Viser opslag med etiketten Duhamel/Buntin. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Duhamel/Buntin. Vis alle opslag

lørdag den 25. september 2010

Nebelhorn Trophy update - dag 2

En update efter anden dag af Nebelhorn Trophy.

Damer
Kiira Korpi vandt damernes korte program, hvor hun bl.a. udførte en solid triple loop og dobbeltaxel, men desværre doublede hun det første spring i sin planlagte 3tåloop-3tåloop kombination. Korpi scorede 58.45 point. Amerikanske Melissa Bulanhagui er på en andenplads med en score på 51.20 point, hvilket er et nyt personligt bedste. Hun startede godt ud med en 3lutz-2loop kombination, efterfulgt af en lidt usikker triple salchow og til sidst en solid dobbeltaxel (hun træner også triple axelen, men planlægger ikke at prøve springet i morgen). Svenske Joshi Helgesson landede en 3lutz-2tåloop og dobbeltaxel, men faldt på en underroteret triple loop. Hendes score på 48.16 point var nok til en foreløbig tredjeplads. Hendes storesøster Viktoria havde også et fald, her på sin triple flip, og hun er på en fjerdeplads med 46.51 point. Danske Karina Johnson er på en 12. plads med 29.26 point.

Top 10 efter det korte program
FPl.NameNationPointsSPFS
1Kiira KORPIFIN58.451
2Melissa BULANHAGUIUSA51.202
3Joshi HELGESSONSWE48.163
4Viktoria HELGESSONSWE46.514
5Francesca RIOITA44.235
6Diane SZMIETTCAN43.126
7Jenna MCCORKELLGBR41.397
8Sarah HECKENGER40.638
9Victoria MUNIZPUR38.869
10Alexandra KUNOVASVK34.1210

Herrer 
Japanske Tatsuki Machida var ligeledes overbevisende i det lange program, som han vandt med et nyt personligt bedste på 149.81 point. Han startede programmet med en quad tåloop efter fulgt af en 3axel-3tåloop kombination og senere 6 andre triple spring. Guldmedaljen er hans første sejr på internationalt seniorniveau. Russiske Konstantin Menshov startede ligeledes ud med med en quad tåloop, her i kombination med en dobbelttåloop. Ligesom Machida var hans anden triple axel også usikker, men programmet indeholdte i alt 6 triple spring og en quad, hvilket endte med at give ham dagens andenbedste score på 140.87 point, hvilket er endnu et personligt bedste. Han rykkede op og tog sølv. Tyske Peter Liebers landede 7 triple spring i sit program, men faldt på sin anden triple axel, underroterede en triple loop og havde en usikker triple flip. Hans score på 132.00 point var dog stadig langt over hans gamle personlige bedste og trak ham op på podiet.

Armin Mahbanoozadeh skøjtede faktisk dagens tredjebedste lange program, som scorede et personligt bedste på 140.20 point, men desværre missede han podiet med kun 0.80 point. Kevin van der Perren landede sin 3flip-3tåloop-3tåloop kombination, men singlede og doublede nogle andre spring og faldt til en samlet 5. plads. Michal Brezina singlede og doublede adskillige spring, men fik sig trukket op på en 7. plads. Hans dårlige resultat skyldtes ifølge ham selv en hofteskade, der medførte, at han kun øvet springene indtil for 4 dage siden.

Herrernes top 10
FPl.NameNationPointsSPFS
1Tatsuki MACHIDAJPN221.2211
2Konstantin MENSHOVRUS208.8032
3Peter LIEBERSGER196.9744
4Armin MAHBANOOZADEHUSA196.1783
5Kevin VAN DER PERRENBEL194.1428
6Joey RUSSELLCAN186.3766
7Michal BREZINACZE184.3195
8Jason WONGUSA179.55117
9Ivan TRETIAKOVRUS178.2659
10Maciej CIEPLUCHAPOL160.791310

Parløb
Vera Bazarova og Yuri Larionov vandt det lange program med en score på 108.00 point og dermed deres første seniortitel. Som altid gav deres side-om-side spring problemer, der var et fald på deres triple tåloops, som blev dømt underroteret samt noget usikkerhed på deres to dobbeltaxeler i sekvens. Alle deres kast og løft var dog solide. Stefania Berton og Ondrej Hotarek startede godt ud med en side-om-side 3tåloop-2tåloop-2tåloop kombination og senere en triple salchow. De havde dog problemer med kastene, da Berton faldt på både kast triple salchow og triple loop. Deres score på 101.01 point var stadig et personligt bedste og nok til sølv. Meagan Duhamel og Eric Radford skøjtede heller ikke et rent program, da der var et fald på deres side-om-side triple flip samt triple tåloop. Deres kast triple flip var ligeledes usikker. Deres score på 95.63 point gav dem bronze, hvilket ikke er helt dårligt for en debut.

Parrenes resultat
FPl.NameNationPointsSPFS
1Vera BAZAROVA / Yuri LARIONOVRUS165.3011
2Stefania BERTON / Ondrej HOTAREKITA155.2122
3Meagan DUHAMEL / Eric RADFORDCAN147.4433
4Gretchen DONLAN / Andrew SPEROFFUSA135.5844
5Maylin HAUSCH / Daniel WENDEGER129.0375
6Joanna SULEJ / Mateusz CHRUSCINSKIPOL126.2056
7Felicia ZHANG / Taylor TOTHUSA119.3567
8Lubov BAKIROVA / Mikalai KAMIANCHUKBLR99.6888
9Danielle MONTALBANO / Evgeni KRASNOPOLSKIISR93.3999

Se flere detaljer på www.deu-event.de/results/Nebelhorn_2010/index.html

torsdag den 15. juli 2010

Craig Buntin trækker sig tilbage

Meagan Duhamel og Craig Buntin ved Cup of China 2009. (Foto: Reuters Pictures)

Dette er ikke just nyheder, at Craig Buntin trækker sig fra sporten, men det er altid rart at høre det fra manden selv. På skatebuzz.ca kan du se et interview med Buntin selv, hvor han takker familie og venner for deres støtte og taler om sin fremtid.

30-årige Buntins karriere højdepunkter tæller bl.a. en 11. plads ved Vinter OL 2006 med tidligere partner Valerie Marcoux og en 6. plads med partner Meagan Duhamel ved deres allerførste VM sammen (i 2008). Duhamel fortsætter parløb med Eric Radford.

(kilde: GlobeSports og IceNetwork)

tirsdag den 4. maj 2010

Hvem bliver og hvem går? - Parløb


Nu professionelle Xue Shen og Hongbo Zhao udfører deres legendariske 'Turandot'-rutine ved isshowet Stars on Ice i Japan. (Foto: daylife.com)

De siger farvel
  • Xue Shen/Hongbo Zhao (CHN) - Med OL-guldet har de vundet alt hvad man kan vinde, hvilket også var deres mål. Vil de nu have et have barn?
  • Maria Mukhortova/Maxim Trankov (RUS) - Deres interne stridigheder og svingende resultater blev endelig for meget for dem. Trankov vil nu skøjte med Tatiana Volosozhar, mens Mukhortova vil lede efter en ny partner.
  • Tatiana Volosozhar/Stanislav Morozov (UKR) - De er stadig et par uden for isen, men Volosozhar vil nu skøjte med Maxim Trankov. Stanislav vil blive deres assistent træner.
  • Rena Inoue/John Baldwin (USA) - Efter ikke have kvalificeret sig til det amerikanske landshold til Vinter OL, siger de farvel. Det forlovede par er efterhånden også godt oppe i årene (33/36).
  • Maria Sergejeva/Ilja Glebov (EST) - Det unge par har valgt at splitte. Glebov vil nu skøjte sammen med Darya Popova med Ingo Steuer som træner. Sergejeva leder efter en ny partner (se link).
  • Meagan Duhamel/Craig Buntin (CAN) - Buntin trækker sig tilbage pga. skulderskade. Det rygtes at Duhamel vil skøjte sammen med Eric Radford, der også er canadier.
Spørgsmålstegnene
  • Qing Pang/Jian Tong (CHN) - Parrene er allerede godt op i årrene (30/30), men landsmændene Shen og Zhao har bevist at man ikke behøver at være ung for at vinde OL-guld. Fortsætter de, vil de for første gang være Kinas par #1.
  • Anabelle Langlois/Cody Hay (CAN) - En skade holdt dem ude af konkurrence sidste sæson, men de har opnået overraskende gode resultater denne sæson.
De bliver (indtil videre)
  • Dan Zhang/Hao Zhang (CHN) - De bliver, formentlig indtil den næste generation af kinesiske parløbere er parat. De ved dog ikke, om de bliver indtil Sochi 2014.
  • Jessica Dubé/Bryce Davison (CAN) - på trods af svingende resultater bliver de endnu, men vil tage en sæson af gangen.
  • Aliona Savchenko/Robin Szolkowy (GER) - Planlægger at fortsætte indtil Sochi 2014.
  • Yuko Kavaguti/Alexander Smirnov (RUS) - Fortsætter endnu, da de nu vil være Ruslands eneste toppar.
  • Amanda Evora/Mark Ladwig (USA) - Er heller ikke helt unge, men har først denne sæson fået deres gennembrud på den internationale scene.

torsdag den 28. januar 2010

Zhang og Zhang vinder anden 4CC-titel


Dan Zhang og Hao Zhang udfører deres tripel twist i deres sæsons hidtil bedste lange program. Kunne det skyldes de forbedrede kostumer? (Foto: daylife.com)

Kinesiske Dan Zhang og Hao Zhang fik noget tiltrængt selvtillid inden Vinter OL, da de i går tog karrierens anden Four Continents Championship titel. Parrets teknisk svære program startede ud med solide side-om-side 2axel-3tåloops og side-om-side tripel salchows, og de udførte også to solide kast tripel loop og salchow. Parrets eneste negative GOE's kom fra deres side-om-side piruetter, der ikke var synkrone. Programmet scorede 126.36 point, og med en samlet score på 192.22 point vandt de konkurrencen med en margin på over 22 point.

Keauna McLaughlin og Rockne Brubaker startede programmet hårdt ud, da McLaughlin faldt på deres side-om-side tripel salchows. De kom dog igen og udførte blandt andet en høj tripel twist og kast tripel salchow. De endte programmet skidt, da McLaughlin faldt på deres sidste element, et kast tripel loop. De scorede 105.61 point for programmet, hvilket var nok til at give dem sølvmedaljen. En god slutning til en skuffende sæson.

Meagan Duhamel og Craig Buntin startede godt ud, da de formåede at fuldføre en solid 3tåloop+3tåloop sekvens, men resten af programmet indeholdte nogle alvorlige fejl: et mislykket løft, en singlet dobbeltaxel og et fald på en tripel lutz. Programmet var aftenens fjerdebedste med en score på 101.12 point, men de formåede at holde sig på tredjepladsen og tage bronzen.

Caitlin Yankowskas og John Coughlin havde aftenens tredjebedste lange program, men det var ikke nok til at lade dem avancere. De forblev på en fjerdeplads, kun 0.53 point væk fra en podieplads.

Resultat
Guld - Dan Zhang/Hao Zhang CHN - 192.22
Sølv - Keauna McLaughlin/Rockne Brubaker USA - 170.17
Bronze - Meagan Duhamel/Craig Buntin CAN - 158.02
4. Caitlin Yankowskas/John Coughlin USA - 157.49
5. Narumi Takahashi/Mervin Tran JPN - 151.83
6. Yue Zhang/Lei Wang CHN - 146.60
7. Mylene Brodeur/John Mattatall CAN - 146.31
8. Huibo Dong/Yiming Wu CHN - 136.05
9. Kirsten Moore-Towers/Dylan Moscovitch CAN - 135.76
10. Marissa Castelli/Simon Shnapir USA - 128.91
11. Amanda Sunyoto-Yang/Darryll Sulindro-Yang TPE - 116.49

Se flere detaljer her.

onsdag den 27. januar 2010

4CC - Zhang og Zhang fører efter parrenes korte program

Dan Zhang og Hao Zhang udfører den obligatoriske dødsspiral i deres korte program. (Foto: daylife.com)

Dan Zhang og Hao Zhangs to år gamle korte program til "Piano Fantasy" fik en solid sæsondebut, og programmet indeholdte bl.a. en enorm tripel twist og kast tripel loop. Den eneste fejl i programmet forekom, da Dan rørte isen med hånden på deres side-om-side tripel salchow, men på trods af dette fører de konkurrencen med en score på 65.86 point.

Amerikanske Keauna McLaughlin og Rockne Brubaker udførte ligeledes et solidt program, og ligesom førerne havde de også et lille problem på deres side-om-side salchow, da McLaughlin havde et step-out på sin. Parret er på en foreløbig andenplads med et nyt personlig bedste på 64.56 point.

Kampen om bronze bliver tæt, da 3. - 5. pladsen er adskilt af under ét point. Meagan Duhamel og Craig Buntin havde et solidt program, indtil Duhamel faldt på deres kast tripel loop. Parret plejer at udføre en kast tripel lutz, men valgte at udføre en lutz istedet pga. Duhamels skade fra Skate America. De scorede 56.90 point.

Kun 0.80 point bagud ligger Caitlin Yankowskas og John Coughlin. Parrets solide korte program gav dem et nyt personligt bedste på 56.10 point. Canadiske Mylene Brodeur og John Mattatall havde også et godt program, der gav dem et personligt bedste på 55.94 point.

Stillingen efter det korte program
1. Dan Zhang/Hao Zhang CHN - 65.86
2. Keauna McLaughlin/Rockne Brubaker USA - 64.56
3. Meagan Duhamel/Craig Buntin CAN - 56.90
4. Caitlin Yankowskas/John Coughlin USA - 56.10
5. Mylene Brodeur/John Mattatall CAN - 55.94
6. Yue Zhang/Lei Wang CHN - 54.16
7. Narumi Takahashi/Mervin Tran JPN - 53.74
8. Kirsten Moore-Towers/Dylan Moscovitch CAN - 48.76
9. Huibo Dong/Yiming Wu CHN - 48.02
10. Marissa Castelli/Simon Shnapir USA - 44.60
11. Amanda Sunyoto-Yang/Darryll Sulindro-Yang TPE - 43.42

Se flere detaljer her.

tirsdag den 26. januar 2010

4CC forudsigelser - Parløb

Dan Zhang og Hao Zhang håber selvfølgelig på guld ved Four Continents. (Foto: daylife.com)

Med mindre en nedsmeltning finder sted, burde guldet gå til regerende VM sølvmedalister Dan Zhang og Hao Zhang. Parret, der vandt bronze sidste år, har dog haft en usædvanlig dårlig sæson og er efter Shen og Zhaos comeback blevet degraderet par nr. 3 i Kina. I morgen vil de dog være par nr. 1, da de er det eneste deltagende par, som også kommer til at deltage ved OL. Parret har som tidligere nævnt skiftet tilbage til deres gamle korte program fra 07-08 sæsonen, og det lyder som en god idé at få det gennemøvet inden OL, hvor de er regerende sølvmedalister.

De andre medaljefavoritter er amerikanske Keauna McLaughlin og Rockne Brubaker, der endte på en skuffende 5. plads ved de nationale mesterskaber og dermed ikke kvalificerede sig til OL. Forhåbentlig slutter de sæsonen på en høj note. Canadiske Meagan Duhamel og Craig Buntin missede også en tur til OL i hvad der måske vil blive deres sidste sæson sammen, så en medalje her vil måske være en lille trøstepræmie.

Underdogs vil være Caitlin Yankowskas og John Coughlin, de regerende Junior Grand Prix sølvmedalister Narumi Takashi og Mervin Tran, Mylene Brodeur og John Mattatall og de to andre kinesiske par Huibo Dong og Yimin Wu og Yue Zhang og Lei Wang.

Mine forudsigelser
Guld - Dan Zhang/Hao Zhang CHN
Sølv - Keauna McLaughlin/Rockne Brubaker USA
Bronze - Meagan Duhamel/Craig Buntin CAN

Se hele listen af deltagere her.

søndag den 17. januar 2010

De canadiske mesterskaber - Dubé og Davison vinder deres tredje titel


Jessica Dubé og Bryce Davison udfører et løft i deres lange program til musikken fra filmen "The Way We Were". (Foto: daylife.com)

Wow! Jessica Dubé og Bryce Davison leverede et følelsesladet program af hvad, der nok var deres sæsons bedste fremførelse. Programmet var næsten perfekt: begge landede begge deres springelementer rent, og den eneste fejl var et touch-down med hænder fra Dubé på deres kast tripel lutz. Deres lange program scorede 135.40 point, hvilket var mere end nok til at give dem den nationale titel og en billet til Vinter OL. Parret deltog også ved OL i 2006, hvor de endte på en 10. plads.

