Dan Zhang og Hao Zhang håber selvfølgelig på guld ved Four Continents. (Foto: daylife.com)
Med mindre en nedsmeltning finder sted, burde guldet gå til regerende VM sølvmedalister Dan Zhang og Hao Zhang. Parret, der vandt bronze sidste år, har dog haft en usædvanlig dårlig sæson og er efter Shen og Zhaos comeback blevet degraderet par nr. 3 i Kina. I morgen vil de dog være par nr. 1, da de er det eneste deltagende par, som også kommer til at deltage ved OL. Parret har som tidligere nævnt skiftet tilbage til deres gamle korte program fra 07-08 sæsonen, og det lyder som en god idé at få det gennemøvet inden OL, hvor de er regerende sølvmedalister.
De andre medaljefavoritter er amerikanske Keauna McLaughlin og Rockne Brubaker, der endte på en skuffende 5. plads ved de nationale mesterskaber og dermed ikke kvalificerede sig til OL. Forhåbentlig slutter de sæsonen på en høj note. Canadiske Meagan Duhamel og Craig Buntin missede også en tur til OL i hvad der måske vil blive deres sidste sæson sammen, så en medalje her vil måske være en lille trøstepræmie.
Underdogs vil være Caitlin Yankowskas og John Coughlin, de regerende Junior Grand Prix sølvmedalister Narumi Takashi og Mervin Tran, Mylene Brodeur og John Mattatall og de to andre kinesiske par Huibo Dong og Yimin Wu og Yue Zhang og Lei Wang.
Mine forudsigelser
Guld - Dan Zhang/Hao Zhang CHN
Sølv - Keauna McLaughlin/Rockne Brubaker USA
Bronze - Meagan Duhamel/Craig Buntin CAN
Se hele listen af deltagere her.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar