Lipnitskaia, Kostner, Tuktamysheva og Murakami er medaljekandidater ved Rostelecom Cup. |
Damernes felt er fyldt med løbere, som har noget at bevise fra en forrige skuffende Grand Prix.
Den ene undtagelse er dog Julia Lipnitskaia, som vandt Skate Canada på overbevisende manerer. Hun er igen favorit til at tage titlen pga. af sin sværhedsgrad, smidige piruetter og ikke mindst: pålidelighed på de tekniske elementer.
Carolina Kostner burde på papiret være favorit, men efter skuffende fremførelser og en bronzemedalje ved Cup of China skal hun gøre det væsentlig bedre bare for at ende på podiet; gode programkomponenter kan bære hende et stykke, men hun får brug for springene, hvis hun vil have en chance for guld og en finaleplads.
Et spørgsmålstegn er Elizaveta Tuktamysheva, som døjer med rygskade og overvejer at trække sig fra konkurrencen. Hun har for vane at lave dumme fejl i det korte program, så selv stærke lange programmer ikke altid kan trække hende op på podiet - dette skete bl.a. ved Skate America, hvor det blev en samlet 4. plads.
Japan sender Kanako Murakami, som en 4. plads ved Cup of China i et svagt felt. Hun er podiemateriale, hvis hun kan holde underrotationer på en minimum. Landsmand Satoko Miyahara tog en solid 5. plads ved NHK Trophy. Hun er pålidelig, men har dog noget små spring, der ofte bliver kendt underroterede.
Fra USA har vi Mirai Nagasu, som havde åbenlyse problemer med at rotere sine spring ved NHK Trophy (hvor det blev en 8. plads). Hun plejer at være en langsom sæsonstarter, så en bedre placering her er mulig. Landsmand Agnes Zawadzki er den regerende Rostelecom Cup bronzevinder, men igen spillede nerverne hendes et puds ved Cup of China, hvor hun endte på en 7. plads.
Nikol Gosviani og Haruka Imai tog en hhv. 5.- og 6. plads ved deres første Grand Prix. Begge damer er mere midt-i-feltet løbere, og de har nok brug for fejl fra deres konkurrenter for at placere i den øvre halvdel (hvilket er meget muligt).
Mine forudsigelser
1. Julia Lipnitskaia RUS
2. Carolina Kostner ITA
3. Elizaveta Tuktamysheva RUS
4. Kanako Murakami JPN
5. Satoko Miyahara JPN
6. Haruka Imai JPN
7. Nikol Gosviani RUS
8. Agnes Zawadzki USA
9. Mirai Nagasu USA
Se flere detaljer her.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar