Shibutani/Shibutani, Virtue/Moir og Chock/Bates er blandt favoritter i isdans. |
Konkurrencen ved ISU Four Continents Figure Skating Championships 2017 er test-event for Vinter OL 2018, og det er nok derfor alle de ikke-europæiske top isdansepar har takket ja til at deltage. Ergo vi har et yderst kompetitivt felt.
Favoritter er uden tvivl Tessa Virtue og Scott Moir, som har vundet 4CC to gange i karrieren, og denne gang går de faktisk mod konkurrencen stærkere end nogensinde; canadierne er nemlig ubesejrede denne sæson, og de vandt blandt andet GPF med en solid margin. Hvis de fortsætter comebacket på denne sti, burde en tredje sejr her være hjemme.
Sølvfavoritter må være de regerende 4CC-mestre Maia Shibutani og Alex Shibutani, som kommer fra stærk sæson med to GPF-sejre og bronze ved Finalen. Søskendeparret kombinerer flot koreografi med skarp teknik og pålidelighed, og selvom de får svært ved at forsvare deres titel, er en podieplads meget mulig.
Landsmænd Madison Chock og Evan Bates har været stabile denne sæson med to GP-sølvmedaljer, men et fald i Finalen betød en lidt skuffende 6. plads. Parret kom dog tæt på at slå Shibutani'erne ved de nationale mesterskaber, så med to flotte danse back-to-back har de en chance for at forsvare deres sølv fra forrige år.
Kaitlyn Weaver og Andrew Poje er faldet lidt i placeringerne det senest års tid, og trods et trænerskifte i off-sæsonen lykkedes det ikke parret af kvalificere sig til GPF, hvor de var to gange regerende mestre. I topform har de en medaljechance, men de har ikke råd til lidt sløsede twizzles, som har det med at ske.
Lidt omvendt har Madison Hubbell og Zachary Donohue haft deres hidtil bedste sæson med to GP-sølvmedaljer og en 5. plads ved Finalen. Parret er kendte for deres gode kemi på isen, og denne sæson har de formået at forbedre deres skarphed synligt. I dette dybe felt skal et par favoritter nok fejle, hvis duoen vil på podiet.
Piper Gilles og Paul Poirier kommer solidt med to GP-bronzemedaljer i bagagen, men ligesom Weaver/Poje er de rykket ned af rangstigen efter Virtue/Moirs comeback. Parret har dog forbedret mange aspekter af deres løb, så de er måske stadig et longshot til en medalje.
Mine forudsigelser
1. Tessa Virtue / Scott Moir CAN
2. Maia Shibutani / Alex Shibutani USA
3. Madison Chock / Evan Bates USA
4. Kaitlyn Weaver / Andrew Poje CAN
5. Madison Hubbell / Zachary Donohue USA
6. Piper Gilles / Paul Poirier CAN
7. Kana Muramoto / Chris Reed JPN
8. Shiyue Wang / Xinyu Liu CHN
Se flere detaljer her.