Asada holder en pressekonference angående sin kommende pause (foto: AP). |
Den nykronede verdensmester Mao Asada annoncerede i dag, at hun vil skippe næste sæsons konkurrencer i 2014-15.
Årsagen til pausen er mental og fysisk træthed, hvilket ikke overrasker: Asada har konkurreret non-stop siden sin internationale debut for 10 år siden. Hun vil nu fokusere på andre aspekter i sit liv bl.a. at gå på universitet.
Pausen er endnu ikke en permanent tilbagetrækning. Asada vil genoverveje efter et års pause, og lige nu er chancen for at hun vender tilbage til sporten 50 procent. Dog kan hun ikke se sig selv konkurrere ved næste Vinter OL i 2018.
Med adskillige pauser (Asada, Daisuke Takahashi) og tilbagetrækninger (Miki Ando, Nobunari Oda, Akiko Suzuki) er skøjtenation Japan i gennem et stort generationsskifte.
Kilde: Yahoo