Førerne efter det korte program, Anabelle Langlois og Cody Hay, røg ned på andenpladsen. Parret havde nogle småfejl på deres springelementer, men LP scoren på 117.95 point var nok til at give dem sølvet og deres første tur til Vinter OL (PS: Langlois deltog ved Vinter OL 2002 med sin daværende partner Patrice Archetto, hvor hun endte på en 12. plads).

Meagan Duhamel og Craig Buntin fik bronze, men da Canada kun har to pladser i parrens disciplin ved OL, må parret tage sig til takke at være reserver (mon de bliver sendt til 4cc?).

Resultat (top 10)
Guld - Jessica Dubé/Bryce Davison - 198.27
Sølv - Anabelle Langlois/Cody Hay - 183.42
Bronze - Meagan Duhamel/Craig Buntin - 172.18
4. Mylène Brodeur/John Mattatall - 167.01
5. Kirsten Moore-Towers/Dylan Moscovitch - 160.12
6. Paige Lawrence/Rudi Swiegers - 157.56
7. Kaleigh Hole/Adam Johnson - 143.20
8. Anne-Maria Giroux/Eric Radford - 138.26
9. Brittany Jones/Kurtis Gaskell - 133.63
10. Monica Pisotta/Michael Stewart - 126.17

Se flere detaljer her.

fredag den 15. januar 2010

Flere overraskelser efter parrenes korte program


Anabelle Langlois og Cody Hay udfører et løft i deres korte program. (Foto: daylife.com)

Heller ikke i parløb går det så godt for de regerende canadiske mestre. Jessica Dubé og Bryce Davison sidder på en lidt skuffende andenplads, da Dubé underroterede og faldt på sin tripel salchow i parrets side-om-side spring. Parret udførte dog en smuk tripel twist, hvilket er et element de ikke har været så solide med førhen. Parrets score var på 62.87 point. I førersædet ligger Anabelle Langlois og Cody Hay, der gør lidt af et comeback denne sæson. Parret konkurrerede ikke sidste sæson pga. Langlois' brækkede ankel. Deres rene program scorede 65.47 point. På tredjepladsen ligger Meagan Duhamel og Craig Buntin, der trak sig ud af Skate America pga. Duhamel hårde fald på hovedet. Her formåede de dog at skøjte et solidt omend lidt upoleret program, som de scorede 62.38 point for.

Stillingen efter det korte program (top 10)
1. Anabelle Langlois/Cody Hay - 65.47
2. Jessica Dubé/Bryce Davison - 62.87
3. Meagan Duhamel/Craig Buntin - 62.38
4. Mylène Brodeur/John Mattatall - 60.33
5. Paige Lawrence/Rudi Swiegers - 58.22
6. Kirsten Moore-Towers/Dylan Moscovitch - 54.46
7. Brittany Jones/Kurtis Gaskell - 49.11
8. Anne-Maria Giroux/Eric Radford - 48.75
9. Jade-Savannah Godin/Andrew Evans - 46.26
10. Kaleigh Hole/Adam Johnson - 46.00

Se flere detaljer her.

søndag den 10. januar 2010

De canadiske mesterskaber

De canadiske medalister fra sidste VM: Joannie Rochette (sølv), Scott Moir og Tessa Virtue (bronze) og Patrick Chan (sølv). Mon ikke Canada håber på at gentage succesen ved OL?

De canadiske mesterskaber begynder i morgen i London, Ontario og varer indtil den 17. januar. I år bliver konkurrencen især spændende, da resultatet afgør hvem der kommer til Vinter OL, der afholdes på hjemmebane i Vancouver. Canada har kvalificeret sig to pladser i hver disciplin til OL, og i hver disciplin er der allerede en storfavorit til den nationale titel. Så i virkeligheden bliver det en kamp om den anden plads på det olympiske landshold.

