mandag den 26. marts 2012

VM 2012 - Ilinykh og Katsalapov vinder isdansernes kvalifikationsrunde

Elena Ilinykh og Nikita Katsalapov udfører et løft i deres fridans. (Foto: Getty Images)

Dagen sluttede med isdansernes kvalifikationsrunde, hvor hele 23 par fik udført deres fridans.

Det kom heller ikke som en overraskelse, at det blev russiske Elena Ilinykh og Nikita Katsalapov, som vandt runden med en pæn margin. Parret leverede en solid fridans, omend to level 2 elementer sidst i rutinen betyder, at der er plads til forbedringer.

Kinesiske Xinton Huang og Xun Zheng endte på en 2. plads, tæt forfulgt af Irina Shtork og Taavi Rand samt Penny Coomes og Nicholas Buckland.

Top 10 går videre til den korte dans på onsdag.

Resultat
FPl.NameNationPointsFD
1Elena ILINYKH / Nikita KATSALAPOV

RUS
92.401
2Xintong HUANG / Xun ZHENG

CHN
79.692
3Irina SHTORK / Taavi RAND

EST
79.173
4Penny COOMES / Nicholas BUCKLAND

GBR
79.094
5Julia ZLOBINA / Alexei SITNIKOV

AZE
77.805
6Sara HURTADO / Adria DIAZ

ESP
76.266
7Lorenza ALESSANDRINI / Simone VATURI

ITA
73.967
8Danielle OBRIEN / Gregory MERRIMAN

AUS
71.378
9Anna NAGORNYUK / Viktor KOVALENKO

UZB
70.889
10Zsuzsanna NAGY / Mate FEJES

HUN
70.8410
11Gabriela KUBOVA / Dmitri KISELEV

CZE
70.3911
12Federica TESTA / Lukas CSOLLEY

SVK
68.4212
13Henna LINDHOLM / Ossi KANERVO

FIN
68.4213
14Alexandra ZVORIGINA / Maciej BERNADOWSKI

POL
68.2914
15Ramona ELSENER / Florian ROOST

SUI
66.2915
16Alisa AGAFONOVA / Alper UCAR

TUR
64.6116
17Ksenia PECHERKINA / Aleksandrs JAKUSHIN

LAT
62.1517
18Corenne BRUHNS / Ryan VAN NATTEN

MEX
61.1118
19Ekaterina BUGROV / Vasili ROGOV

ISR
60.8119
20Cortney MANSOUR / Daryn ZHUNUSSOV

KAZ
58.9220
21Barbora SILNA / Juri KURAKIN

AUT
57.7821
22Alexandra CHISTIAKOVA / Dimitar LICHEV

BUL
55.2222
23Lesia VALADZENKAVA / Vitali VAKUNOV

BLR
53.0023

Se flere detaljer her.

VM 2012 - Sui og Han vinder kvalifikationsrunde

Wenjing Sui og Cong Han udfører deres spiral i det lange program. (Foto: Getty Images)

Verdensmesterskaberne 2012 i kunstskøjteløb blev skudt af i dag! De første løbere på isen var var 11 par, som udførte deres lange programmer i håb om at kvalificere sig til den egentlige konkurrence.

Ikke overraskende vandt det kinesiske par Wenjing Sui og Cong Han runden med en overbevisende margin. De udførte "kun" en triple i stedet for en quad salchow, men de behøvede den heller ikke her. Et fald på en (underroteret) side-om-side triple tåloop og en lidt usikker quad twist var de eneste fejl i et ellers solidt program.

Franske Vanessa James og Morgen Cipres tog en 2. plads, mens tyske Mari Vartmann og Aaron Van Cleave endte på en 3. plads.

Top 8 går videre til det korte program på onsdag.

Resultat
FPl.NameNationPointsFS
1Wenjing SUI / Cong HAN

CHN
116.571
2Vanessa JAMES / Morgan CIPRES

FRA
96.482
3Mari VARTMANN / Aaron VAN CLEAVE

GER
90.683
4Stacey KEMP / David KING

GBR
89.304
5Danielle MONTALBANO / Evgeni KRASNOPOLSKI

ISR
84.715
6Ji Hyang RI / Won Hyok THAE

PRK
84.286
7Nicole DELLA MONICA / Matteo GUARISE

ITA
77.707
8Anais MORAND / Timothy LEEMANN

SUI
73.198
9Lubov BAKIROVA / Mikalai KAMIANCHUK

BLR
71.589
10Stina MARTINI / Severin KIEFER

AUT
64.7210
11Elizabeta MAKAROVA / Leri KENCHADZE

BUL
55.1311

Se flere detaljer her.

VM 2012 forudsigelser - Herrer

Hvem bliver verdensmester i herrernes disciplin?

Herrernes felt er igen utroligt dybt, så selv en top 10 placering bliver en udfordring.

Guldfavoritten er uden tvivl den regerende verdensmester Patrick Chan, der har været ubesejret i et stykke tid. Faktisk er der ingen herre, som pointmæssigt er kommet ret tæt på canadieren. Chan har de svære spring, grundløbet og koreografien, så han skal falde en del gange for at tabe sin titel, omend de fleste nok ser at han løber rent. Fejlfrie programmer giver ham chancen for at så sin rekord score fra forrige år.

Daisuke Takahashi er det tætteste vi kommer på en sølvfavorit, da han er endt på en 2. plads efter Chan to gange denne sæson. Den tidligere verdensmester bliver også tildelt de gode programkomponenter, men stabiliteten på quaden mangler - og han får brug for at forsøge springet, hvis han skal have en chance for guld.

Bronze er meget mere åbent. Vi har den regerende VM bronzevinder Artur Gachinski, som skuffede ved Grand Prix'erne, men kom stærkt igen ved EM. Her leverede han nær rene programmer med i alt tre quads, og dette blev belønnet med sølv. Han skal igen lande sine spring for at tage bronze, da hans stadig mangler en del i programkomponenterne.

Kan Michal Brezina bryde sin 4. plads forbandelse? Den tjekkiske herre har haft en solid sæson, omend han har kæmpet meget med at tilføje quads i sine programmer. Det lykkedes dog ham ved forrige VM. Landsmanden Tomas Verner har haft en lidt skuffende sæson, omend han løb okay ved EM. Han er og forbliver dog uforudsigelig.

Javier Fernandez har haft noget af en gennembrudssæson, hvor han tog bronze ved Grand Prix Finalen og landede quad tåloops og salchows, som var det ingenting. En skuffende 6. plads ved EM har taget noget af presset, men forhåbentlig er de stærke fremførelser ved GP'erne ikke fortid.

Fra USA er den største medaljefavorit Jeremy Abbott. Han har fået meget ros for sine programmer denne sæson og er blevet tildelt høje programkomponenter, men springene bliver ved med at drille - ved International Challenge Cup lavede han adskillige springfejl, og især quaden har givet problemer. Den bedste taktik for ham vil formentlig være at undlade quaden i sit korte program og i stedet fokusere på rene programmer. Den samme taktik gælder for landsmanden Adam Rippon.

På hjemmebane har vi Florent Amodio og Brian Joubert. Amodio skuffede ved Grand Prix'erne, men kom solidt igen ved EM, hvor han tog bronze. Han måtte dog trække sig fra International Challenge Cup efter det korte program pga. skade, men det skulle bare have været for en sikkerheds skyld. Joubert har haft en skuffende sæson, men han så ud til at være være god form ved International Challenge Cup, som han vandt. Lave programkomponenter betyder, han han skal lande mange quads for at have en medaljechance.

Den regerende VM sølvvinder Takahiko Kozuka har ikke helt levet op til forventninger efter sin sejr forrige sæson. Alt hvad han gør på isen er af meget høj kvalitet, så han har potentialet til at score højt. Yuzuru Hanyu gør sin VM debut, og med sine store spring  burde en top 10 placering være mere end mulig. Fejl i det lange program kan nogle gange trække ham ned.

Hold også øje med Nan Song, som havde en stærk GP sæson. Sygdom har dog fået ham til at miste stabiliteten på sine spring, bl.a. quaden. Kig også efter Denis Ten, der senest endte på en 4. plads ved Junior VM. Kevin Reynolds får ikke de høje programkomponenter, men lander han alle 3 quads og 8 triple spring i sit lange program, burde hans tekniske score placere ham højt.

Mine forudsigelser
1. Patrick Chan CAN
2. Daisuke Takahashi JPN
3. Artur Gachinski RUS
4. Yuzuru Hanyu JPN
5. Michal Brezina CZE
6. Javier Fernandez ESP
7. Jeremy Abbott USA
8. Takahiko Kozuka JPN
9. Florent Amodio FRA
10. Brian Joubert FRA

Se flere detaljer her.