onsdag den 25. marts 2015

VM 2015 kunstskøjteløb videoer - Parløb SP

Jeg indlejrer kun top 3 (ud af 19). Se resten af parløbernes korte programmer her.

Meagan Duhamel / Eric Radford (CAN)
SP: 76.98 (#1). Musik: "Un peu plus haut" af Ginette Reno


Qing Pang / Jian Tong (CHN)
SP: 72.59 (#2). Musik: "Moonflower" af Secret Garden


Wenjing Sui / Cong Han (CHN)
SP: 71.63 (#3). Musik: "Stray Cat Strut" af Brian Setzer


Duhamel/Radford tager behagelig føring ved VM 2015

Duhamel/Radford fejrer et succesfuldt kort program ved VM 2015 (foto: AP).

Første dag af VM 2015 i kunstskøjteløb sluttede med parløbernes korte programmer, hvor niveauet var særdeles højt, og vi fik adskillige rene løb fra favoritterne.

Favoritter Meagan Duhamel og Eric Radford var det sidste par på isen, men nerverne kunne ikke umiddelbart ses. Canadierne leverede et rent program med triple twist, side-om-side triple lutz og kast triple lutz, og de fik høje GOE og levels på alle elementer. Teknisk var de langt foran de andre par, og et sæsons bedste på 76.98 point giver dem en god føring.

De næste fire par er adskilt af kun 2.92 point, så alt kan nå at ske i de lange programmer, når der skal kæmpes om medaljer.

Dagens mest elegante program kom fra Qing Pang og Jian Tong. Duoen leverede et rent program med side-om-side triple tåloops, triple twist og kast triple loop. De mistede nogle point med tre level 3 elementer og usynkrone side-om-side piruetter, men de blev dog tildelt dagens bedste programkomponenter. Et sæsons bedste på 72.59 point betyder en foreløbig 2. plads.

Wenjing Sui og Cong Han havde også deres sæsons stærkeste løb med highlights som side-om-side triple tåloops, triple twist og kast triple flip. Det fejlfrie program blev belønnet med 71.63 point, hvilket sætter dem på en 3. plads.

Europamestrene Yuko Kavaguti og Alexander Smirnov leverede et smukt program med side-om-side triple tåloops, triple twist og kast triple loop. En score på 71.59 point er et sæsons bedste, og med en 4. plads er de særdeles i medaljerækkevidde.

De tredje kinesiske par Cheng Peng og Hao Zhang runder top 5 af. Parret løb nogenlunde rent med side-om-side triple tåloops, triple twist og kast triple loop, omend han var en smule forlæns på tåloopen, og side-om-side piruetterne var lidt usynkrone. Deres score var 69.76 point.

EM-bronzevinderne Evgenia Tarasova og Vladimir Morozov imponerede med et fejlfrit program med eksplosive elementer: triple twist, side-om-side triple tåloops og kast triple loop. VM-debutanterne er nu på en 6. plads med et nyt personligt bedste på 67.71 point.

Top 16 går videre til det lange program, som finder i sted i morgen.

Stilling efter kort program
Pl.NameNationPointsSPFS
1Meagan DUHAMEL / Eric RADFORD

CAN
76.981Q
2Qing PANG / Jian TONG

CHN
72.592Q
3Wenjing SUI / Cong HAN

CHN
71.633Q
4Yuko KAVAGUTI / Alexander SMIRNOV

RUS
71.594Q
5Cheng PENG / Hao ZHANG

CHN
69.675Q
6Evgenia TARASOVA / Vladimir MOROZOV

RUS
67.716Q
7Alexa SCIMECA / Chris KNIERIM

USA
65.567Q
8Haven DENNEY / Brandon FRAZIER

USA
61.328Q
9Valentina MARCHEI / Ondrej HOTAREK

ITA
60.569Q
10Julianne SEGUIN / Charlie BILODEAU

CAN
60.5310Q
11Lubov ILIUSHECHKINA / Dylan MOSCOVITCH

CAN
60.3211Q
12Vanessa JAMES / Morgan CIPRES

FRA
58.2812Q
13Kristina ASTAKHOVA / Alexei ROGONOV

RUS
55.5513Q
14Nicole DELLA MONICA / Matteo GUARISE

ITA
54.4814Q
15Mari VARTMANN / Aaron VAN CLEAVE

GER
47.7615Q
16Amani FANCY / Christopher BOYADJI

GBR
46.6916Q
17Maria PALIAKOVA / Nikita BOCHKOV

BLR
46.1717
18Miriam ZIEGLER / Severin KIEFER

AUT
45.9918
19Narumi TAKAHASHI / Ryuichi KIHARA

JPN
44.5419

Se flere detaljer her.

VM 2015 kunstskøjteløb videoer - Isdans SD

Jeg indlejrer kun top 3 (ud af 29). Se resten af isdansernes korte danse her.

