torsdag den 17. februar 2011

4CC 2011 forudsigelser - Damer

Mao Asada vandt 4CC-titlen i 2008 og 2010. (Foto: Getty Images)

Også i damernes disciplin sender Japan et stærkt hold. Mao Asada er den regerende 4CC-mester, men dette år møder hun større konkurrence, så det er på tide at hun viser de internationale dommer, at hun stadig er en af de bedste. Asada havde en skidt start på sæsonen, men måske hun vil peake senere. Det gjorde hun i hvert fald sidste år, og hun udviste da også stor forbedring ved de nationale mesterskaber. Miki Ando slog Asada ved de nationale mesterskaber, og man kan altid regne med, at hun leverer et stærkt langt program. Det korte program har til gengæld givet hende problemer, så det bliver spændende at se, om hun vil være konservativ med springene. Den regerende 4CC-sølvvinder Akiko Suzuki har været lidt upålidelig med springene, men hun kommer ikke til VM, så forhåbentlig sparer hun ikke på energien her.

USA sender deres top 3 damer, ført an af Alissa Czisny som har haft en fremragende sæson. Hun har slået både Asada og Ando denne sæson, så kan hun holde sig på benene, er hun en trussel til medalje. Rachael Flatt kommer med sit forbedrede nye korte program og håber på at genvinde titlen som frk. pålidelig. Mirai Nagasu gør sin 4CC-debut. Hun har indtil videre i sæsonen skøjtet under sit potentiale, hvilken betyder ingen tur til VM, men hun har alt potentialet til at tage guld.

De canadiske damer er underdogs til podiet. Cynthia Phaneuf er den nykronede canadiske mester, men hun stadig ikke kureret sine springproblemer. Hun tog faktisk sølv ved sin 4CC-debut tilbage i 2004. Amelie Lacoste og Myriane Samson endte på henholdsvis en 7.- og 8. plads sidste år, og det vil være endnu sværere i år at forbedre disse pladser.

Hold også øje med Bingwa Geng, Min-Jeong Kwak samt australske Cheltzie Lee, som gør sin sæsondebut efter skader.

Mine forudsigelser
GULD - Miki Ando JPN
SØLV - Mao Asada JPN
BRONZE - Alissa Czisny USA

Se flere detaljer her.

4CC 2011 - Pang og Tong tager stor føring efter kort program

Qing Pang og Jian Tong udfører deres enorme triple twist, som fik fem +3'ere i GOE ud af 9 dommere. (Foto: Getty Images)

Som forventet tog Qing Pang og Jian Tong føringen, da de leverede et fejlfrit kort program. De startede med solide side-om-side triple tåloops, men det var deres triple twist og kast triple loop, som sædvanligvis var mest spektakulære. De scorede et sæsons bedste på 71.41 point.


Paige Lawrence og Rudi Swiegers er på en andenplads efter et solidt program, hvis eneste usikre element var deres kast triple lutz til allersidst. De opnåede et personligt bedste på 59.98 point. Deres landsmænd Meagan Duhamel og Eric Radford er kun 0.06 point bagud, selvom de havde et fald på deres side-om-side triple lutz.

Caitlin Yankowskas og John Coughlin var usikre på flere elementer. De doublede deres side-om-side triple tåloops, og Yankowskas havde en dårlig landing på deres kast triple salchow. De er på en fjerdeplads med 55.25 point. Under ét point bagud er Kirsten Moore-Towers og Dylan Moscovitch. Parret landede nogle dårlige side-om-side triple tåloops, og resten af af elementer var usikre og fik lave levels.

Dagens drama kom fra Amanda Evora og Mark Ladwig. Da Ladwig faldt på deres side-om-side triple tåloops (hun doublede), splittede hælen på støvlen, og parret måtte stoppe programmet. Heldigvis brugte Rudi Swiegers samme størrelse, så han tilbød sine støvler til låns, og det lykkedes for parret at færdiggøre programmet. Ladwig håber på at kunne lime sin støvle sammen til de lange programmer i morgen.

Både Narumi Takahashi og Mervin Tran faldt på underroterede side-om-side triple salchow, og deres kast triple tåloop var heller ikke god. De er nede på en 8. plads med 50.25 point. Mary Beth Marley og Rockne Brubaker er på en sidsteplads, da de kiksede flere elementer - blandt andet blev deres side-om-side piruetter ugyldiggjort.

Stilling efter kort program
FPl.NameNationPointsSPFS
1Qing PANG / Jian TONG

CHN
71.411
2Paige LAWRENCE / Rudi SWIEGERS

CAN
59.982
3Meagan DUHAMEL / Eric RADFORD

CAN
59.923
4Caitlin YANKOWSKAS / John COUGHLIN

USA
55.254
5Kirsten MOORE-TOWERS / Dylan MOSCOVITCH

CAN
54.415
6Amanda EVORA / Mark LADWIG

USA
52.236
7Yue ZHANG / Lei WANG

CHN
50.617
8Narumi TAKAHASHI / Mervin TRAN

JPN
50.258
9Huibo DONG / Yiming WU

CHN
46.419
10Mary Beth MARLEY / Rockne BRUBAKER

USA
45.6010

Se flere detaljer på isuresults.com

4CC 2011 - Virtue og Moir tager føring efter kort dans

Tessa Virtue og Scott Moir udfører deres løft på lige linje i den korte dans. (Foto: Reuters Pictures)

De olympiske mestre Tessa Virtue og Scott Moir havde en særdeles god sæsondebut af deres korte dans til en tango "Schenkst du beim Tango mir dein Herz" og vals "Nights and Days" - det lignende slet ikke, at de havde værek væk. Parret opnåede level 4 på alle elementer bortset fra side-om-side trinsekvensen, som fik level 3. Deres score på 69.40 point er den højeste score for en kort dans hidtil.

Kun 0.39 point sidder Meryl Davis og Charlie White. Parret opnåede også et sæsons bedste, og de havde også dagens bedste programkomponenter. Davis var dog lidt usikker på deres twizzles, hvilket skadede deres score.

De regerende mestre Kaitlyn Weaver og Andrew Poje leverede en teknisk svær dans, da de opnåede level 4 på alle elementer og dermed havde dagens højeste tekniske score. De er på en foreløbig tredjeplads med et sæsons bedste på 65.45 point.

Maia Shibutani og Alex Shibutani var glade for at få level 4 på begge deres Golden Waltz sekvenser, men Alex var lidt usikker på parrets ellers normalt super twizzles. Vanessa Crone og Paul Poirier leverede en solid, men ikke super kort dans, da de fik level 3 på to elementer.  De to par er på en henholdsvis fjerde- og femteplads med 62.04 og 61.66 point, så bronze er stadig inden for rækkevidde.

Madison Chock og Greg Zuerlein er nede på en sjetteplads, da Zuerlein havde problemer med deres twizzles, som så efterfølgende fik level 3 og negative GOE'er.


Stilling efter kort dans
FPl.NameNationPointsSDFD
1Tessa VIRTUE / Scott MOIR

CAN
69.401
2Meryl DAVIS / Charlie WHITE

USA
69.012
3Kaitlyn WEAVER / Andrew POJE

CAN
65.453
4Maia SHIBUTANI / Alex SHIBUTANI

USA
62.044
5Vanessa CRONE / Paul POIRIER

CAN
61.665
6Madison CHOCK / Greg ZUERLEIN

USA
57.146
7Xintong HUANG / Xun ZHENG

CHN
52.937
8Xiaoyang YU / Chen WANG

CHN
50.588
9Xueting GUAN / Meng WANG

CHN
42.779
10Danielle OBRIEN / Gregory MERRIMAN

AUS
42.6710
11Corenne BRUHNS / Benjamin WESTENBERGER

MEX
40.6811
12Maria BOROUNOV / Evgeni BOROUNOV

AUS
28.5212

Se flere detaljer på isuresults.com

4CC 2011 forudsigelser - Herrer

Daisuke Takahashi opnåede en verdensrekord for det lange program, sidste gang han deltog ved 4CC. (Foto: Getty Images)

Herrernes konkurrence bliver spændende, da vi har en håndfuld af potentielle, men også upålidelige herrer i feltet.

Japan sender et stærk hold, og de har muligvis chance for at optage hele podiet. Den regerende verdensmester Daisuke Takahashi vandt titlen i 2008 med overbevisende programmer, men denne sæson har han kæmpet meget med springene. Han endte uden for podiet ved Grand Prix Finalen og på en 3. plads ved de nationale mesterskaber. Hans programkomponenter vil være de højeste i konkurrencen, men han skal stadig ikke lave for mange fejl. Takahiko Kozuka har derimod haft en god sæson, hvor han lige har vundet de nationale mesterskaber. Han har dog en tendens til at brænde ud i slutningen af sæsonen. Yuzuru Hanyu gør sin ISU mesterskabsdebut. Han har smukke spring, men lavere programkomponenter og fejl i slutningen af sit lange program kan holde ham af podiet.

USA sender i herrernes disciplin ikke top 3, men 4.-6. pladserne. Disse vil ikke blive sendt til VM, men de vil stadig bevise, at deres skuffende nationale mesterskaber var et uheld. Jeremy Abbott sagde, at han sigtede på at peake i slutningen af sæsonen. Denne plan var set i bakspejlet måske ikke klog, men det betyder forhåbentlig gode fremførelser her. Den regerende 4CC-mester Adam Rippon møder et stærkt felt, så det bliver svært for ham at forsvare titlen. Han er ikke favorit til guld, hvilket måske kan hjælp ham. Armin Mahbanoozadeh gør sin ISU mesterskabsdebut.

Canada sender ikke Patrick Chan, så chancen for en medalje til dem virker usandsynlig. Den regerende 4CC-bronzevinder Kevin Reynolds har haft problemer med sine quads og triple axeler, og han har virkelig brug for at lande dem for at have en chance. Shawn Sawyer har ikke det sværeste springlayout, men konkurrencen vil være god opvarming til VM. Det samme gælder for Joey Russell.

Fra Kina har vi Nan Song, som lige har taget bronze ved Asian Winter Games.

Mine forudsigelser
GULD - Daisuke Takahashi JPN
SØLV - Takahiko Kozuka JPN
BRONZE - Jeremy Abbott USA

Se flere detaljer her.