mandag den 21. maj 2012

Alissa Czisny undergår hofteoperation

Czisny faldt hele 7 gange i sine to programmer ved VM 2012. (Foto: AP Photo)

Alissa Czisnys navn var kun ét sted at se i denne uges Grand Prix 2012-13 afsløringer, nemlig ved den sidste konkurrence NHK Trophy. Efter et katastrofalt VM 2012 med en samlet 22. plads var dette måske ikke helt overraskende, men Czisny har nu afsløret, at en skade er årsagen.

En MRI scanning forrige uge afslørede en revet labrum i venstre hofte, og den planlagte operation betyder 3-4 uger i krykker og 3 måneder væk fra isen. Czisny håber dog stadig på at blive tildelt en endnu en Grand Prix konkurrence, i det tilfælde hun når at blive parat og en plads bliver ledig.

(Kilde: Chicago Tribune)

Grand Prix 2012-13 offentliggjort

Grand Prix 2012-13 tildelingerne er endelig blevet offentliggjort. Du kan se deltagerne til alle seks konkurrencer på ISU's hjemmeside her. Men hvilke interessante navne er på listen, og hvem mangler?

Comebacks
Vi har to comebacks på listen. Vi har allerede hørt om Miki Ando, men Johnny Weir er også på listen. Begge er tildelt 2 konkurrencer som comeback løbere. Begge har angiveligt underskrevet deltagelseskontrakter, så deres comebacks virker seriøse.

Parløbere Qing Pang/Jian Tong vender tilbage til Grand Prix'erne med 2 konkurrencer som lovet.

Junior til senior
De regerende Junior VM vindere i damer, Julia Lipnitskaia, og i isdans Sinitsina/Zhiganshin er begge blevet tildelt 2 konkurrencer. Både Gracie Gold og Polina Korobeynikova har deltaget i seniorkonkurrencer, men de gør nu deres SGP debut. Andre navne tæller Polina Shelepen, Zijun Li, Kaetlyn Osmond og Orford/Williams.

Hvem mangler?
Evan Lysacek er ikke til at se, men han forbrugte også sin comeback løber chance forrige sæson. Der er dog stadig en TBA ved Skate America. Evgeni Plushenko er heller ikke på listen, selvom han lovede en fuld sæson med Grand Prix'er. Måske døjer han stadig med skade, men der er stadig en TBA ved Rostelecom Cup, hvis han når at blive parat.

Overraskende er ingen af de regerende Junior VM medaljetagere i herrernes disciplin rykket op. Især Han Yan og Joshua Farris så ud til at være parat til seniorrækkerne.

Canadiske Cynthia Phaneuf er ikke på listen, hvilken ikke er helt overraskende efter en ussel sæson. Der er stadig en TBA ved Skate Canada, men måske hun har trukket sig tilbage?

Debutter
Junior VM 2011 vinderne i isdans Monko/Khaliavin gør deres SGP debut efter en sæson med skade. Parløbere Donlan/Speroff og Vartman/Van Cleave gør ligeledes deres debut, tyskerne med hele 2 konkurrencer. 

Mange nye løbere gør deres debut med en ny partner. Cheng Peng/Hao Zhang har fået 2 konkurrencer, mens Piper Gilles/Paul Poirier, Caitlin Yankowskas/Joshua Reagan og Lindsay Davis/Mark Ladwig hver har fået én.