Hvem bliver verdensmester i herrernes disciplin?
Herrernes felt er igen utroligt dybt, så selv en top 10 placering bliver en udfordring.
Guldfavoritten er uden tvivl den regerende verdensmester Patrick Chan, der har været ubesejret i et stykke tid. Faktisk er der ingen herre, som pointmæssigt er kommet ret tæt på canadieren. Chan har de svære spring, grundløbet og koreografien, så han skal falde en del gange for at tabe sin titel, omend de fleste nok ser at han løber rent. Fejlfrie programmer giver ham chancen for at så sin rekord score fra forrige år.
Daisuke Takahashi er det tætteste vi kommer på en sølvfavorit, da han er endt på en 2. plads efter Chan to gange denne sæson. Den tidligere verdensmester bliver også tildelt de gode programkomponenter, men stabiliteten på quaden mangler - og han får brug for at forsøge springet, hvis han skal have en chance for guld.
Bronze er meget mere åbent. Vi har den regerende VM bronzevinder Artur Gachinski, som skuffede ved Grand Prix'erne, men kom stærkt igen ved EM. Her leverede han nær rene programmer med i alt tre quads, og dette blev belønnet med sølv. Han skal igen lande sine spring for at tage bronze, da hans stadig mangler en del i programkomponenterne.
Kan Michal Brezina bryde sin 4. plads forbandelse? Den tjekkiske herre har haft en solid sæson, omend han har kæmpet meget med at tilføje quads i sine programmer. Det lykkedes dog ham ved forrige VM. Landsmanden Tomas Verner har haft en lidt skuffende sæson, omend han løb okay ved EM. Han er og forbliver dog uforudsigelig.
Javier Fernandez har haft noget af en gennembrudssæson, hvor han tog bronze ved Grand Prix Finalen og landede quad tåloops og salchows, som var det ingenting. En skuffende 6. plads ved EM har taget noget af presset, men forhåbentlig er de stærke fremførelser ved GP'erne ikke fortid.
Fra USA er den største medaljefavorit Jeremy Abbott. Han har fået meget ros for sine programmer denne sæson og er blevet tildelt høje programkomponenter, men springene bliver ved med at drille - ved International Challenge Cup lavede han adskillige springfejl, og især quaden har givet problemer. Den bedste taktik for ham vil formentlig være at undlade quaden i sit korte program og i stedet fokusere på rene programmer. Den samme taktik gælder for landsmanden Adam Rippon.
På hjemmebane har vi Florent Amodio og Brian Joubert. Amodio skuffede ved Grand Prix'erne, men kom solidt igen ved EM, hvor han tog bronze. Han måtte dog trække sig fra International Challenge Cup efter det korte program pga. skade, men det skulle bare have været for en sikkerheds skyld. Joubert har haft en skuffende sæson, men han så ud til at være være god form ved International Challenge Cup, som han vandt. Lave programkomponenter betyder, han han skal lande mange quads for at have en medaljechance.
Den regerende VM sølvvinder Takahiko Kozuka har ikke helt levet op til forventninger efter sin sejr forrige sæson. Alt hvad han gør på isen er af meget høj kvalitet, så han har potentialet til at score højt. Yuzuru Hanyu gør sin VM debut, og med sine store spring burde en top 10 placering være mere end mulig. Fejl i det lange program kan nogle gange trække ham ned.
Hold også øje med Nan Song, som havde en stærk GP sæson. Sygdom har dog fået ham til at miste stabiliteten på sine spring, bl.a. quaden. Kig også efter Denis Ten, der senest endte på en 4. plads ved Junior VM. Kevin Reynolds får ikke de høje programkomponenter, men lander han alle 3 quads og 8 triple spring i sit lange program, burde hans tekniske score placere ham højt.
Mine forudsigelser
1. Patrick Chan CAN
2. Daisuke Takahashi JPN
3. Artur Gachinski RUS
4. Yuzuru Hanyu JPN
5. Michal Brezina CZE
6. Javier Fernandez ESP
7. Jeremy Abbott USA
8. Takahiko Kozuka JPN
9. Florent Amodio FRA
10. Brian Joubert FRA
Se flere detaljer her.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar