tirsdag den 4. juni 2013

Musik update: Nathalie Pechalat og Fabian Bourzat FD

Per Facebook har det franske isdansepar Nathalie Pechalat og Fabian Bourzat annonceret konceptet til deres nye fridans, og ligesom ved Vinter OL 2006 bliver det noget ganske fransk. Parret vil danne deres program omkring Antoine de Saint-Exupéry's kendte novelle "Le Petit Prince" (da. "Den lille prins").

Fabian vil portrættere prinsen, mens Nathalie vil være rosen, der i historien vist symboliserer den umulige kærlighed. Parret har koreograferet programmet i samarbejde med Julien Cottereau, der er en klovn og mimer, og fridansen skal angiveligt minde om deres cirkus (08-09), "de fire årstider" (06-07) og Charlie Chaplin (10-11) programmer.

Som så ofte vil der indgå flere stykker musik i deres program, omend parret kun afslører lidt; "Quidam" fra Cirque de Soleil vil åbne fridansen. Der vil også være vokal i form at passager fra novellen.

Et dristigt valg set i lyset af, at det nok bliver en tæt kamp om bronze ved Vinter OL 2014. Indtil videre kan du få en lille smagsprøve af programmet her:


Kilde: l'equipe.fr (fransk)