Det korte program
Musik: "Nocturne No. 20" af Frederic Chopin + "Violin Concerto" af Tchaikovsky
Jeg har aldrig rigtigt forstået italienske Carolina Kostners kostumer. Hun er en høj pige (ift. standarderne i kunstskøjteløb, 169cm) med et smukt ansigt og lange ben, men alligevel formår hendes kostumer at skjule dette. Det eneste positive ved hendes kjole er farven; rød ser altid godt ud mod isen. Men ak, den korte længde af skørtet får hende til at se tøndeformet ud, og overdelen er skåret så lavt, at hun oplever et såkaldt "nipple-slip" når hun strækker armene i vejret; det hudfarvede stof formår at afværge en total katastrofe. Jeg ved sørme ikke, hvad der gik gennem Roberto Cavallis hoved, da han designede dette.
Bedømmelse: 1.75/10.00
Det lange program
Musik: "Air" af Bach + "Cello Concerto" af Vivaldi
Igen, skørtet er for kort. Illusionen af en dyb nedskæring er aldrig smagfuld, men det værste ved kostumet er selve stoffet. Det lyseblå stof bliver meget let mørkt, når det bliver vådt og som resultat deraf, ses Carolinas svedpletter under armene meget tydeligt. Selv jeg kunne se dem på et lille, hakkende og grynet internet feed. Så er det TYDELIGT!
Bedømmelse: 1.50/10.00
Update: Carolina Kostner havde ikke tid til at skaffe nye kostumer mellem sine to Grand Prix'er. Først nu har hun tid til at aflevere kostumerne til Cavallis designteam, og ifølge rygterne ordner de hendes SP kostume, mens hun får en helt ny LP kostume. Forhåbentlig vil hun skøjte bedre med nogle bedre kjoler.
tirsdag den 24. november 2009
Kostumer i kunstskøjteløb
Johnny Weir er kendt for sine excentriske kostumer, og hans kostume ved OL 2006 var inspiration til Jimmy McElroys kostume i starten af filmen "Blades of Glory". (Foto: daylife.com)
Sig hvad du vil om dem, men kostumer gør kunstskøjteløb så meget mere sjovt at se på. I ingen anden sport ser man atleterne konkurrere i et hav af pailletter, chiffon, fjer og frynser.
De officielle regler ang. kostumerne er:
Der er over en uge til Grand Prix Finalen, så jeg tænkte at det kunne være sjovt at spille modedommer og bedømme kostumerne på en skala fra 0.00 til 10.00 (ligesom programkomponenterne). Er par retningslinjer er:
Sig hvad du vil om dem, men kostumer gør kunstskøjteløb så meget mere sjovt at se på. I ingen anden sport ser man atleterne konkurrere i et hav af pailletter, chiffon, fjer og frynser.
De officielle regler ang. kostumerne er:
"...the clothing must be modest, dignified and appropriate for athletic competitions - not garish or theatrical i design. Clothing may, however, reflect the character of the music chosen.Som jeg forstår reglerne, har jeg i hvert fald se et dusinvis af skøjteløbere overtræde reglerne uden at få et fradrag på 1 point. Men skidt med det...
a) The clothing must not give the the effect of exessive nudity inappropiate for an athletic sport. Men must wear trousers; no tights are permitted. Accesories and props are not permitted;
b) Clothing not meeting the foregoing requirement must be penalized by a deduction of 1.0 point."
Der er over en uge til Grand Prix Finalen, så jeg tænkte at det kunne være sjovt at spille modedommer og bedømme kostumerne på en skala fra 0.00 til 10.00 (ligesom programkomponenterne). Er par retningslinjer er:
- Som alt andet tøj skal kostumet fremhæve dine gode sider og skjule de dårlige.
- Minimér brugen af hudfarvet stof; brug det ikke steder hvor du normalt ikke ville vise din rigtige hud. Hvis du skal, så sørg for at farven matcher din egen hudfarve.
- Det er muligt at fortolke musikken med kostumet uden at det bliver for bogstaveligt.
- Damer; har du korte ben, så brug hudfarvede strømper over dine skøjter. Har du lange, har du frit valg.
- Kostumer ser ikke pænere ud, hvis det ligner, at det har været igennem en makuleringsmaskine.
- Sørg for guds skyld, at kostumet er i ordentlig kvalitet, med mindre du vil opleve en wardrobe-malfuntion på live TV (fx Ekaterina Rubleva EM 2009)
- Pailletter skader ikke...
Etiketter:
Johnny Weir,
kostumer
Skate Canada - Eftertanker
- Vil den canadiske PCS (programkomponent score) bonus også gælde ved de olympiske lege i Vancouver, Canada?
Det er normalt kendt i sport, at atleter har en vis fordel ved at konkurrere på hjemmebane. Måske er det de klappende publikum og deres støttende tilråb, der får hjemmebanefavoritter til yde den ekstra tand mere? Ved Skate Canada havde canadierne ikke de mest fejlfrie programmer, og dommerne var derfor nødsaget til at straffe dem i deres tekniske score. Til gengæld blev de meget gavmilde, når de skulle bedømme programkomponenterne, hvilket forhindrede de canadiske skøjteløbere i at falde for meget i stillingen. Her er nogle eksempler...
1. Patrick Chan havde hele fire fejl i sit korte program (et fald, to forkludrede piruetter, en doublet tripel). Han fik derfor den niende dårligste tekniske score (ud af 12 mænd), men aftenens bedste score for programkomponenter?! Jeg ved godt, at programkomponenterne ifg. reglerne er uafhængige af det tekniske indhold i programmet, men scoren for programkomponenterne ( skøjtefærdigheder, forbindende trin, udførelse, koreografi og fortolkning) burde ikke være så god, med mindre Chan portrætterede en epileptisk mand.
2. Joannie Rochette havde et rodet langt program, der var fyldt med fejl over det hele. Samlet set fortjente hun sejren, men hendes PCS på 62.88 var for høj. Sammenlignet set fik hun kun 58.64 ved Cup of China, hvor hun havde et overlegent program.
3. Tessa Virtue og Scott Moir havde 2 næsten fald i originaldansen, men da de fandt sted i de forbindende trin, og isdanseparret blev derfor ikke straffet i deres tekniske score. Ej heller i programkomponenterne...?
- Prisen for den bedste imitation af en Zamboni går til...
Canadas Patrick Chan og Cynthia Phaneuf (billedet). Han faldt en gang i sit korte og tre gange i sit lange program, mens hun faldt hele 4 gange i det lange. Jeg har vist overvurderet hjemmebanefordelen en smule. Jeg fik helt ondt af dem, da de sad i Kiss og Cry. Chan lavede sit "sindsyge øjne"-udtryk, mens hun var på grådens rand.
- Parløb er igen spændende...
Parløb har altid været min favoritdisciplin pga. den store variation af elementer i programmerne, men i den seneste har det kedet mig en smule. Nok fordi der kun var et toppar (Savchenko og Szolkowy). Da Shen og Zhao annoncerede deres come-back blev jeg ellevild, men glæden forsvandt igen, da tyskerne havde en nedsmeltning ved Trophée Eric Bompard. Heldigvis kom de stærkt igen ved Skate Canada. Og russerne Mukhortova og Trankov har skøjtet to rene lange programmer i træk? Pang og Tong har det bedste lange program jeg har set i lang tid. Juhuu! OL bliver så spændende, og jeg ved slet ikke, hvem jeg skal heppe på.
- Damerne falder en for en...
Hvad fanden sker der med damerne? Alle Grand Prix'er har været præget af fald efter fald efter fald. Jeg kan huske sidste sæsons Grand Prix: Damerne skøjtede virkeligt godt, og sølv, ja endda bronze blev vundet af programmer, der er bedre end dem der vinder guld i dag. Forhåbentligt prøver damerne bare at undgå at 'toppe' for tidligt i sæsonen (krydser fingre).
- Mændende bliver bedre og bedre...
Jeg kigger på Grand Prix-finalisterne i mændenes disciplin og har slet ikke den fjerneste idé om, hvem der vil vinde en medalje. Feltet er bare så utroligt dybt.
