søndag den 25. oktober 2015

Sui/Han vinder første GP-titel ved Skate America 2015

Sui/Han udfører et kast i deres lange program (foto: EFE)

Jeg har ikke fået opdateret under Skate America 2015, da jeg desværre har døjet (stadig døjer) med en slem hoste, men I får lige et recap af parløbernes konkurrence, hvor vi fik et par uventede resultater.

De regerende VM-sølvvindere Wenjing Sui og Cong Han havde et solidt kort program, men han kiksede på parpiruetten (fod ned), hvilket gjorde elementet ugyldigt. Den dyre fejl medførte en 2. plads i det korte program med 68.28 point. Det lange program var stærkere med bl.a. quad twist, side-om-side triple tåloop-double tåloop-double tåloop og kast triple salchow (forsøgte ikke quad) og triple flip. Den eneste fejl var hans fald på triple salchow (<<). En FS score på 133.72 point trak dem op til karrierens første GP-sejr.

Amerikanske mestre Alexa Scimeca og Chris Knierim leverede et stærkt kort program, hvor den eneste fejl var hans hånd på side-om-side triple salchow. Dette gav dem føringen med et nyt personligt bedste på 69.69 point. Duoen havde en del problemer i det lange løb, da de skiftevis faldt på side-om-side springene, og hun havde to fødder på kast triple salchow. Highlight talte dog quad twist og kast triple flip. Deres FS score på 122.28 point var kun dagens fjerdebedste, men samlet gjorde de nok til sølv - deres første GP-medalje.

Canadiske Julianne Seguin og Charlie Bilodeau havde rystet den dårlige Nebelhorn Trophy oplevelse fra sig, da de denne gang leverede et rent kort program og et nær fejlfrit langt program; den synligste fejl var hånd på kast triple flip. Med personlige nye bedste scores i alle segmenter (SP 64.85/FS 124.64) kunne de regerende Junior VM-sølvvindere snuppe bronze i deres GP-debut.

De regerende olympiske og GPF-sølvvindere Ksenia Stolbova og Fedor Klimov virkede fortsat usikre i deres løb, men alligevel var dette en overraskelse. Parret tog en 5. plads i det korte program, som havde tre synlige fejl inklusiv fald på kast triple lutz. Det lange program var lidt bedre, hvor de faktisk blev det første par nogensinde til at lande side-om-side triple tåloop-triple tåloop-double tåloop. Hun havde dog step-out på kast triple salchow og et fald på side-om-side triple salchow (<<). Russerne tog en skuffende 4. plads, og en finaleplads er blevet meget sværere at opnå.

Samlet resultat
FPl.NameNationPointsSPFS
1Wenjing SUI / Cong HAN
CHN
202.0021
2Alexa SCIMECA / Chris KNIERIM
USA
191.9714
3Julianne SEGUIN / Charlie BILODEAU
CAN
189.4943
4Ksenia STOLBOVA / Fedor KLIMOV
RUS
189.0652
5Xuehan WANG / Lei WANG
CHN
171.7736
6Tarah KAYNE / Daniel O SHEA
USA
165.9965
7Kristina ASTAKHOVA / Alexei ROGONOV
RUS
157.9778
8Jessica PFUND / Joshua SANTILLAN
USA
151.4087

Se flere detaljer her.