Takahiko Kozuka beundrer sit nyvundne trofæ. (Foto: Getty Images)
Takahiko Kozuka leverede sit hidtil bedste lange program i karrieren, da han landede en quad tåloop og 8 smukke triple spring, deriblandt to triple axeler. Hans største fejl i programmet var på quaden, som blev landet på to fødder, men det var også det eneste element, som modtog negative GOE'er. Hans overvældede ansigtsudtryk i Kiss & Cry sagde det hele, for scoren lød på hele 170.43 point. Dette er hans personlige bedste samt sæsonens bedste for en herre. Det er desuden den andenstørste LP score for en mand siden det nye bedømmelsessystem blev indført (landsmanden Daisuke Takahashi har stadig rekorden fra 4CC 2008). Kozuka vinder sæsonens anden guldmedalje og er videre til Finalen som den topseedede herre.
Franske
Florent Amodio var også solid med hensyn sine spring, da han udførte 8 triple spring. Hans triple axel udført i kombination blev dog landet på to fødder. Han opnåede også et personligt bedste, her på 153.76 point. Sølvet og den høje samlede score betyder, at han kvalificerer sig til Finalen for første gang.
Brandon Mroz var ligeledes på med springene, da han landede en quad tåloop og 8 triple spring. Han mistede et par point, da han havde et stepout på den anden triple axel og kun fik sin springkombinationspiruette bedømt til level 1. Hans score på 141.85 point holdt ham på en tredjeplads, og han er nu andensubstitut til Finalen.
Kevin Reynolds landede sin quad salchow og 6 triple spring, deriblandt en 3axel-3tåloop kombination. Han havde dog et fald på en underroteret quad tåloop og singlede sin anden planlagte triple axel, men det var nok til at trække ham op på en samlet 4. plads.
Chafik Besseghier singlede et par spring og faldt til en samlet 5. plads.
Brian Joubert trak sig før det lange program, angiveligt på grund af maveinfluenza.
Resultat
Se flere detaljer på
isuresults.com