Fedorova/Miroshkin udfører deres korte program ved de russiske mesterskaber. (Foto: Vladimir Gurdy) |
Parløbernes felt er utroligt åbent ved dette Junior VM, da ingen par er sluppet ubesejrede igennem sæsonen.
Småfavoritter til guldet er nok Lina Fedorova og Maxim Miroshkin, der denne sæson har taget JGP sølv og guld, før det blev til guld ved Finalen samt de russiske juniormesterskaber. Parret har masser af karisma, og deres store størrelsesforskel betyder store twist, kast og løft, men modsat landsmændene forsøger de endnu ikke side-om-side triple spring.
De to andre russiske JGPF medaljetagere er ikke med, da de er skadede/blevet slået af to andre par ved de russiske juniormesterskaber: sølvvinderne Evgenia Tarasova og Vladimir Morozov og bronzevindere Kamilla Gainetdinova og Ivan Bich tog ikke medalje ved deres JGP'er, men de forsøger de svære elementer: hele to side-om-side triple spring i det lange program, hvilket kan bringe dem foran.
Canadiske Margaret Purdy og Michael Marinaro vandt begge deres JGP'er, men de havde et par problemer ved Finalen og de nationale mesterskaber, hvor det blev til en hhv. 4.- og 5. plads. Parret har en mere moden præsentation, hvilket kan tale til deres fordel.
Landsmænd Brittany Jones og Ian Beharry tog guld og bronze ved deres JGP'er, men de kæmpede også ved Finalen, hvor det blev til en 6. plads. Det blev dog til en solid 4. plads ved de nationale mesterskaber.
De regerende Junior VM sølvvindere Xiaoyu Yu og Yang Jin har skuffet en smule denne sæson med en 2.- og 4. plads ved JGP'erne samt en 5. plads ved Finalen. Parret har de tekniske elementer, men deres lave programkomponenter trækker dem ned.
USA sender tre par, hvoraf ingen har taget medaljer ved denne sæsons JGP'er, men de kan stadig være outsidere til medalje. Haven Denney og Brandon Frazier tog en 4. plad ved forrige Junior VM.
Mine forudsigelser
1. Lina Fedorova / Maxim Miroshkin RUS
2. Margaret Purdy / Michael Marinaro CAN
3. Kamilla Gainetdinova / Ivan Bich RUS
4. Xiaoyu Yu / Yang Jin CHN
5. Evgenia Tarasova / Vladimir Morozov RUS
6. Brittany Jones / Ian Beharry CAN
7. Haven Denney / Brandon Frazier USA
8. Britney Simpson / Matthew Blackmer USA
Se flere detaljer her.