fredag den 22. januar 2010

Domnina og Shabalin vinder deres anden EM-titel


Oksana Domnina og Maxim Shabalin udfører et løft i deres fridans. (Foto: daylife.com)

Russiske Oksana Domnina og Maxim Shabalin vandt deres anden EM-titel, men ikke på den mest overbevisende facon. Parret så tydeligt skuffet ud efter deres fridans, som med en score på 94.98 point i følge dommerne var aftenens andenbedste. Begge trinsekvenser og et løft blev kun tildelt level 2, hvilket betød at deres tekniske score kun var aftenens sjettebedste. Deres guld blev kun vundet pga. af styrken af deres obligatoriske dans (er det sket før?), så parret skal gøre store forbedringer til OL, hvis de ikke vil ende udenfor podiet (uden dommernes hjælp)...

Federica Faiella og Massimo Scali vandt (ligesom originaldansen igår) også fridansen, hvilket de gjorde med en score på 96.71 point. Faiella var på grådens rand af glæde efter programmets afslutning, og parret var lykkelige over at vinde sølv for andet år i træk.

De regerende mestre Jana Khokhlova og Sergei Novitski var tilfredse med debutten af deres fridans, som scorede 93.21 point og var nok til at give dem bronze.

Nathalie Pechalat og Fabian Bourzats fridans var aftenens fjerdebedste og gav dem samlet en fjerdeplads for andet for andet år i træk. Parret havde fejl på deres twizzles og deres to sidste løft, hvilket formentlig forhindrede dem i at avancere i stillingen.

Sinead Kerr og John Kerr havde også problemer med deres twizzles og forblev derfor på en femteplads.

(Note: Musikken fra filmen "Requiem for a Dream" blev brugt af tre par fra top 6, hvilket officielt gør den til sæsonens mest (over)brugte musik. Suk!)

Resultat (top 10)
Guld - Oksana Domnina/Maxim Shabalin RUS - 199.25
Sølv - Federica Faiella/Massimo Scali ITA - 195.86
Bronze - Jana Khokhlova/Sergei Novitski RUS - 189.67
4. Nathalie Pechalat/Fabian Bourzat FRA - 188.51
5. Sinead Kerr/John Kerr GBR - 184.05
6. Anna Cappellini/Luca Lanotte ITA - 176.10
7. Alexandra Zaretsky/Roman Zaretsky ISR - 174.91
8. Anna Zadorozhniuk/Sergei Verbillo UKR - 171.28
9. Ekaterina Bobrova/Dmitri Soloviev RUS - 171.26
10. Nora Hoffmann/Maxim Zavozin HUN - 163.21

Se flere detaljer her.

EM - Kostner fører efter damernes korte program

Carolina Kostner poserer efter sit korte program. (Foto: daylife.com)

Heh, damernes korte program overraskede mig på den positive måde, da der faktisk var en del rene programmer. Den tidligere to gange Europamester Carolina Kostner leverede sit bedste korte program siden VM 2008, da hun idag udførte et fejlfrit program med springene 3flip-2tåloop, tripel lutz og dobbeltaxel. Hun fører pt. med 65.80 point. Forhåbentligt vil hun også have sin sæsons bedste lange program i morgen.

Bronzemedalisten fra 2007 Kiira Korpi leverede også et fejlfrit program, der indeholdt 3lutz-2tåloop, tripel loop og dobbelt axel. Hun sidder på andenpladsen med et nyt personligt bedste på 64.26 point.

Hendes landsmand, den regerende Europamester Laura Lepistö fik også et nyt personligt bedste for sit program. Lepistö lagde hånden på isen på sin 3tåloop-3tåloop kombination, men kom stærkt tilbage med en tripel loop og dobbeltaxel. Hun ligger på en foreløbig tredjeplads med 62.96 point.

Georgiske Elene Gedevanishvili, der ikke engang kvalificerede sig til det lange program sidste år, sidder på en fjerdeplads med et nyt personligt bedste på 60.82 point. Hun udførte en tripel lutz, 3tåloop-2tåloop og dobbeltaxel.

Alena Leonova forsøgte sig med en 3tåloop-3tåloop kombination, som hun desværre faldt på. Resten af hendes spring var fine, og med sine 58.26 point kan hun stadig nå at vinde en medalje.

Stillingen efter det korte program (top 20)
1. Carolina Kostner ITA - 65.80
2. Kiira Korpi FIN - 64.26
3. Laura Lepistö FIN - 62.96
4. Elene Gedevanishvili GEO - 60.82
5. Alena Leonova RUS - 58.26
6. Julia Sebestyen HUN - 57.44
7. Valentina Marchei ITA - 55.34
8. Sarah Meier SUI - 54.86
9. Ksenis Makarova RUS - 54.06
10. Tugba Karademir TUR - 53.88
11. Jenna McCorkell GBR - 53.80
12. Viktoria Helgesson SWE - 50.86
13. Elena Glebova EST - 50.10
14. Oksana Gozeva RUS - 47.26
15. Ivana Reitmayerova SVK - 47.06
16. Sarah Hecken GER - 46.34
17. Sonia Lafuente ESP - 45.26
18. Susanna Pöykiö FIN - 44.68
19. Teodora Postic SLO - 44.46
20. Natalia Popova UKR - 44.30

Se flere detaljer her.

