lørdag den 1. november 2014

Overbevisende Mura vinder Skate Canada titel

Mura udfører her sit korte program ved Skate Canada 2014 (foto: Stephan Potopnyk)

Dag 2 af Skate Canada 2014 begyndte med herrernes lange programmer, og med undtagelse af vinderen var det en noget rodet affære.

Japanske Takahito Mura havde sit livs løb med en fejlfri fremførelse. Han lagde ud med to quad tåloops, hvoraf den ene var i kombination med en triple tåloop. Dernæst fulgte seks andre rene triple spring deriblandt to triple axeler. Han kunne knap tro sin score på 173.24 point, hvilket var et nyt personligt bedste. Dette rykkede ham en plads op og gav ham karriererens anden GP-sejr.

Fører Javier Fernandez havde problemer med springlandinger. Både quad tåloop og quad salchow havde usikre landinger, og han faldt på sin anden quad salchow i planlagt kombination. Han fik landet fem triple spring, men her var alle heller ikke rene, og med score på 158.51 point rykkede han ned til sølv.

Max Aaron havde en teknisk svær fremførelse med to quad salchows (den ene med step-out) og syv andre triple spring deriblandt to triple axeler i anden halvdel. Den største fejl i programmet var hånd på triple loop. Dagens tredjebedste score på 155.27 point trak ham op på bronze

Landsmand Stephen Carriere landede en quad tåloop og syv triple spring, men han faldt på sin anden triple axel. Dette blev belønnet med et nyt personligt bedste på 151.34 point, men samlet endte han på en 4. plads, hvilket kun var 0.10 point fra podiet - de piruettefejl blev dyre.

Konstantin Menshov landede en quad tåloop og seks triple spring, men to floppede spring kostede dyrt. Florent Amodio løb bedre end normal med en quad salchow (to fødder) og syv triple spring - han faldt dog på en piruette. De to herrer endte på en hhv. 5.- og 6. plads.

Samlet resultat
FPl.NameNationPointsSPFS
1Takahito MURA

JPN
255.8121
2Javier FERNANDEZ

ESP
244.8712
3Max AARON

USA
231.7753
4Stephen CARRIERE

USA
231.6744
5Konstantin MENSHOV

RUS
225.0336
6Florent AMODIO

FRA
215.7185
7Michal BREZINA

CZE
208.2478
8Takahiko KOZUKA

JPN
203.17611
9Andrei ROGOZINE

CAN
202.40910
10Adam RIPPON

USA
201.92117
11Liam FIRUS

CAN
198.91109

Se flere detaljer her.

Ingen kommentarer: