lørdag den 20. november 2010

Rostelecom Cup - Bobrova/Soloviev vinder guld i et udtyndet felt

Ekaterina Bobrova og Dmitri Soloviev udfører et danseløft i deres fridans til "Melody of the White Nights" af Isaak Schwartz. (Foto: Reuters Pictures) 

Rostelecom Cup sluttede med isdansernes fridans, og det blev noget af en kort affære, da hele tre par trak sig efter den korte dans. Feltet bestod nu kun af 5 isdansepar, hvilket er halvdelen af det normale antal. 

Ekaterina Bobrova og Dmitri Soloviev opnåede Ruslands anden guldmedalje i konkurrencen, da de havde en stærk fridans med solide twizzles og smukke løft. Alle deres elementer opnåede level 4 bortset fra deres to trinsekvenser, som opnåede level 3. Deres score på 93.53 point er et personlig bedste, og de vandt karrierens første Grand Prix guld med en margin på 12 point. Med sølvet fra Cup of China har de for første gang kvalificeret sig til Finalen.  

Ungarske Nora Hoffmann og Maxim Zavozin skøjtede også solidt og fremviste gode løft, men deres sidste trinsekvens var kun level 2. Deres score på 84.85 point, som var et nyt personlig bedste, var dagens tredjebedste og nok til at trække dem op på en samlet andenplads. Sølvet er deres første Grand Prix medalje. 

Elena Ilinykh og Nikita Katsalapov fremførte en smuk fridans til musikken fra balletten "Don Quixote", og de fremviste gode løft og trinsekvenser. Ligesom landsmændene Bobrova og Soloviev opnåede alle deres elementer bortset fra trinsekvenserne level 4. Deres score på 85.65 point var dagens andenbedste og trak dem op på en tredjeplads.

De tre par, som trak sig fra konkurrencen var italienske Federica Faiella og Massimo Scali, Madison Hubbell og Keiffer Hubbell samt Alexander Paul og Mitchell Islam. Angiveligt er det Scali, Keiffer og Paul, som døjer med skader (muligvis med ryggen). Hvad er der mon i vandet i disse dage?! 

Resultat
FPl.NameNationPointsSDFD
1Ekaterina BOBROVA / Dmitri SOLOVIEV

RUS
154.3311
2Nora HOFFMANN / Maxim ZAVOZIN

HUN
142.0933
3Elena ILINYKH / Nikita KATSALAPOV

RUS
134.7962
4Kristina GORSHKOVA / Vitali BUTIKOV

RUS
127.4744
5Lucie MYSLIVECKOVA / Matej NOVAK

CZE
123.7075
WDFederica FAIELLA / Massimo SCALI

ITA
2
WDMadison HUBBELL / Keiffer HUBBELL

USA
5
WDAlexandra PAUL / Mitchell ISLAM

CAN
8

Se flere detaljer på isuresults.com

Rostelecom Cup - Miki tager sæsonens anden guldmedalje

Miki Ando døjede med en rygskade under konkurrencen, men med lidt tape klarede hun sig overraskende godt. (Foto: Getty Images)

Endnu en gang lykkedes det for Miki Ando at springe op på det øverste trin på podiet efter et solidt langt program. På trods af en rygsskade landede hun 5 solide triple spring, hvoraf tre af dem lå i programmet sidste halvdel, så de fik 10% bonus. Hendes score på 120.47 point er sæsonen højeste blandt damerne. Guldet sikrer hende en plads i Finalen, hvor hun er regerende sølvmedaljetager.

Landsmanden Akiko Suzuki endte igen efter Ando, men denne gang var hendes program en del bedre end ved Cup of China. Hun landede 5 triple spring, men en singlet lutz og underroteret triple salchow var nok til at rykke hende en plads ned. Hun er også videre til Finalen. 

Ashley Wagner havde også et meget bedre program end ved sin forrige Grand Prix. I dag fuldførte hun 5 rene triple spring, men hendes triple (f)lutz var underroteret, og hun havde et fald på sit sidste springelement, en underroteret triple flip. Hendes score på 110.85 point er et nyt personlig bedste og nok til at give hende bronze.

Agnes Zawazki havde igen en nedsmeltning i det lange program, hvor hun faldt hele 3 gang. Hendes score på 96.94 point var kun dagens ottendebedste, men styrken af hendes korte program gav hende en samlet 4. plads. Valentina Marchei landede 5 triple spring, dog nogle af dem lidt usikkert. Dette rykkede hende op på en 5. plads. Russiske Sofia Biryukova havde et par usikre landinger på sine spring, deriblandt et fald på sin triple salchow. Samlet endte hun på en 6. plads, hvilket stadig var højere end de to andre mere erfarne russiske damer Ksenia Makarova og Alena Leonova, som skuffede med deres 7.- og 9. plads.

Resultat
FPl.NameNationPointsSPFS
1Miki ANDO

JPN
174.4751
2Akiko SUZUKI

JPN
172.7412
3Ashley WAGNER

USA
167.0233
4Agnes ZAWADZKI

USA
153.7828
5Valentina MARCHEI

ITA
153.7164
6Sofia BIRYUKOVA

RUS
153.0545
7Ksenia MAKAROVA

RUS
150.4586
8Myriane SAMSON

CAN
144.3279
9Alena LEONOVA

RUS
144.0697
10Elena GLEBOVA

EST
131.201010

Se flere detaljer på isuresults.com

Rostelecom Cup - Kavaguti/Smirnov tager guld

Yuko Kavaguti og Alexander Smirnov udfører deres lange program til Debussys "Clair De Lune". (Foto: Getty Images)

Yuko Kavaguti og Alexander Smirnov udviste et langt mere blidt og lyrisk look i deres nye lange program, og det passede dem, da de skøjtede meget godt. Begge deres side-om-side spring og kast blev landet solidt, og selvom deres sidste løft blev kendt ugylddigt, opnåede parret dagens højeste score på 120.79 point. I deres femte forsøg tog de altså endelig Grand Prix guldet i hjemlandet, hvilket må have været en god fødselsdagsgave for Kavaguti, som i dag blev 29 år.

Narumi Takahashi og Mervin Tran havde et lidt usikkert program, hvor Takahashi havde et fald på deres side-om-side triple salchows og vendte ud af landingen på dobbeltaxelen i en planlagt sekvens. Parret udførte heldigvis deres løft og kast rent, og resten af elementerne opnåede høje levels. Deres score på 109.57 point er et nyt personlig bedste, og samlet forblev de på en andenplads.

Amerikanske Amanda Evora og Mark Ladwig startede lidt dårligt ud, da Evora faldt på deres side-om-side triple tåloops, som derefter blev nedgraderet. De kom dog stærkt igen med solide kast og smukke løft, hvoraf det ene gav dem hele 8.15 point. Deres score på 110.27 point var dagens andenbedste, så samlet rykkede de op og tog bronze, hvilket er deres første Grand Prix medalje nogensinde.

Katarina Gerboldt og Alexander Enbert havde problemer med begge side-om-side spring samt deres kast triple flip. Dette henviste dem til en samlet 4. plads, hvilket stadig er imponerende for et så nyt par. Paige Lawrence og Rudi Swiegers var også noget usikre på side-om-side springene, og sent i programmet måtte de afbryde et løft. De forblev på en 5. plads.

Resultat
FPl.NameNationPointsSPFS
1Yuko KAVAGUTI / Alexander SMIRNOV

RUS
182.7011
2Narumi TAKAHASHI / Mervin TRAN

JPN
165.4723
3Amanda EVORA / Mark LADWIG

USA
162.8542
4Katarina GERBOLDT / Alexander ENBERT

RUS
160.4234
5Paige LAWRENCE / Rudi SWIEGERS

CAN
154.6755
6Stefania BERTON / Ondrej HOTAREK

ITA
150.8576
7Britney SIMPSON / Nathan MILLER

USA
145.7867
8Tatiana NOVIK / Mikhail KUZNETSOV

RUS
136.8588

Se flere detaljer på isuresults.com

Rostelecom Cup - Verner vinder karrierens første Grand Prix guld

Tomas Verner fremfører sit lange program til en Michael Jackson medley. (Foto: Getty Images)

Herrernes lange programmer var en usikker affære med en del fald. Tjekkiske Tomas Verner formåede dog at blive på benene, og han startede godt ud med at lande sin 3lutz-3tåloop og 6 andre triple spring, deriblandt to triple axeler. Hans største fejl i programmet kom på en let dobbeltaxel, hvor han lagde hånden på isen. Hans score på 156.21 point er et nyt personlig bedste og nok til at trække ham op på førstepladsen. Dette er faktisk hans første Grand Prix guldmedalje nogensinde. Med bronzen fra Cup og China er han videre til Finalen for tredje år i træk.

Patrick Chan hjalp dog Verner godt på vej, da han faldt hele 3 gange i sit program. Hans største bommert var dog at tilføje en triple tåloop til sin dobbeltaxel, hvorved hele kombinationen blev ugyldiggjort, da det teknisk set var hans fjerde kombination. Havde han ikke gjort dette, ville han (skræmmende nok) faktisk have gjort nok til guld. Hans score på 145.25 point var takket være de høje programkomponenter dagens andenbedste, og Chan faldt til en samlet andenplads. Han er også videre til Finalen.

Jeremy Abbott havde også et fald på sin quad tåloop, der blev kendt underroteret. Derudover han havde nogle usikre landinger på et par spring og endnu et fald, denne gang på en underroteret triple lutz. I alt landede han 6 triple spring, deraf 4 rene. Hans score på 139.60 point var kun dagens fjerdebedste, og dette trak ham ned på en tredjeplds. Han må vente at se, om dette er nok til en plads i Finalen.

På en fjerdeplads endte Samuel Contesti, der ligesom ved Cup of China kom stærkt igen i det lange program. Han landede nemlig 8 triple spring, hvoraf kun triple loopen var usikkert landet. Hans score på 141.61 point trak ham op på en 4. plads. Alban Preaubert faldt på sin quad tåloop og havde et par andre fejl. Han forblev på sin 5. plads. Artur Gachinski havde også problemer med sin quad, da han doublede sin planlagt quad tåloop. En yderelig doublet lutz fik ham til at falde til en samlet 6. plads. Yuzuru Hanyu triplede sin planlagte quad tåloop og fik en hel springkombination ugyldiggjort, da den indeholdt et tredje gentaget triple spring. Han endte på en 7. plads.

Resultat
FPl.NameNationPointsSPFS
1Tomas VERNER

CZE
230.3131
2Patrick CHAN

CAN
227.2112
3Jeremy ABBOTT

USA
217.2124
4Samuel CONTESTI

ITA
207.3093
5Alban PREAUBERT

FRA
204.6855
6Artur GACHINSKI

RUS
202.9447
7Yuzuru HANYU

JPN
202.6666
8Ivan TRETIAKOV

RUS
189.85108
9Javier FERNANDEZ

ESP
184.06810
10Konstantin MENSHOV

RUS
181.15712
11Tatsuki MACHIDA

JPN
177.01129
12Anton KOVALEVSKI

UKR
175.541111

Se flere detaljer på isuresults.com

Rostelecom Cup - Bobrova/Soloviev vinder den korte dans

Ekaterina Bobrova og Dmitri Soloviev udfører et løft i deres korte dans til "Delilah". (Foto: Getty Images)

Hjembysfavoritterne Ekaterina Bobrova og Dmitri Soloviev skøjtede en solid kort dans, hvor alle deres elementer blev bedømt til enten level 3 eller level 4. Dette giver dem en førsteplads med et sæsons bedste på 60.80 point.

Federica Faiella og Massimo Scali havde heldigvis ingen problemer med skørtet i dag. Præsentationsmæssigt var parret det bedste i feltet, men de mistede mange point, da hele tre af deres elementer kun modtog level 2. De er på en andenplads med 57.65 point.

Ungarske Nora Hoffmann og Maxim Zavozin indtager tredjepladsen med 57.24 point. På en fjern fjerdeplads ligger russiske Kristina Gorshkova og Vitali Butikov, mens Madison Hubbell og Keiffer Hubbell er på en femteplads.

De nylige seniorer havde problemer med den korte dans. Elena Ilinykh og Nikita Katsalapov startede godt ud med deres twizzles og Goldens Waltz segmenter, men senere kiksede de løftet, og Katsalapov faldt på nogle forbindende trin. De er nede på en 6. plads med 49.14 point. Alexandra Paul og Mitchell Islam skøjtede også godt, indtil Paul faldt på deres trinsekvens på lige linje uden hold. Desuden fik de fradrag på 2 point for et forlænget løft. De er på en 8. plads.

Stilling efter den korte dans
FPl.NameNationPointsSDFD
1Ekaterina BOBROVA / Dmitri SOLOVIEV

RUS
60.801
2Federica FAIELLA / Massimo SCALI

ITA
57.652
3Nora HOFFMANN / Maxim ZAVOZIN

HUN
57.243
4Kristina GORSHKOVA / Vitali BUTIKOV

RUS
51.974
5Madison HUBBELL / Keiffer HUBBELL

USA
50.595
6Elena ILINYKH / Nikita KATSALAPOV

RUS
49.146
7Lucie MYSLIVECKOVA / Matej NOVAK

CZE
48.457
8Alexandra PAUL / Mitchell ISLAM

CAN
45.758