Tjekkiske Tomas Verner har haft en katastrofal olympisk sæson, hvor han ved Vinter OL endte helt nede på en 19. plads - ved Vinter OL 2006 i Torino endte han på en 18. plads (Verner deltog ikke ved VM 2010). Selvfølgelig ved enhver kunstskøjteløbsfan, at Verner har tendens til nedsmeltninger, men dette blev forværret, da han pådrog sig H1N1-virussen på vej til Skate America 2009. Desværre indså han ikke ikke sygdommens alvor og tog sig derfor ikke tid til at komme sig. Forhåbentlig er han fuldt rask den kommende sæson!
Hans korte program vil være til en instrumental version af "Singin' In The Rain", inspireret af Gene Kelly og Kurt Brownings fortolkninger. Programmet er koreograferet af Pasquale Camerlengo. Musikken til det lange program vil Verner endnu ikke røbe.
Som tidligere berettet har Verner brugt sommeren i Nordamerika for at afprøve nye trænere og træningsformer. Først til slutningen af August vil han beslutte, om han vil gøre sit ophold der permanent. Verner skal deltage i Grand Prix'erne Cup of China og Rostelecom Cup.
(kilde: pjkwong.com)