Madison Chock / Evan Bates (USA)
SD: 74.47 (#1). Musik: Don Quixote af Leon Minkus 


Kaitlyn Weaver / Andrew Poje (CAN)
SD: 72.68 (#2). Musik: "La Virgen de la Macarena"


Anna Cappellini / Luca Lanotte (ITA)
SD: 72.39 (#3). Musik: "Capriccio Espagnol" af Nikolai Rimski-Korsakov, arr. af Hugo Chouinard


Chock/Bates tager føring efter kort dans ved VM 2015

Chock/Bates udfører deres korte dans til Don Quixote (foto: AP Photo).

VM 2015 i kunstskøjteløb begyndte i nat med isdansernes korte danse. Vi havde nogle overraskende fald her og der, men favoritterne kunne samlet set løbe til forventning.

Amerikanske Madison Chock og Evan Bates leverede en særdeles stærk dans, og som det eneste par i feltet opnåede de level 4 på alle elementer. Dette gav dem en stor teknisk fordel, og med et nyt personligt bedste på 74.47 point indtager de en solid føring.

Forhåndsfavoritter Kaitlyn Weaver og Andrew Poje fik også udført en fin dans, men de mistede dyrebare point med level 2 på en Paso Doble.  Deres score på 72.68 point er stadig et nyt personligt bedste, men deres 2. plads er 1.79 point efter førerne - en substantiel, men ikke uoverkommelig margin.

De regerende mestre Anna Cappellini og Luca Lanotte dansede en ganske fin dans med høje levels; kun trinnene uden hold var level 3, resten blev tildelt level 4. Italienerne er på en tæt 3. plads med et nyt personligt bedste på 72.39 point.

Europamestrene Gabriella Papadakis og Guillaume Cizeron løb en solid dans, men alle tre trinsekvenser fik "kun" level 3, og de mistede lidt GOE på deres lidt usynkrone twizzles. Dette kostede dyrt på den tekniske score, men parret blev dog tildelt dagens bedste programkomponenter og et nyt personligt bedste på 71.94 point. De er nu på en 4. plads, under ét point fra sølv.

De løb i første opvarmningsgruppe, men det så ikke ud til at skade VM-debutanterne Elena Ilinykh og Ruslan Zhiganshin. Duoen var ikke helt så karismatiske som ved EM, men de løb stadig uden fejl. De runder top 5 af med en score på 69.46 point.

Maia Shibutani og Alex Shibutani havde en skarp kort dans, men to elementer var level 3. De var ikke helt tilfredse med deres score på 69.32 point og tilhørende 6. plads, men pointmæssigt er de ikke langt fra at rykke op.

Danske Laurence Fournier Beaudry og Nikolaj Sørensen løb en stærk dans, hvor de opnåede høje levels. De er nu på en flot 9. plads med et nyt personligt bedste på 62.40 point.

Top 20 går videre til fridansen, som finder sted tidlig fredag morgen.

Stilling efter kort dans
FPl.NameNationPointsSDFD
1Madison CHOCK / Evan BATES

USA
74.471
2Kaitlyn WEAVER / Andrew POJE

CAN
72.682
3Anna CAPPELLINI / Luca LANOTTE

ITA
72.393
4Gabriella PAPADAKIS / Guillaume CIZERON

FRA
71.944
5Elena ILINYKH / Ruslan ZHIGANSHIN

RUS
69.465
6Maia SHIBUTANI / Alex SHIBUTANI

USA
69.326
7Piper GILLES / Paul POIRIER

CAN
65.907
8Alexandra PAUL / Mitchell ISLAM

CAN
64.388
9Laurence FOURNIER BEAUDRY / Nikolaj SORENSEN

DEN
62.409
10Ksenia MONKO / Kirill KHALIAVIN

RUS
62.3610
11Madison HUBBELL / Zachary DONOHUE

USA
61.4311
12Charlene GUIGNARD / Marco FABBRI

ITA
61.0212
13Federica TESTA / Lukas CSOLLEY

SVK
60.0713
14Alexandra STEPANOVA / Ivan BUKIN

RUS
59.6214
15Sara HURTADO / Adria DIAZ

ESP
59.1615
16Alisa AGAFONOVA / Alper UCAR

TUR
56.0716
17Alexandra NAZAROVA / Maxim NIKITIN

UKR
55.0817
18Shiyue WANG / Xinyu LIU

CHN
54.3818
19Carolina MOSCHENI / Adam LUKACS

HUN
53.0519
20Allison REED / Vasili ROGOV

ISR
51.1220
21 Barbora SILNA / Juri KURAKIN

AUT
49.5721
22Cathy REED / Chris REED

JPN
48.3222
23 Irina SHTORK / Taavi RAND

EST
48.0423
24 Natalia KALISZEK / Maksim SPODIREV

POL
45.4624
25 Cecilia TÖRN / Jussiville PARTANEN

FIN
45.1125
26 Rebeka KIM / Kirill MINOV

KOR
45.0926
27 Olivia SMART / Joseph BUCKLAND

GBR
44.3227
28 Viktoria KAVALIOVA / Yurii BIELIAIEV

BLR
43.2128
29 Olga JAKUSHINA / Andrey NEVSKIY

LAT
42.3729
WDNelli ZHIGANSHINA / Alexander GAZSI

GER
 


Se flere detaljer her.