Canadiske 17-årige Kaetlyn Osmond er virkelig kommet ud af det blå. Hendes placeringer ved JGP tæller kun en 9.- og 10. plads, omend hun forrige sæson tog bronze ved de canadiske mesterskaber og placerede en respektabel 10. plads i et dybt felt ved Junior VM 2012.
Denne sæson har hun overrasket alle ved at vinde både Nebelhorn Trophy og Skate Canada, og i forrige uge vandt hun Skate Canada Challenge 2013 (kvalifikationskonkurrence til de nationale mesterskaber) med en score på 66.73 og 131.97 point i hhv. det korte og lange program.
Hun er nu favorit til at tage den nationale titel i januar og dermed blive Canadas eneste repræsentant i damernes disciplin ved VM 2013, der afholdes på hjemmebane. En meget vigtig konkurrence, hvor man skal kvalificere pladser til Vinter OL 2014.