tirsdag den 4. maj 2010

Hvem bliver og hvem går? - Parløb


Nu professionelle Xue Shen og Hongbo Zhao udfører deres legendariske 'Turandot'-rutine ved isshowet Stars on Ice i Japan. (Foto: daylife.com)

De siger farvel
  • Xue Shen/Hongbo Zhao (CHN) - Med OL-guldet har de vundet alt hvad man kan vinde, hvilket også var deres mål. Vil de nu have et have barn?
  • Maria Mukhortova/Maxim Trankov (RUS) - Deres interne stridigheder og svingende resultater blev endelig for meget for dem. Trankov vil nu skøjte med Tatiana Volosozhar, mens Mukhortova vil lede efter en ny partner.
  • Tatiana Volosozhar/Stanislav Morozov (UKR) - De er stadig et par uden for isen, men Volosozhar vil nu skøjte med Maxim Trankov. Stanislav vil blive deres assistent træner.
  • Rena Inoue/John Baldwin (USA) - Efter ikke have kvalificeret sig til det amerikanske landshold til Vinter OL, siger de farvel. Det forlovede par er efterhånden også godt oppe i årene (33/36).
  • Maria Sergejeva/Ilja Glebov (EST) - Det unge par har valgt at splitte. Glebov vil nu skøjte sammen med Darya Popova med Ingo Steuer som træner. Sergejeva leder efter en ny partner (se link).
  • Meagan Duhamel/Craig Buntin (CAN) - Buntin trækker sig tilbage pga. skulderskade. Det rygtes at Duhamel vil skøjte sammen med Eric Radford, der også er canadier.
Spørgsmålstegnene
  • Qing Pang/Jian Tong (CHN) - Parrene er allerede godt op i årrene (30/30), men landsmændene Shen og Zhao har bevist at man ikke behøver at være ung for at vinde OL-guld. Fortsætter de, vil de for første gang være Kinas par #1.
  • Anabelle Langlois/Cody Hay (CAN) - En skade holdt dem ude af konkurrence sidste sæson, men de har opnået overraskende gode resultater denne sæson.
De bliver (indtil videre)
  • Dan Zhang/Hao Zhang (CHN) - De bliver, formentlig indtil den næste generation af kinesiske parløbere er parat. De ved dog ikke, om de bliver indtil Sochi 2014.
  • Jessica Dubé/Bryce Davison (CAN) - på trods af svingende resultater bliver de endnu, men vil tage en sæson af gangen.
  • Aliona Savchenko/Robin Szolkowy (GER) - Planlægger at fortsætte indtil Sochi 2014.
  • Yuko Kavaguti/Alexander Smirnov (RUS) - Fortsætter endnu, da de nu vil være Ruslands eneste toppar.
  • Amanda Evora/Mark Ladwig (USA) - Er heller ikke helt unge, men har først denne sæson fået deres gennembrud på den internationale scene.