De amerikansk mesterskaber - Nagasu fører efter det korte program

Mirai Nagasu udfører en flyversekvens i sit korte program. (Foto: daylife.com)

Mirai Nagasu skøjtede sin sæsons bedste program, der bl.a. indeholdt en 3lutz-2tåloop, tripel flip, dobbeltaxel samt hendes utroligt gode piruetter. Selv uden en 3-3 kombination fører hun konkurrencen med 70.06 point.

Sasha Cohen startede programmet ud med sin 3lutz-2tåloop kombination, som blev landet en smule på to fødder. Resten af hendes elementer blev udført fejlfrit, så Cohen sidder på en nuværende anden plads med 69.63 point. God start på hendes comeback.

Kun 0.28 point bagud sidder Rachael Flatt, som udførte den sværeste kombination blandt damerne, nemlig en 3flip-3tåloop. Hun mistede dog vigtige point, da hendes himmelpiruette kun blev tildelt level 1. Top 3 damer er adskilt af mindre end 1 point, så det lange program bliver nervepirrende.

Ashley Wagner faldt på sin tripel lutz og sidder på en nuværende fjerdeplads med 62.55 point. Junior Grand Prix Finale bronzemedalist Christina Gao udførte bl.a. en 3tåloop-3tåloop og er på en femteplads med 56.26 point.

Den regerende mester Alissa Czisny faldt på sin tripel lutz og doublede sin flip, mens Caroline Zhang havde step-out på sin kombination og faldt på sin tripel loop. Disse dårlige udførelser eliminerer deres chancer for en tur til OL.

Stillingen efter det korte program (top 15)
1. Mirai Nagasu - 70.06
2. Sasha Cohen - 69.63
3. Rachael Flatt - 69.35
4. Ashley Wagner - 62.55
5. Christina Gao - 56.26
6. Amanda Dobbs - 56.11
7. Alissa Czisny - 54.18
8. Emily Hughes - 53.18
9. Alexe Gilles - 53.54
10. Beatrisa Liang - 51.98
11. Caroline Zhang - 49.94
12. Kristiene Gong - 48.11
13. Chelsea Morrow - 46.35
14. Melissa Bulanhagui - 45.60
15. Becky Bereswill

Se flere detaljer her.

De amerikanske mesterskaber - Davis og White fører efter den obligatoriske dans


Meryl Davis og Charlie White udfører den Gyldne Vals (eng. Golden Waltz)

Til min store overraskelse vandt Meryl Davis og Charlie White den obligatoriske dans; et segment der typisk er blevet anset som deres svaghed. De scorede 45.42 point. Kun 0.40 point bagud sidder Tanith Belbin og Benjamin Agosto med 45.02 pont.

Kampen om den tredje plads er også tæt, men foreløbig vindes den af Kimberly Navarro og Brent Bommentre med en score på 37.60 point, og kun 0.24 point bagud er Emily Samuelson og Evan Bates.

Stillingen efter den obligatoriske dans (Top 10)
1. Meryl Davis/Charlie White - 45.42
2. Tanith Belbin/Benjamin Agosto - 45.02
3. Kimberly Navarro/Brent Bommentre - 37.60
4. Emily Samuelson/Evan Bates - 37.36
5. Madison Hubbell/Keiffer Hubbell - 34.33
6. Madison Chock/Greg Zuerlein - 34.12
7. Jane Summersett/Todd Gilles - 30.72
8. Trina Pratt/Chris Obzansky - 30.43
9. Lynn Kriengkrairut/Logan Giulietti-Schmitt - 30.00
10. Katie Wyble/Justin Morrow - 23.07

Se flere detaljer her.

De amerikanske mesterskaber - part 2

Anden del af de amerikanske mesterskaber begynder denne weekend. Resultatet afgør, hvem der kommer til Vinter OL.

Isdans


For første gang i flere år er 5 gange nationale mestre Tanith Belbin og Benjamin Agosto ikke de eneste favoritter til guldet. De regerende OL sølvmedalister er denne sæson blevet overskygget af det yngre par Meryl Davis og Charlie White, der hele sæson har scoret højere i Grand Prix'erne og blev de første amerikanere til at vinde guld i isdans ved Grand Prix Finalen. Davis og White har dog aldrig slået Belbin og Agosto ved samme konkurrence. Både Belbin og Agosto samt Davis og White er så godt som garanteret 2 af de 3 pladser, USA har kvalificeret sig til ved OL i isdans.

Den tredje plads vil formentlig gå til det par, der vinder bronze. Favoritterne er Kimberly Navarro og Brent Bommentre eller Emily Samuelson og Evan Bates, og darkhorses er de regerende Junior VM mestre Madison Chock og Greg Zuerlein eller søskendeparret Madison Hubbell og Keifer Hubbell.

Mine forudsigelser
Guld - Meryl Davis/Charlie White
Sølv - Tanith Belbin/Benjamin Agosto
Bronze - Kimberly Navarro/Brent Bommentre
Tin - Emily Samuelson/Evan Bates

Damerne

Pga. dårlige resultater fra VM 2009 kan USA kun sende 2 damer til Vinter OL, men der er mindst seks damer, der har en chance for at placere top 2 i morgen.

Alles øjne vil være på Sasha Cohen, der ikke har konkurreret siden VM 2006, så det er svært at spå, hvordan hun vil klare sig. Hendes programkomponenter burde dog være de højeste i feltet. Ved de sidste 3 nationale mesterskaber, har guldmedalister vundet det korte program, men være nr. 3 i det lange, så det lyder godt for Cohen, der typisk skøjter gode korte programmer.

En lille favorit er nok Rachael Flatt, som vandt det lange program over Yuna Kim ved Skate America, noget hun gjorde med hele 7 tripelspring. Ashley Wagner var den eneste amerikanske dame, der kvalificerede sig til Grand Prix Finalen, hvor hun endte på en respektabel fjerdeplads. Den nationale mester fra 2008 Mirai Nagasu har gjort store fremskridt denne sæson under hendes nye træner Frank Caroll. Den regerende mester Alissa Czisny har kun skøjtet rene korte programmer denne sæson, men skal formentlig lande mere en 3 tripelspring i det lange for at placere top 2. Caroline Zhang er nok nedgraderet til en lillebitte darkhorse, da hun ikke har formået at forbedre sin springteknik eller fart.

Mine forudsigelser
Guld - Rachael Flatt
Sølv - Sasha Cohen
Bronze - Ashley Wagner
Tin - Mirai Nagasu

Plushenko vinder sjette EM-titel


Evgeni Plushenko bukker for publikum efter sit lange program (Foto:daylife.com)

Evgeni Plushenko var selvsikkerheden selv, da han trådte ud på isen og udførte en quad og 6 tripelspring. Hans eneste fejl i programmet var en doublet lutz, men på trods af denne fejl scorede programmet hele 164.09 point, kun omkring 3 point mindre end hans personlige bedste. Med sin sjette EM-titel er Plushenko virkelig "the one to beat" ved OL om mindre en måned.

Stephane Lambiels nye lange program var hans bedste i lange tid. To quads og 6 tripelspring, dog modtog tre af hans springelementer negativ GOE pga. dårlig landing. Lambiel havde også et overraskende fald i starten af sin sidste trinsekvens. Alligevel scorede han hele 160.79 point, hvilket er en brøkdel mindre end hans personlige bedste, og fik karrierens tredje EM sølv. Lambiel fik som fortjent aftenens højeste score for programkomponenter, så hvis han kan få styr på de landinger, ligner han også en favorit til medalje ved OL.

Meget mindre selvsikkert skøjtede Brian Joubert, der så nærmest skræmt ud under programmet. Han havde en tretrinsvending ud af sin quad tåloop og doublede derefter sin planlagte quad salchow. Yderligere tre småfejl på sine springelementer fik hans tekniske score til at styrtdykke til aftenens kun syvendebedste! Programmet scorede 147.90 point og trak Joubert ned på en skuffende tredjeplads.

(Fun fact: Mændenes podium var i den eksakt samme rækkefølge som ved Vinter OL for 4 år siden, selvfølgelig med undtagelse af de tre nordamerikanske mænd mast ind mellem Lambiel og Joubert.)

Michal Brezina skøjtede et solidt omend ikke helt fejlfrit program, der scorede 145.14 point. Denne fjerdeplads er hans hidtil bedste placering ved EM, og Michal vil formentlig være en af Europas topherrer, når veteranerne pensionerer efter denne sæson.

Den regerende EM sølvmedalist Samuel Contesti skøjtede et program med 8 tripelspring. Programmet score på 145.43 var aftenens fjerdebedste og trak ham op fra syvendepladsen til en samlet femteplads.

Yannick Ponsero, der lå på en tredjeplads efter det korte program, doublede tre tripelspring i sit lange program og faldt til en sjetteplads.

Resultat (top 10)
Guld - Evgeni Plushenko RUS - 255.39
Sølv - Stephane Lambiel SUI - 238.54
Bronze - Brian Joubert FRA - 236.45
4. Michal Brezina CZE - 224.74
5. Samuel Contesti ITA - 221.33
6. Yannick Ponsero FRA - 219.52
7. Alban Preaubert FRA - 207.61
8. Javier Fernandez ESP - 204.83
9. Stefan Lindemann GER - 203.95
10. Tomas Verner CZE - 203.18

Se flere detaljer her.