Herrer
Patrick Chan er to gange regerende mester og Canadas eneste håb om en medalje i herrernes disciplin ved OL. Hans sæson er dog ikke gået som planlagt, da en lægskade i starten af sæsonen indtil videre har betydet skuffende resultater. Meget skal dog gå galt for, at han ikke bliver sendt til OL. Kampen om andenpladsen bliver formentlig mellem Shawn Sawyer, Vaughn Chipeur, Jeremy Ten og Kevin Reynolds. Af disse fire mænd har Shawn Sawyer haft den bedste sæson, da han vandt sølv ved Skate America.

Mine forudsigelser
1. Patrick Chan
2. Shawn Sawyer
3. Kevin Reynolds

Damer
Joannie Rochette burde være i stand til at nappe sin sjette nationale titel uden større besvær, men hvad der bliver mere spændende er, om hun kan gøre det med to nogenlunde rene programmer. Rochette startede sæsonen fænomenalt med et langt program ved Japan Open, der indeholdte 7 tripelspring. Derefter er det gået ned af bakke, og ved Grand Prix Finalen landede hun kun 2 rene tripelspring i sit lange program. Kandidaterne til andenpladsen er Myriane Samson, Diane Szmiett, Amélie Lacoste og Cynthia Phaneuf, der alle indtil videre haft en mere eller mindre middelmådig sæson.

Mine forudsigelser
1. Joannie Rochette
2. Amélie Lacoste
3. Cynthia Phaneuf

Parløb
Af alle de canadiske par har VM 2008 bronzemedalisterne Jessica Dubé og Bryce Davison haft den bedste sæson, da de som de eneste opnåede en medalje ved deres Grand Prix'er, nemlig sølv og bronze. På den internationale scene er deres status OL medaljefavoritter dog falmet en del, så to solide programmer vil måske bringe lidt fokus på dem igen. Sølv vil formentlig gå til et af følgende par: Meagan Duhamel og Craig Buntin, Mylène Brodeur og John Mattatall eller Anabelle Langlois og Cody Hay.

Mine forudsigelser
1. Jessica Dubé/Bryce Davison
2. Annabelle Langlois/Cody Hay
3. Meagan Duhamel/Craig Buntin

Isdans
Af alle de canadiske kunstskøjteløbere har Tessa Virtue og Scott Moir haft den bedste sæson, da de som de eneste kvalificerede sig til og vandt en medalje (sølv) ved Grand Prix Finalen. De har også opnået sæsonens bedste samlede score, så deres tredje nationale titel burde ikke være svær at genvinde. Kampen om sølv vil være mellem Vanessa Crone og Paul Poirier og Kaitlyn Weaver og Andrew Poje.

Mine forudsigelser
1. Tessa Virtue/Scott Moir
2. Vanessa Crone/Paul Poirier
3. Kaitlyn Weaver/Andrew Poje

Se flere detaljer her.

søndag den 15. november 2009

Skate America - Parrenes lange program

Parrenes podium ved Skate America 2009: Tatiana Volosozhar og Stanislav Morozov (sølv), Xue Shen og Hongbo Zhao (guld), Dan Zhang og Hao Zhang (bronze). (Foto: daylife.com)

Xue Shen og Hongbo Zhao vandt deres anden Grand Prix guldmedalje i sæsonen med en samlet score på 201.40 point, hvilket er den højeste score opnået af et par i sæsonen. Deres lange program indeholdt dog to større fejl, for Zhao snublede på sin anden dobbelt axel i deres side-om-side 2axel+2axel sekvens og Shen rørte isen med hånden på deres kast tripel loop. Trods deres fejl vandt de alligevel konkurrencen med en margin på knap 30 point, og deres position som favoritter til OL-guldet er yderligere styrket.

Tatiana Volosozhar og Stanislav Morozov formåede at holde sig på andenpladsen, selvom Morozov lavede fejl ved begge deres side-om-side spring. I deres planlagte 3tåloop+3tåloop sekvens havde han et step-out efter det første spring, og den sidste tåloop fik derfor heller ingen point. Han doublede desuden tripel salchowen. Deres andre elementer var solide nok.

Dan Zhang og Hao Zhang trak sig op fra femtepladsen til tredjepladsen. De udførte en side-om-side 2axel-3tåloop kombination, der dog havde en lidt usikker landing, samt en tripel salchow. Deres eneste større fejl var ved deres side-om-side piruetter, hvor de mistede deres balance et øjeblik. Begge virkede meget ubekvemme under deres lange program (og korte program), idet deres koreografiske elementer virkede meget forcerede.