- Ingen russiske isdansepar har kvalificeret sig til Grand Prix Finalen...
I stedet er top 3 isdansepar i finalen nordamerikanere. Hvor tiderne dog har ændret kunstskøjteløb.
Det er normalt kendt i sport, at atleter har en vis fordel ved at konkurrere på hjemmebane. Måske er det de klappende publikum og deres støttende tilråb, der får hjemmebanefavoritter til yde den ekstra tand mere? Ved Skate Canada havde canadierne ikke de mest fejlfrie programmer, og dommerne var derfor nødsaget til at straffe dem i deres tekniske score. Til gengæld blev de meget gavmilde, når de skulle bedømme programkomponenterne, hvilket forhindrede de canadiske skøjteløbere i at falde for meget i stillingen. Her er nogle eksempler...
1. Patrick Chan havde hele fire fejl i sit korte program (et fald, to forkludrede piruetter, en doublet tripel). Han fik derfor den niende dårligste tekniske score (ud af 12 mænd), men aftenens bedste score for programkomponenter?! Jeg ved godt, at programkomponenterne ifg. reglerne er uafhængige af det tekniske indhold i programmet, men scoren for programkomponenterne ( skøjtefærdigheder, forbindende trin, udførelse, koreografi og fortolkning) burde ikke være så god, med mindre Chan portrætterede en epileptisk mand.
2. Joannie Rochette havde et rodet langt program, der var fyldt med fejl over det hele. Samlet set fortjente hun sejren, men hendes PCS på 62.88 var for høj. Sammenlignet set fik hun kun 58.64 ved Cup of China, hvor hun havde et overlegent program.
3. Tessa Virtue og Scott Moir havde 2 næsten fald i originaldansen, men da de fandt sted i de forbindende trin, og isdanseparret blev derfor ikke straffet i deres tekniske score. Ej heller i programkomponenterne...?
- Prisen for den bedste imitation af en Zamboni går til...
Canadas Patrick Chan og Cynthia Phaneuf (billedet). Han faldt en gang i sit korte og tre gange i sit lange program, mens hun faldt hele 4 gange i det lange. Jeg har vist overvurderet hjemmebanefordelen en smule. Jeg fik helt ondt af dem, da de sad i Kiss og Cry. Chan lavede sit "sindsyge øjne"-udtryk, mens hun var på grådens rand.
- Parløb er igen spændende...
Parløb har altid været min favoritdisciplin pga. den store variation af elementer i programmerne, men i den seneste har det kedet mig en smule. Nok fordi der kun var et toppar (Savchenko og Szolkowy). Da Shen og Zhao annoncerede deres come-back blev jeg ellevild, men glæden forsvandt igen, da tyskerne havde en nedsmeltning ved Trophée Eric Bompard. Heldigvis kom de stærkt igen ved Skate Canada. Og russerne Mukhortova og Trankov har skøjtet to rene lange programmer i træk? Pang og Tong har det bedste lange program jeg har set i lang tid. Juhuu! OL bliver så spændende, og jeg ved slet ikke, hvem jeg skal heppe på.
- Damerne falder en for en...
Hvad fanden sker der med damerne? Alle Grand Prix'er har været præget af fald efter fald efter fald. Jeg kan huske sidste sæsons Grand Prix: Damerne skøjtede virkeligt godt, og sølv, ja endda bronze blev vundet af programmer, der er bedre end dem der vinder guld i dag. Forhåbentligt prøver damerne bare at undgå at 'toppe' for tidligt i sæsonen (krydser fingre).
- Mændende bliver bedre og bedre...
Jeg kigger på Grand Prix-finalisterne i mændenes disciplin og har slet ikke den fjerneste idé om, hvem der vil vinde en medalje. Feltet er bare så utroligt dybt.
- Ingen russiske isdansepar har kvalificeret sig til Grand Prix Finalen...
I stedet er top 3 isdansepar i finalen nordamerikanere. Hvor tiderne dog har ændret kunstskøjteløb.
Abonner på:
Opslag (Atom)