fredag den 4. november 2011

Cup of China 2011 videoer - Parløbernes korte programmer

Jeg indlejrer kun top 5 (ud af 8). Se resten på Youtube.

Yuko Kavaguti / Alexander Smirnov (RUS)
Score: 64.45 (#1). Musik: "All Alone" af Joe Satriani


Kirsten Moore-Towers / Dylan Moscovitch (CAN)
Score: 60.78 (#2). Musik: "Borsalino" af Claude Bolling


Dan Zhang / Hao Zhang (CHN)
Score: 60.57 (#3). Musik: "A Transylvanian Lullaby" af John Morris


Wenjing Sui / Cong Han (CHN)
Score: 60.00 (#4). Musik: "Country Dance" af Josh Turner


Amanda Evora / Mark Ladwig (USA)
Score: 57.88 (#5). Musik: "The Man I Love" af George Gershwin

Cup of China 2011 - Kavaguti/Smirnov vinder kort program

Yuko Kavaguti og Alexander Smirnov midt i et kast triple loop i deres korte program. (Reuters Pictures)

Dag 1 sluttede med parløbernes korte programmer.

Yuko Kavaguti og Alexander Smirnov var solide i deres sæsondebut, da de leverede et rent program med blandt andet side-om-side triple tåloops, kast triple loop og et svært løft. Parret kom dog bagud til musikken i deres afsluttende parpiruette, hvilket gav et fradrag på 1 point. Deres score på 64.45 point giver dem stadig føringen.

De næste tre par et utrolig tætte, da de er adskilt af under ét point. Kirsten Moore-Towers og Dylan Moscovitch havde også et rent program blandt andet med kast triple loop og en level 4 trinsekvens. Canadierne er på en 2. plads med 60.78 point.

Dan Zhang og Hao Zhang startede stærkt ud med kast triple loop og en høj triple twist, men deres tekniske score dykkede, da hun doublede på deres planlagte side-om-side triple salchows. De er på en 3. plads med 60.57 point.

Deres landsmænd Wenjing Sui og Cong Han havde også problemer med side-om-side springet, da hun faldt på triple tåloopen, som dog var fuldt roteret. De kom igen med en level 3 triple twist og kast triple flip. Parret er på en tæt 4. plads.

Amerikanske Amanda Evora og Mark Ladwig runder top 5 af. Parret skøjtede rent med undtagelse af hendes step-out på side-om-side triple tåloops.

Stilling efter kort program
FPl.NameNationPointsSPFS
1Yuko KAVAGUTI / Alexander SMIRNOV

RUS
64.451
2Kirsten MOORE-TOWERS / Dylan MOSCOVITCH

CAN
60.782
3Dan ZHANG / Hao ZHANG

CHN
60.573
4Wenjing SUI / Cong HAN

CHN
60.004
5Amanda EVORA / Mark LADWIG

USA
57.885
6Xiaoyu YU / Yang JIN

CHN
54.426
7Taylor STEELE / Robert SCHULTZ

CAN
48.257
8Klara KADLECOVA / Petr BIDAR

CZE
38.348

Se flere detaljer på isuresults.com

Cup of China 2011 videoer - Herrernes korte programmer

Jeg indlejrer kun top 4 (ud af 8). Se resten på Youtube.

Artur Gachinski (RUS)
Score: 81.64 (#1). Musik: "Saint Luis Blues"


Yuzuru Hanyu (JPN)
Score: 81.37 (#2). Musik: "Etude in D Sharp Minor Patetico" af Alexander Scriabin


Jeremy Abbott (USA)
Score: 79.32 (#3). Musik: "Bei mir bist du schoen" af Benny Goodman, Swing Kids (soundtrack) af diverse kunstnere


Nobunari Oda (USA)
Score: 77.65 (#4). Musik: "Memphis Soul Stew"

Cup of China 2011 - Gachinski tager kneben kort programssejr

Artur Gachinski udfører en siddepiruette i sit korte program. (Foto: Reuters Pictures)

Topherrerne havde nogle solide korte programmer i  dag.  

Artur Gachinski leverede et rent program med en quad tåloop-triple tåloop, triple axel og triple loop som var det intet besvær. Hans piruetter var lidt svagere til sammenligning med nogle af de andre herrer, men styrken af springene kunne give ham en ny personlig bedste score på 81.64 point, hvilket er en foreløbig 1. plads.

Kun 0.27 point bagud har vi endnu et ungt talent på vej mod toppen. Yuzuru Hanyu landede en quad tåloop, triple axel samt triple lutz-triple tåloop, hvilket betød dagens højeste tekniske score. Hans samlede score på 81.37 point er et nyt personligt bedste.

Jeremy Abbott havde en god sæson med et nogenlunde rent program. Han udførte en triple flip-triple tåloop, triple axel og en lidt usikker triple lutz. Et velkoreograferet program betød dagens højeste programkomponenter - score på 79.32 point giver ham en ret tæt 3. plads.

Nobunari Oda spillede lidt sikker ved at undlade sin quad, men han leverede et rent program med en triple axel, triple flip-triple tåloop og triple (f)lutz. Han er på en 4. plads med 77.32 point.

Kinesiske Nan Song glædede hjemmepublikum ved at lande quad tåloop-double tåloop, triple axel og triple lutz. Han er på en 5. plads med 72.72 point

Stilling efter kort program
FPl.NameNationPointsSPFS
1Artur GACHINSKI

RUS
81.641
2Yuzuru HANYU

JPN
81.372
3Jeremy ABBOTT

USA
79.323
4Nobunari ODA

JPN
77.654
5Nan SONG

CHN
72.725
6Jialiang WU

CHN
65.066
7Kevin REYNOLDS

CAN
64.317
8Richard DORNBUSH

USA
62.938

Se flere detaljer på isuresults.com

Cup of China 2011 videoer - Damernes korte programmer

Jeg indlejrer kun top 4 (ud af 10). Se resten på Youtube.

Carolina Kostner (ITA)
Score: 61.88 (#1). Musik: "Allegretto" fra Trio No. 2 af Dmitri Shostakovich


Mirai Nagasu (USA)
Score: 60.96 (#2). Musik: "Danzarin" af Tango Lorca


Adelina Sotnikova (RUS)
Score: 53.74 (#3). Musik: "Bolero" af Maurice Ravel


Kanako Murakami (JPN)
Score: 53.09 (#4). Musik: Violin Muse

Cup of China 2011 videoer - Isdansernes korte dans

Jeg indlejrer kun top 3 (ud af 8). Se resten på Youtube.

Ekaterina Bobrova / Dmitri Soloviev (RUS)
Score: 65.73 (#1). Musik: "Eres Todo En Mi" og "Ooh la la" mm.


Maia Shibutani / Alex Shibutani (USA)
Score: 57.79 (#2). Musik: "Batuca" af DJ Dero, "Skip to the Bip" af Club des Belugas og "Jazz Machine" af Black Machine


Penny Coomes / Nicholas Buckland (GBR)
Score: 53.89 (#3). Musik: "El Bess del Findl" af Christina Aguilera, "Let's Get Loud" af Jennifer Lopez

Cup of China 2011 - Kostner tager snæver føring efter kort program

Carolina Kostner udfører sit korte program "Allegretto fra Trio No. 2" af Dmitri Shostakovich. (Foto: Reuters Pictures)

Damernes konkurrence var som altid en blandet pose. Carolina Kostner startede ud med sin triple tåloop-triple tåloop kombination, men havde begge hænder på landingen af sin triple loop. Resten af programmet blev udført rent, og med dagens højeste programkomponenter kunne hun tage en foreløbig føring med 61.88 point.

Under ét point bagud på en 2. plads har vi Mirai Nagasu med 60.96 point. Hun skøjtede meget bedre end ved Skate Canada og leverede et rent program med blandt andet med triple loop, triple lutz-double tåloop og smukke level 4 piruetter.

Det er et tæt løb mellem top 3 til 8, som er adskilt af under to point. Adelina Sotnikova virkede nervøs i sin debut, hvilket kom til udtryk, da hun faldt på sin triple (f)lutz i planlagt kombination med en triple loop. Hun kom dog igen og udførte en triple flip-double tåloop og double axel samt stærke piruetter. 53.74 point giver hende en foreløbig 3. plads.

Kanako Murakami havde et ambitiøst program planlagt, men bagenden på hendes triple flip-triple tåloop kombination blev kendt underroteret, og hendes solo triple loop blev helt nedgraderet. Hun er på en 4. plads.

Kexin Zhang er den højst placerede kinesiske dame med en 5. plads. Hun udførte en triple tåloop-triple tåloop kombination, triple lutz med hånd på samt double axel. 

Både Christina Gao og Ksenia Makarova havde et fald i deres program og er nede på en henholdsvis 8.- og 9. plads.

Stilling efter kort program
FPl.NameNationPointsSPFS
1Carolina KOSTNER

ITA
61.881
2Mirai NAGASU

USA
60.962
3Adelina SOTNIKOVA

RUS
53.743
4Kanako MURAKAMI

JPN
53.094
5Kexin ZHANG

CHN
52.855
6Bingwa GENG

CHN
52.616
7Valentina MARCHEI

ITA
52.427
8Christina GAO

USA
51.998
9Ksenia MAKAROVA

RUS
45.909
10Qiuying ZHU

CHN
35.2810

Se flere detaljer på isuresults.com

Cup of China 2011 - Bobrova/Soloviev tager stor føring efter kort dans

Ekaterina Bobrova og Dmitri Soloviev udfører deres korte dans til samba og rumba. (Foto: Reuters Pictures)

Cup of China 2011 begyndte i dag med isdansernes korte dans, og resultatet var en del anderledes, end hvad jeg ville have gættet - jeg er dog ikke en ekspert hvad angår isdans.

Ekaterina Bobrova og Dmitri Soloviev udførte en solid kort dans, hvor alle tre trinsekvenser blev bedømt til level 3, mens både twizzles og løft var level 4. Deres programkomponenter var højere end hvad jeg havde forventet, da de stadig virkede en smule upolerede, men deres score på 65.73 point betyder, at de fører med en særdeles behagelig margin på knap 8 point

Småfavoritter Maia Shibutani og Alex Shibutani var også solide omend ikke overvældende. Begge deres rumba sekvenser var level 3, men de mistede mange tekniske point, da deres trinsekvens uden hold på cirkel var level 2, og løftet var kun level 1. Parret virkede en smule umodne til at kunne bære en rumba, og dette gjorde vist dommerne lidt forvirrede; deres programkomponenter varierede i hvert fald fra 6.50 til 9.50. Deres score på 57.79 point giver dem en fjern, men solid 2. plads.

På en overraskende 3. plads har vi Penny Coomes og Nicholas Buckland med et nyt personligt bedste på 53.89 point, men det var de høje levels som hjalp deres score. Ikke langt fra på en 4. plads har vi Pernelle Carron og Lloyd Jones med 52.41 point.

Stilling efter kort dans
FPl.NameNationPointsSDFD
1Ekaterina BOBROVA / Dmitri SOLOVIEV

RUS
65.731
2Maia SHIBUTANI / Alex SHIBUTANI

USA
57.792
3Penny COOMES / Nicholas BUCKLAND

GBR
53.893
4Pernelle CARRON / Lloyd JONES

FRA
52.414
5Xiaoyang YU / Chen WANG

CHN
48.365
6Xintong HUANG / Xun ZHENG

CHN
45.076
7Emily SAMUELSON / Todd GILLES

USA
43.647
8Charlotte LICHTMAN / Dean COPELY

USA
40.268