tirsdag den 20. november 2012

NHK Trophy 2012 forudsigelser - Isdans

Davis/White udfører deres fridans ved Skate America 2012, som de vandt.

NHK Trophy starter af med isdanserne, hvor podiet virker ligetil at forudsige.

Favoritter er uden tvivl to gange NHK Trophy mestre Meryl Davis og Charlie White. Det amerikanske par er de regerende VM sølvvindere, og denne sæson begyndte stærkt med en sejr på hjemmebane ved Skate America. Deres score fra denne konkurrence står stadig som sæsonens højeste blandt isdanserne, og med knap 5 ugers mellemrum burde parret kunne udvise en del forbedringer.

Landsmænd Maia Shibutani og Alex Shibutani er de regerende NHK Trophy mestre, men chancen for at forsvare er nok lig nul. Søskendeparret havde en dårlig start på sæsonen med skuffende en 4. plads ved Rostelecom Cup, men her måtte de også overkomme Alex's krampe i fridansen. Deres fridans burde være et hit i Japan, men forhåbentlig har de også fået tweaket på deres mindre vellidte korte dans.

Elena Ilinykh og Nikita Katsalapov er nok sølvfavoritter her, da de slog Shibutani'erne ved Rostelecom Cup med en god margin - russerne tog sølv. En top 3 placering sikrer dem deres første tur til Finalen.

Resten af feltet er ret svagt, hvor ingen par har opnået højere en 7. plads (ud af højst 8) ved en Grand Prix tidligere på sæsonen.

Britiske Penny Coomes og Nicholas Buckland samt canadiske Nicole Orford og Thomas Williams endte på en hhv. 7.- og 8. plads ved Rostelecom Cup, adskilt af under 2 point.

De to kinesiske par Xintong Huang og Xun Zheng samt Xiaoyang Yu og Chen Wang endte på en hhv. 7.- og 8. plads ved Cup of China med lavere scores end de to ovenstående par.

Repræsenterende Japan gør Cathy Reed og Chris Reed sjette optræden ved NHK Trophy, omend det kun er blevet til 8.- og 7. pladser i tidens løb. Parret har døjet med skader, og de kvalificerede sig ikke til fridansen ved forrige VM (24. plads). Parret gjorde deres sæsondebut ved NRW Trophy, hvor de tog sølv.

Mine forudsigelser
1. Meryl Davis / Charlie White USA
2. Elena Ilinykh / Nikita Katsalapov RUS
3. Maia Shibutani / Alex Shibutani USA
4. Penny Coomes/Nicholas Buckland GBR
5. Cathy Reed/Chris Reed JPN
6. Xintong Huang/Xun Zheng CHN
7. Nicole Orford/Thomas Williams CAN
8. Xiaoyang Yu/Chen Wang CHN

Se flere detaljer her.

NHK Trophy 2012 - tidsplan

Sæsonens sjette og sidste Grand Prix i kunstskøjteløb inden Finalen er NHK Trophy, som bliver afholdt fra den 23.-25. november i Sendai, Japan. Der vil blive konkurreret i alle fire discipliner på senior niveau, og der vil være pres på løberne for at snuppe de sidste pladser til Finalen.

Foreløbig tidsplan
Dansk tid (Japan er 8 timer foran)

Fredag den 23. november
07:05 - Isdans: kort dans
08:45 - Herrer: kort program
10:30 - Åbningsceremoni
11:15 - Damer: kort program

Lørdag den 24. november
04:00 - Parløb: kort program
05:50 - Isdans: fridans
08:00 - Herrer: langt program
11:00 - Damer: langt program

Søndag den 25. november
05:05 - Parløb: langt program
07:50 - Gala opvisning

Se det på tv og internet?
Eurosport 2 vil vise noget af konkurrencen live. Se flere detaljer under fanebladet 'Se det på TV og internet'.

Få mere info på www1.nhk.or.jp/figure og www.isuresults.com