tirsdag den 19. august 2014

JGP Courchevel 2014


Junior Grand Prix sæson 2014/15 begynder denne uge, og den første konkurrence er JGP Courchevel, som finder sted den 20.-23. august i Courchevel, Frankrig. Der vil blive konkurreret i herrer, damer og isdans på junior niveau.

Top 6 i hver disciplin efter de syv JGP'er vil gå videre til Junior Grand Prix Finalen, som afholdes samtidig med seniorfinalen i Barcelona, Spanien. Alle programmer fra JGP'erne vil blive uploadet med få minutters forsinkelse på ISU Junior Grand Prix.

Her er navnene, som du skal holde øje med i Courchevel:

Junior Herrer
Den mest dekorerede herre i feltet er nok russiske Alexander Samarin, som har to JGP-bronzemedaljer på resuméet. Lettiske Deniss Vasiljevs vandt hele fem Senior B konkurrencer (junior) forrige sæson og tog senere en solid 8. plads ved Junior VM. Sydkoreanske June Hyoung Lee tog kun en 14. plads ved Junior VM, men han er tidligere JGP-bronzevinder.

Junior Damer
Favorit er nok Evgenia Medvedeva, som forrige sæson vandt begge sine JGP'er og tog bronze ved både Finalen og Junior VM. Den amerikanske juniormester Amber Glenn tog JGP-bronze og en 7. plads ved Junior VM forrige sæson, men hun har set stærk ud ved sommerkonkurrencerne.

Andre podiekandidater er Da Bin Choi, som tog en 6. plads ved Junior VM. Hun startede sæsonen med sølv ved Asian FS Trophy (junior), og under ét point bagud på bronze endte japanske Rin Nitaya, som også deltager her.

Junior Isdans
Småfavoritter må være de regerende Junior VM-bronzevindere Madeline Edwards og Zhao Kai Pang, omend der har været rygter om småskader. Ukrainske Alexandra Nazarova og Maxim Nikitin tog forrige sæson sølv ved begge deres JGP'er og en 5. plads ved Finalen.

De sidste medaljefavoritter er nok russiske Alla Loboda og Pavel Drozd, som tog bronze ved begge deres JGP'er forrige sæson. Danmark er repræsenteret af Sarah Vadskjær Grapek og Malcolm Jones.

Tidsplan

Torsdag den 21. august
15:00-19:00 - Damer: kort program
19:30-22:00 - Herrer: kort program

Fredag den 22. august
15:15-17:20 - Isdans: kort dans
18:00-22:25 - Damer: langt program

Lørdag den 23. august
12:50-15:45 - Herrer: langt program
16:15-18:30 - Isdans: fridans
20:30-22:30 - Gala opvisning

Se flere detaljer her.