torsdag den 30. maj 2013

Vinter OL-medaljer til Sochi 2014 afsløret

De tre medaljer til Vinter OL 2014. (Foto: AP)

Vinter OL 2014 i Sochi nærmer sig med hastige skridt - der er faktisk kun 251 dage tilbage! I dag i Skt. Petersborg blev sløret for medaljerne løftet, og som altid er designet mere avantgarde i forhold til sommer OL.

Forrige gang havde vi "bølgechips" i Vancouver; denne gang er designet ganske russisk. Medaljerne inkorporerer "patchwork-quilt" indgravering, som symboliserer Ruslands kulturelle diversitet. I midten har vi et polycarbonat center, hvor gennemskinnede lys brydes; dette skal forestille solens stråler på Kaukasus-bjergene og sandstrandene ved Sortehavet.

Der er blevet produceret hele 1300 medaljer, hvilket er et rekord antal. Dette skyldes tilføjelsen af hele 12 medaljediscipliner, deriblandt holdkonkurrencen i kunstskøjteløb (ifølge mine beregninger kan team eventen sluge op til 30 stk medaljer).

Forsiden af guldmedaljen. (Foto: AP)

Ovenstående guldmedalje vil være i alle vinteratleters drømme de kommende måneder (uden tvivl). Guld-, sølv- og bronzemedaljerne har en tykkelse på 10 mm, er 100 mm i diameter og vejer mellem 460 og 531 gram. Hver medalje har taget 18 timer at fremstille. Knap 3 kg ren guld er blevet brugt til at belægge guldmedaljerne, der ellers består af en metallegering.

Forsiden af sølvmedaljen. (Foto: AP)

På forsiden er de olympiske ringe indgraveret. På kanten er det officielle navn på Legene indgraveret på engelsk, russiske og fransk.

Bagsiden af bronzemedaljen. (Foto: AP)

På bagsiden er disciplinens navn (her: damernes stafet i biathlon) samt det officielle logo for Legene indgraveret.

De paralympiske medaljer Vinter OL 2014. (Foto: AP)

Medaljerne til de Paralympiske Vinterlege har et lignende design. På bagsiden indgår det paralympiske symbol: de tre hemisphærer "agitos". Desuden er der en inskription i braille. Medaljerne vejer mellem 585 og 686 gram.

Hvad synes du om designet?

Kilde: rt.com