lørdag den 1. april 2017

Virtue/Moir kæmper sig til deres tredje VM-titel

Virtue/Moir udfører deres fridans i Helsinki.

Konkurrencen ved VM i kunstskøjteløb World Figure Skating Championships 2017 sluttede med isdansernes fridans, og kampen om medaljer blev tættere og mere dramatisk end ventet.

Førerne Tessa Virtue og Scott Moir lagde flot ud med et stationært løft og twizzles, som modtog maximum GOE i point. Derfor var det højst overraskende, da han havde step-out og hånd på isen efter deres cirkulære trinsekvens. Dette var dog deres eneste fejl og level 3 element i dansen, og parret kom igen og leverede resten til høj kvalitet og level 4. Deres score på 116.19 point var dagens andenbedste score, men med deres store føring kunne de sikkert snuppe karrierens tredje VM-titel.

De forsvarende mestre Gabriella Papadakis og Guillaume Cizeron gav dog kamp til stregen, og de uden tvivl havde dagens performance. Deres betagende fridans blev udført til knivskarp kvalitet, og ligesom Virtue/Moir modtog de level 3 for de første trin, men level 4 på resten af elementerne. Deres FD score på 119.15 point er en ny verdensrekord, og franskmændene kunne rykke overraskende tæt; samlet blev det dog til sølv.

Maia Shibutani og Alex Shibutani leverede en smuk fridans, og som altid var deres hurtige twizzles et highlight. Begge trin var level 3, mens de andre elementer modtog level 4. Duoen var dog lidt langsomme til at komme ned i deres stationære løft, og de modtog derfor et fradrag for tid. En score på 110.30 point var dagens fjerdebedste, men samlet kunne de rykke op til bronze.

De næste fire par var kun 3.14 point bagud, så det var virkelig en tæt kamp om bronze. Kaitlyn Weaver og Andrew Poje leverede en poleret dans, og med et sæsons bedste på 109.97 point kunne de rykke op til en tæt 4. plads. Ekaterina Bobrova og Dmitri Soloviev havde en powerfuld dans, og med dagens tredjebedste score kunne de rykke op på en 5. plads.

Der var mange ukarakteristiske twizzles fejl i dag, og især de to andre amerikanske hold led under dette; faktisk kostede det dem bronze. Hos Madison Chock og Evan Bates var han usikker på begge twizzles, som kun modtog level 1. Madison Hubbell og Zachary Donohue var det sidste par på isen, og alt gik vel, indtil han havde et uventet fald i starten af deres twizzles, som så modtog 0 point. Skuffende faldt de to par til en 7. og 9. plads.

Danske Laurence Fournier Beaudry og Nikolaj Sørensen havde samlet set en solid dans, men også de blev ramt af twizzles forbandelsen; hun var nemlig usikker på elementet, som så kun modtog level 2. For andet år i træk kunne de tage en solid 13. plads ved VM.

Samlet resultat
FPl.NameNationPointsSDFD
1Tessa VIRTUE / Scott MOIR
CAN
198.6212
2Gabriella PAPADAKIS / Guillaume CIZERON
FRA
196.0421
3Maia SHIBUTANI / Alex SHIBUTANI
USA
185.1854
4Kaitlyn WEAVER / Andrew POJE
CAN
184.8166
5Ekaterina BOBROVA / Dmitri SOLOVIEV
RUS
184.0683
6Anna CAPPELLINI / Luca LANOTTE
ITA
183.7375
7Madison CHOCK / Evan BATES
USA
182.0448
8Piper GILLES / Paul POIRIER
CAN
178.9997
9Madison HUBBELL / Zachary DONOHUE
USA
177.70310
10Alexandra STEPANOVA / Ivan BUKIN
RUS
174.70109
11Charlene GUIGNARD / Marco FABBRI
ITA
165.681111
12Isabella TOBIAS / Ilia TKACHENKO
ISR
162.631212
13Laurence FOURNIER BEAUDRY / Nikolaj SORENSEN
DEN
159.531314
14Natalia KALISZEK / Maksym SPODYRIEV
POL
157.151513
15Alexandra NAZAROVA / Maxim NIKITIN
UKR
155.351415
16Shiyue WANG / Xinyu LIU
CHN
150.251816
17Alisa AGAFONOVA / Alper UCAR
TUR
146.891717
18Olivia SMART / Adria DIAZ
ESP
145.611619
19Kavita LORENZ / Joti POLIZOAKIS
GER
142.862018
20Yura MIN / Alexander GAMELIN
KOR
136.711920

Se flere detaljer her.

