landet syv triple spring i det lange, som opnåede ham et nyt personligt bedste (143.42). Han tog bronze.

Samlet stilling
FPl.NameNationPointsSPFS
1Ross MINERUSA227.2612
2Nam NGUYENCAN225.6351
3Jeremy TENCAN212.6433
4Timothy DOLENSKYUSA196.9384
5Ronald LAMHKG196.7729
6Kevin REYNOLDSCAN196.6075
7Denis MARGALIKARG193.4496
8Alexander JOHNSONUSA193.0648
9Andrei ROGOZINECAN186.90117
10Christopher BERNECKGER175.861010
11Brendan KERRYAUS168.72611
12Patrick MYZYKPOL147.531312
13Bela PAPPFIN140.171213

Damer
Gabrielle Daleman landede en stor triple tåloop-triple tåloop i det korte program, som gav hende en 1. plads med et nyt personligt bedste (59.38). Hun havde to fald i det lange program, men i dette felt kunne hendes tekniske sværhedsgrad holde hende på guld.

Amerikanske Angela Wang faldt på en triple loop i det korte program. Hun startede solidt ud i det lange program, men gav en mulig sejr væk, da hun kiksede de tre sidste spring. Hun tog samlet sølv.

Parløber Julianne Seguin havde nogle usikre landinger i begge programmer, men opnåede personlige bedste scores i begge segmenter og tog bronze.

Samlet stilling
FPl.NameNationPointsSPFS
1Gabrielle DALEMANCAN165.5912
2Angela WANGUSA163.6821
3Julianne SEGUINCAN158.9933
4Anastasia KONONENKOUKR126.0264
5Barbie LONGUSA120.2846
6Beata PAPPFIN111.49105
7Sonia LAFUENTEESP110.7887
8Chloe INGSIN110.4278
9Jennifer PARKERGER106.9999
10Frances Clare UNTALANPHI106.92511
11Mary Ro REYESMEX95.251110

Parløb
De regerende VM-bronzevindere Duhamel/Radford leverede to teknisk svære programmer. De fik bl.a. landet deres første kast quad salchow (med hånd på) i det lange program, som scorede dem et nyt personligt bedste (134.24). Ikke overraskende tog de guld med en stor margin.

Lombardia Trophy-vinderne Denney/Frazier havde adskillige småfejl i det korte program, men de gjorde et flot comeback i det lange program med en nær ren fremførelse. Et nyt personligt bedste (115.62) rykkede dem op på sølv.

Landsmand Calalang/Sidhu imponerede med et rent kort program (59.02), men et kikset løft i det lange trak dem ned på bronze.

Samlet stilling
FPl.NameNationPointsSPFS
1Meagan DUHAMEL / Eric RADFORDCAN203.1611
2Haven DENNEY / Brandon FRAZIERUSA167.2842
3Jessica CALALANG / Zack SIDHUUSA156.4623
4Natasha PURICH / Andrew WOLFECAN147.9535
5Vanessa GRENIER / Maxime DESCHAMPSCAN145.0064
6Vasilisa DAVANKOVA / Alexander ENBERTRUS142.6056
7Brittany JONES / Joshua REAGANCAN127.2487
8Caitlin YANKOWSKAS / Hamish GAMANGBR119.7178
9Narumi TAKAHASHI / Ryuichi KIHARAJPN112.4299

Isdans
Rykket til Canada har gjort Papadakis/Cizeron godt, da de leverede to velkoreograferede danse med matchende teknisk indhold. På trods af 2 points fradrag i fridansen pga. for lange løft opnåede de et nyt personligt bedste FD på (90.46). Franskmændene tog guld.

De canadiske par havde lidt overraskende ikke den bedste konkurrence. Gilles/Poirier kiksede et løft i den korte dans, men en solid fridans trak dem op på sølv.

Danske Fournier Beaudry/Sørensen overraskede med store forbedringer i løbet af off-sæsonen. Deres to elegante danse opnåede personlige nye bedste scores, og de tog bronze.