Bronzemedalisterne fra Rostelecom Cup Keauna McLaughlin og Rockne Brubaker forblev på fjerdepladsen, da de begge havde et step-out på deres side-om-side dobbelt axel, og McLaughlin landede på begge fødder ved begge kast.

Aftenens store samtaleemne var dog Meagan Duhamel og Craig Buntin, der var på tredjepladsen efter det korte program. Duhamel skadede sin ankel i opvarmning men valgte alligevel at skøjte. Hendes skade påvirkede dog programmet fra start, da de snublede på deres startstilling samt deres side-om-side 3tåloop+3tåloop sekvens. De måtte dog stoppe programmet, da Duhamel led et alvorligt fald på deres kast tripel loop, hvor hun slog bagsiden af sit hoved mod isen (billede t.v.). I et senere interview forsikrede Duhamel heldigvis, at hendes hoved føltes okay.

Parrenes podium:
Guld - Xue Shen/Hongbo Zhao CHN - 201.40
Sølv - Tatiana Volosozhar/Stanislav Morozov UKR - 171.82
Bronze - Dan Zhang/Hao Zhang CHN - 168.19

Xue Shen og Hongbo Zhao har kvalificeret sig til finalen med 30 kvalifikationspoint, mens Dan Zhang/Hao Zhang og Tatiana Volosozhar/Stanislav Morozov må vente på resultaterne fra Skate Canada, før de ved om de har kvalificeret sig.

Se hele resultatet her.
Se SP protokol her.
Se LP protokol her.

lørdag den 14. november 2009

Skate America - Parrenes korte program

Xue Shen og Hongbo Zhao poserer efter deres korte program. (Foto: daylife.com)

Puha, jeg orkede lige akkurat at blive op til kl 2.40 for at se parrenes korte program...

Xue Shen og Hongbo Zhao kunne ikke have ønsket sig en bedre udførelse af deres korte program på Shens 31-års fødselsdag. De udførte solide side-om-side tripel tåloops, en høj tripel twist og en smuk kast tripel loop, og de blev tildelt level 4 på begge deres piruetter. Deres program fik en enorm score på 74.36 point, hvilket giver dem en margin på over 12 point før deres lange program. Scoren er desuden deres personlige bedste, og de er nu sammen med landsmændene Dan Zhang og Hao Zhang indehaverne af verdensrekorden for det korte program.

På andenpladsen med 61.70 point ligger Tatiana Volosozhar og Stanislav Morozov, der havde et lidt upoleret program. Deres eneste større fejl var dog kun Morozovs step-out på deres side-om-side tripel tåloops.

Canadiske Meagan Duhamel og Craig Buntin havde et bedre program end ved Cup of China. De udførte en dobbelt twist og side-om-side tripel tåloops, men Meagan havde en lidt usikker landing på deres kast tripel lutz. Duhamel virkede meget glad efter programmet, og det burde hun også være, for de sidder pt. på en tredjeplads med deres sæson bedste på 59.64 point.

På fjerdepladsen ligger amerikanerne Keauna McLaughlin og Rockne Brubaker. De udførte en god tripel twist og kast tripel loop, men McLaughlin singlede sin side-om-side tripel salchow, mes Brubaker havde et step-out på sin.

Overraskende ligger Dan Zhang og Hao Zhang kun på en femteplads. Dan doublede sin side-om-side tripel salchow og var ikke synkron på deres side-om-side piruetter. De scorede kun 56.84 point, men heldigvis adskiller kun under 5 point 2.-5. pladsen fra hinanden. Sølv og bronze vil formentlig blive afgjort i det lange program.

Stillingen efter det korte program:
1. Xue Shen/Hongbo Zhao CHN - 74.36
2. Tatiana Volosozhar/Stanislav Morozov UKR - 61.70
3. Meagan Duhamel/Craig Buntin CAN - 59.64
4. Keauna McLaughlin/Rockne Brubaker USA - 58.54
5. Dan Zhang/Hao Zhang CHN - 56.84
6. Amanda Evora/Mark Ladwig USA - 50.14
7. Brooke Castile/Benjamin Okolski USA - 49.52
8. Stacey Kemp/David King GBR - 43.46

Se mere detaljerede resultater her.