Hanyu genvinder VM-titel med ny rekord

Hanyu modtager stående klapsalver efter sit lange program i Helsinki.

Herrernes lange programmer ved VM i kunstskøjteløb World Figure Skating Championships 2017 var neglebidende til sidste ende, og det krævede både ambitiøse spring og meget få fejl for at komme på podiet.

Han var nede på en 5. plads, men japanske Yuzuru Hanyu leverede alligevel sit livs løb, da han endelig fik løbet sit "Hope & Legacy" friløb uden fejl. Han lagde ud med med quad loop og quad salchow, og i anden halvdel var der quad salchow-triple tåloop og quad tåloop. Triple springene var også flotte, inklusiv hans trademark triple axeler i anden halvdel. Hans score på 223.20 point er en ny FS rekord, og Hanyu kunne dermed snuppe karrierens anden VM-titel.

Landsmand Shoma Uno gav ham dog kamp til stregen. Han begyndte stærkt med både quad loop og quad flip, men han havde dernæst et dumt step-out på triple lutz. Resten af løbet var dog nær fejlfrit inklusiv to quad tåloops (den ene med vending) og to store triple axel kombinationer. Dette blev belønnet med et nyt personligt bedste på 214.45 point, og Uno kunne tage sin første VM-medalje med sølv.

Kinesiske Boyang Jin havde også sit livs løb, og ligesom de to ovenstående herrer landede han også fire quads (lutz, salchow, 2x tåloop), to triple axeler og fire andre triple spring. Han modtog et nyt personligt bedste på 204.94 point og kunne dermed mod de flestes forventninger forsvare sin VM-bronzemedalje.

Føreren efter det korte program Javier Fernandez kunne ikke helt klare presset. Han lagde ellers ud med en flot quad tåloop, men han måtte kæmpe for sin quad salchow-triple tåloop. Fejlene hobede sig op i anden halvdel, hvor han faldt på sin anden quad salchow, poppede en flip og havde step-out på triple loop. De 192.14 point var kun dagens sjettebedste, og samlet faldt spanieren til en 4. plads.

Patrick Chan havde en god start med quad tåloop-triple tåloop og quad salchow, men han havde hånd på triple axel i planlagt sekvens og step-out på sin anden quad tåloop. Resten af løbet var flot, men han havde ikke råd til fejl grundet sin lavere basisværdi. En FS score på 193.03 point betød, at han for andet år i træk måtte nøjes med en 5. plads.

4CC-mester Nathan Chen havde opgraderet sit layout i håb om at indhente, men han var ikke helt succesfuld i dag. Han faldt på både sin quad lutz og quad salchow, men han stod op på de fire andre quads, omend begge tåloops blev landet lidt usikkert. Hans score på 193.39 point var ikke nok til at trække ham op fra sin 6. plads.

Samlet resultat
FPl.NameNationPointsSPFS
1Yuzuru HANYU
JPN
321.5951
2Shoma UNO
JPN
319.3122
3Boyang JIN
CHN
303.5843
4Javier FERNANDEZ
ESP
301.1916
5Patrick CHAN
CAN
295.1635
6Nathan CHEN
USA
290.7264
7Jason BROWN
USA
269.5787
8Mikhail KOLYADA
RUS
257.4779
9Kevin REYNOLDS
CAN
253.84128
10Alexei BYCHENKO
ISR
245.961112
11Maxim KOVTUN
RUS
245.841014
12Misha GE
UZB
243.451610
13Moris KVITELASHVILI
GEO
239.241911
14Deniss VASILJEVS
LAT
239.001413
15Brendan KERRY
AUS
236.241315
16Denis TEN
KAZ
234.31920
17Chafik BESSEGHIER
FRA
230.131716
18Michal BREZINA
CZE
226.261518
19Keiji TANAKA
JPN
222.342217
20Paul FENTZ
GER
217.912021
21Jorik HENDRICKX
BEL
214.022122
22Julian Zhi Jie YEE
MAS
213.992319
23Alexander MAJOROV
SWE
205.041823
24Michael Christian MARTINEZ
PHI
196.792424

Se flere detaljer her.