Samlet stilling
FPl.NameNationPointsSDFD
1Gabriella PAPADAKIS / Guillaume CIZERONFRA150.201 1
2Piper GILLES / Paul POIRIERCAN142.524 2
3Laurence FOURNIER BEAUDRY / Nikolaj SORENSENDEN131.625 3
4Alexandra PAUL / Mitchell ISLAMCAN130.702 5
5Sara HURTADO / Adria DIAZESP129.363 6
6Nicole ORFORD / Thomas WILLIAMSCAN125.106 4
7Anastasia OLSON / Ian LORELLOUSA116.487 8
8Andreanne POULIN / Marc-Andre SERVANTCAN111.4610 7
9Carter Marie JONES / Richard SHARPEGBR105.9411 10
10Cortney MANSOUR / Michal CESKACZE105.628 11
11Celia ROBLEDO / Luis FENEROESP104.2013 9
12Alissandra ARONOW / Collin BRUBAKERUSA103.569 12
13Pilar MAEKAWA MORENO / Leonardo MAEKAWA MORENOMEX99.2212 13
14Tatiana KOZMAVA / Aleksandr ZOLOTAREVGEO91.2014 14
 
Se flere detaljer her.

søndag den 14. september 2014

U.S. International Figure Skating Classic 2014 - result

Elleve Senior B konkurrencer er denne sæson føjet under den nye Challenger Series, og den første i rækken er U.S. International Figure Skating Classic 2014, som fandt sted den 11.-14. september i Salt Lake City, Utah, USA. Der blev konkurreret i alle fire discipliner på senior niveau, og vært USA kunne snuppe guld i alle. Nogle videoer er blevet uploadet på Youtube her.

Resultat

Herrer
Max Aaron kunne for tredje gang i træk snuppe sejren. 


Damer
Polina Edmunds var ikke fejlfri, men hun styrkede sit rygte som one-to-watch med en sejr.


Parløb
USA ryddede podiet i parløb, og USA's pt. toppar Scimeca/Knierim tog guldet.


Isdans
Kun 0.68 point adskilte guld og sølv, men Aldridge/Eaton kunne tage deres første internationale sejr på senior niveau.


Se flere detaljer her.

mandag den 13. januar 2014

Chan forsvarer og tager syvende canadisk titel


V-H: Kevin Reynolds (sølv), Patrick Chan (guld) og Liam Firus (bronze) (foto: Getty).

De canadiske nationale mesterskaber 2014 fandt også sted denne uge, men opmærksomheden har måske ikke været så højt som normal, da den fandt sted samtidig med de amerikanske mesterskaber - det, og at det har været umuligt at finde videoer af programmerne på internettet.

Favorit Patrick Chan vandt nemt det korte program, selvom han både doublede axelen og lutzen. Det lange program gik bedre med en quad tåloop og syv triple spring - han doublede sin anden planlagte quad. Dette betød en syvende titel og hans anden tur til Vinter OL.

Kevin Reynolds gjorde sin sæsondebut med nogle usikre løb. Triple axelen var ikke succesfuld i begge programmer, og alle quad-forsøg havde urene landinger. Samlet var det dog nok til sølv og en billet til OL.

Bronze og den tredje plads til OL gik til ret ukendte Liam Firus. Den 21-årige herre forsøger ikke quads og faldt på alle sine triple axel forsøg, men hans stærke grundløb hjalp ham.

Samlet resultat
Rank Competitor(s) Section SP FP Points
1 Patrick Chan CO 89.12 188.30 277.42
2 Kevin Reynolds BC/YK 78.29 164.16 242.45
3 Liam Firus BC/YK 78.93 159.20 238.13
4 Elladj Balde QC 75.80 144.09 219.89
5 Nam Nguyen CO 70.97 147.46 218.43
6 Jeremy Ten BC/YK 72.68 141.24 213.92
7 Andrei Rogozine CO 74.60 138.51 213.11
8 Roman Sadovsky CO 68.59 143.84 212.43
9 Peter O Brien EO 65.50 130.30 195.80
10 Charles Dion QC 67.75 127.99 195.74
11 Mitchell Gordon BC/YK 65.17 121.40 186.57
12 Garrett Gosselin SK 56.74 117.57 174.31
13 Shaquille Davis CO 59.74 108.34 168.08
14 Anthony Kan CO 55.63 109.91 165.54
15 Samuel Angers QC 53.56 107.66 161.22
16 Mathieu Nepton QC 53.18 106.10 159.28
17 Sasha Alcoloumbre QC 56.01 101.99 158.00
18 Christophe Belley QC 50.82 105.41 156.23



Se flere detaljer her.

søndag den 27. oktober 2013

Chan vinder sin fjerde Skate Canada titel

Patrick Chan smiler efter sit lange program ved Skate Canada 2013 (Foto: Getty).

Skate Canada International 2013 sluttede i dag med herrernes lange programmer, som generelt var en smule skuffende, da langt de fleste herrer lavede adskillige store fejl.

Fører Patrick Chan fik dog udvist størst kamp af alle. Han lagde ud med to rene quad tåloops - den ene i kombination med en triple tåloop - og fulgte op med fire andre triple spring. Han smed dog en del point væk, da han floppede tre spring bl.a. da triple axelen blev til en double. Som altid imponerede han med sit lynhurtige grundløb og forbindende trin, og hans programkomponenter var over ti point højere end resten af feltet. En FS score på 173.93 point betød, at han med nemhed kunne tage guldet en stor margin.

Yuzuru Hanyu havde en dårlig start med et fald på quad salchow, hånd på quad tåloop og en floppet triple axel kombination. Han kom dog stærkt igen og fik landet i alt fem rene triple spring (mens en triple salchow var underroteret), og scoren på 154.40 point rykkede ham op på sølv.

Landsmand Nobunari Oda havde også problemer med quaden, da begge forsøg blev til triple tåloops. Resten af programmet var bedre med fem triple spring, men han faldt også på en triple flip. Scoren på 152.18 point betød bronze for andet år i træk.

Michal Brezina havde en stærk start med to quad salchows, men han mistede pusten i anden halvdel, hvor han havde et fald og to flops. I dette felt var hans score på 146.61 point nok til at hive ham helt op på en samlet 4. plads.

Amerikanske Joshua Farris faldt på sit quad tåloop forsøg, men resten af programmet var solidt med seks triple spring. Dette betød en avancering til 5. plads. Landsmand Jeremy Abbott havde en mindre nedsmeltning med to fald og to floppede spring, hvilket trak ham ned på en skuffende 6. plads.

Samlet resultat
FPl.NameNationPointsSPFS
1Patrick CHAN

CAN
262.0311
2Yuzuru HANYU

JPN
234.8032
3Nobunari ODA

JPN
233.0023
4Michal BREZINA

CZE
218.3275
5Joshua FARRIS

USA
216.7284
6Jeremy ABBOTT

USA
215.9546
7Elladj BALDE

CAN
205.1967
8Andrei ROGOZINE

CAN
197.3599
9Ross MINER

USA
196.89108
10Takahito MURA

JPN
188.53510

Se flere detaljer her.

lørdag den 26. oktober 2013

Chan vinder herrernes korte program uden quad

Patrick Chan udfører sit korte program til "Elegie" (Foto: AP)

Dag 1 af Skate Canada International 2013 sluttede med herrernes korte programmer, hvor alle herrerne desværre havde problemer med mindst et spring.

Den regerende verdensmester Patrick Chan havde en solid, men ikke fejlfri sæsondebut. Hans quad kombination blev kun til en triple tåloop-triple tåloop, som han måtte træde hurtigt ud af. Resten af programmet inklusiv triple axel og triple lutz blev dog leveret med høj kvalitet, og hans SP score på 88.10 point giver ham en behagelig føring.

Nobunari Oda faldt på sin quad tåloop, men han kom igen og landede triple axel og triple lutz-triple tåloop rent. Dog havde han småproblemer med to piruetter, som kostede ham et par point. En score på 80.82 giver ham en foreløbig 2. plads.

Landsmand Yuzuru Hanyu holdte fast i landingen på sin quad tåloop og fulgte op med en super triple axel. Desværre kiksende han kombinationen, hvor han singlede sin lutz. Scoren på 80.40 point giver ham en tæt 3. plads.

Jeremy Abbott overraskede med at lande en quad tåloop (dog uden forbindende trin), men han smed de optjente point væk, da kombinationen kun blev til en double-double, og han havde hånd på triple axel. Han er nu på en lidt fjern 4. plads med 74.58 point.

En tredje japansk herre runder top 5 af. Takahito Mura havde step-out og hånd på en underroteret quad tåloop, men resten af hans elementer var rene.

Den regerende EM bronzevinder Michal Brezina doublede sin planlagte quad salchow, mens den regerende juniorverdensmester Joshua Farris lavede sin quad kombination om til en triple-single. De to herrer er nede på en 7.- og 8. plads.

Stilling efter kort program
FPl.NameNationPointsSPFS
1Patrick CHAN

CAN
88.101
2Nobunari ODA

JPN
80.822
3Yuzuru HANYU

JPN
80.403
4Jeremy ABBOTT

USA
74.584
5Takahito MURA

JPN
73.085
6Elladj BALDE

CAN
72.356
7Michal BREZINA

CZE
71.717
8Joshua FARRIS

USA
69.148
9Andrei ROGOZINE

CAN
68.319
10Ross MINER

USA
66.7110

Se flere detaljer her.