|
Beccari/Guarise udfører deres triple twist i friløbet ved EM 2024 i Kaunas. |
Parløbernes konkurrence ved
ISU European Figure Skating Championships 2024 var noget af et event med uforudsete og overraskende resultater; to af favoritterne endte ikke engang på podiet, mens par nr. 3 fra Italien tog sejren!
Italienske Beccari/Guarise tog en 7. plads ved EM sidste år, men de har i den grad formået at forbedre sig i deres bare anden sæson sammen. Duoen leverede et rent kort program med triple twist, triple tåloops samt kast triple loop, hvilket gav dem en foreløbig 3. plads. I friløbet havde de småproblemer med deres spring sekvens, men ellers var de solide med triple twist, triple salchows og to triple kast. Personlige nye bedste scores rykkede dem op til guldet.
De nykronende JGPF-mestre Metelkina/Berulava imponerede med et knivskarpt kort program med triple twist, triple salchows samt kast triple lutz. Dette gav dem en foreløbig føring. Det lange program var dog ikke fejlfrit med fejl på begge side-om-side spring bla. faldt hun på en underroteret triple salchow. Twist, kast og løft var dog solide. Duoen var lidt skuffede over at rykke ned til sølv, som dog er en imponerende placering i deres EM-debut.
De regerende EM-sølvvindere Ghilardi/Ambrosini skøjtede et kort program, men deres score led af en lavere basisværdi pga. side-om-side double axeler (versus de andre pars triple spring) og lavere levels. Den italienske duo leverede et flot friløb, der var tæt på fejlfrit - de blev belønnet med et nyt personligt bedste. Dette rykkede dem op på bronze.
Pavlova/Sviatchenko leverede de teknisk reneste programmer ved EM. Deres lavere programkomponenter betød dog lavere scores end de havde håbet. Samlet set endte de på en tæt 4. plads. Det ungarske par tog en 5. plads sidste år.
GPF-mestrene Hase/Volodin var favoritter til guldet, og de begyndte også med et solidt kort program, som gav dem en foreløbig 2. plads. Desværre gik det lidt galt i friløbet, hvor hun faldt på kast triple loop, og de måtte helt opgive at udføre et løft, som så fik 0 point. Skuffende faldt de til en samlet 5. plads.
De forsvarende EM-mestre og GPF-sølvvindere Conti/Macii var også favoritter til guldet. To step-outs i det korte program samt en usikker springsekvens i friløbet og en generel forsigtighed kostede dem dog dyre point. Det blev til en skuffende 6. plads. Italien har kun to pladser til VM, så det bliver en svær udvælgelse.
Samlet resultat