tirsdag den 19. november 2013

Alissa Czisny ender sæson (og muligvis karriere)

Alissa Czisny er to gange amerikansk mester (foto: Getty).

Amerikanske Alissa Czisny har i dag annonceret, at hun trækker sig fra de sektionale mesterskaber. Hun kan dermed ikke kvalificere sig til U.S. Nationals 2014, og hendes sæson (og drømmen om Vinter OL) er derfor ovre.

26-årige Czisny har denne sæson forsøgt et comeback efter en hofteskade og -operation, og hun vandt faktisk  de regionale mesterskaber. Hun var dog langt fra eliteform, da hun ikke fik landet et eneste triple spring (hun faldt på nogle underroterede triple lutz forsøg).

Fremtiden er stadig uvis, men Czisny agter som minimum at fortsætte i shows. Det er dog svært at forestille sig, at hun vil være i stand til at gøre et comeback på højt konkurrenceplan.

Kilde: US Figure Skating 

Ice Challenge 2013 - live stream

Den årlige senior B konkurrence Ice Challenge finder sted 19.-24. november i Graz, Østrig. Der vil blive konkurreret i alle fire discipliner på novice, junior og senior niveau (samt i singles på lavere niveauer).

Der største navne på deltagerlisten tæller Maria Artemyeva, Joshi Helgesson, Miki Ando, Courtney Hicks, Denis Ten, Vartmann/Van Cleave, Wende/Wende, Donlan/Speroff, Kayne/O'Shea, Tobias/Stagniunas og Cannuscio/McManus mm.

Danmark sender en stor delegation med hele ti atleter/hold, deriblandt Anita Madsen, Justus Strid og isdanserne Laurence Fournier Beaudry/Nikolaj Sørensen (hun er canadier), som vandt forrige uges Pavel Roman Memorial.

Konkurrencen bliver heldigvis streamet live via dette link!

Tidsplan

Onsdag den 20. november
08:00 - Chicks
10:00 - Ad. Novice Piger SP
15:00 - Ad. Novice Drenge SP
17:00 - Junior Damer SP
22:00 - Junior Herrer SP

Torsdag den 21. november
08:00 - Basic B Piger & Drenge
10:30 - Ad. Novice Piger SP (24)
13:30 - Ad. Novice Drenge SP (24)
15:30 - Junior Damer FS (24)
19:00 - Junior Herrer FS (24)

Fredag den 22. november
09:30 - Adv. Novice & Junior Parløb SP
10:30 - Junior Isdans SD
12:30 - Senior Herrer SP
15:00 - Senior Isdans SD
17:30 - Åbning
18:15 - Senior Parløb SP
19:15 - Senior Damer SP

Lørdag den 23. november
08:15 - Basic A Piger & Drenge
13:00 - Junior Isdans FD
15:00 - Senior Isdans FD
17:30 - Adv. Novice & Junior Parløb FS
18:15 - Senior Parløb FS
19:15 - Senior Damer FS

Søndag den 24. november
08:00 - Cubs
10:00 - Senior Herrer FS
16:30 - Gala opvisning

Se flere detaljer på icechallenge.at

Rostelecom Cup 2013 forudsigelser - Damer

Lipnitskaia, Kostner, Tuktamysheva og Murakami er medaljekandidater ved Rostelecom Cup.

Damernes felt er fyldt med løbere, som har noget at bevise fra en forrige skuffende Grand Prix.

Den ene undtagelse er dog Julia Lipnitskaia, som vandt Skate Canada på overbevisende manerer. Hun er igen favorit til at tage titlen pga. af sin sværhedsgrad, smidige piruetter og ikke mindst: pålidelighed på de tekniske elementer.

Carolina Kostner burde på papiret være favorit, men efter skuffende fremførelser og en bronzemedalje ved Cup of China skal hun gøre det væsentlig bedre bare for at ende på podiet; gode programkomponenter kan bære hende et stykke, men hun får brug for springene, hvis hun vil have en chance for guld og en finaleplads.

Et spørgsmålstegn er Elizaveta Tuktamysheva, som døjer med rygskade og overvejer at trække sig fra konkurrencen. Hun har for vane at lave dumme fejl i det korte program, så selv stærke lange programmer ikke altid kan trække hende op på podiet - dette skete bl.a. ved Skate America, hvor det blev en samlet 4. plads.

Japan sender Kanako Murakami, som en 4. plads ved Cup of China i et svagt felt. Hun er podiemateriale, hvis hun kan holde underrotationer på en minimum. Landsmand Satoko Miyahara tog en solid 5. plads ved NHK Trophy. Hun er pålidelig, men har dog noget små spring, der ofte bliver kendt underroterede.

Fra USA har vi Mirai Nagasu, som havde åbenlyse problemer med at rotere sine spring ved NHK Trophy (hvor det blev en 8. plads). Hun plejer at være en langsom sæsonstarter, så en bedre placering her er mulig. Landsmand Agnes Zawadzki er den regerende Rostelecom Cup bronzevinder, men igen spillede nerverne hendes et puds ved Cup of China, hvor hun endte på en 7. plads.

Nikol Gosviani og Haruka Imai tog en hhv. 5.- og 6. plads ved deres første Grand Prix. Begge damer er mere midt-i-feltet løbere, og de har nok brug for fejl fra deres konkurrenter for at placere i den øvre halvdel (hvilket er meget muligt).

Mine forudsigelser
1. Julia Lipnitskaia RUS
2. Carolina Kostner ITA
3. Elizaveta Tuktamysheva RUS
4. Kanako Murakami JPN
5. Satoko Miyahara JPN
6. Haruka Imai JPN  
7. Nikol Gosviani RUS
8. Agnes Zawadzki USA 
9. Mirai Nagasu USA 

Se flere detaljer her.

Rostelecom Cup 2013 - tidsplan

Sæsonens sjette og sidste Grand Prix (før Finalen) er Rostelecom Cup, som finder sted den 22.-24. november i Moskva, Rusland. Der vil blive konkurreret i alle fire discipliner på senior niveau.

Tidsplan, dansk tid (Moskva er 3 timer foran)

Fredag den 22. november
12:00 - Damer: kort program
13:40 - Parløb: kort program
15:45 - Herrer: kort program
17:25 - Isdans: kort dans

Lørdag den 23. november
11:00 - Damer: langt program
12:50 - Parløb: langt program
14:30 - Herrer: langt program
16:30 - Isdans: fridans

Se det på TV eller internet?
Eurosport og Eurosport 2 vil vise de korte programmer live. Se flere detaljer her.

Se flere detaljer her.