søndag den 3. april 2016

Medvedeva sætter rekord mod damernes VM-titel

Medvedeva jubler efter sit lange program ved VM 2016 i Boston (foto: Getty)

Konkurrencen ved VM 2016 i kunstskøjteløb sluttede i nat med damernes lange programmer, hvor niveauet var utrolig højt. Adskillige damer løb så godt som uden fejl, og selvom rene løb var ikke altid nok til en medalje.

Med nerver af stål gjorde Evgenia Medvedeva det igen: hun udførte et elegant og fejlfrit program med syv triple spring inklusiv en triple flip-triple tåloop og triple salchow-triple tåloop, og hendes level 4 piruetter og trin var også af høj kvalitet. Dommerne belønnede hende med en ny rekord FS score på 150.10 point, og dette var mere end nok til at skubbe hende til tops. Russeren bliver dermed den første kvindelige juniorverdenmester, som vinder VM-titlen den efterfølgende sæson.

Den sidste løber på isen Ashley Wagner vidste, at hun var nødt til at levere for tage medalje, og mon ikke hun gjorde præcist det. Hun leverede et dramatisk løb, hvor den største fejl var et step-out på triple flip, omend det tekniske panel kendte to ud af hendes syv triple spring underroterede. En begejstret Wagner modtog stående klapsalver og ikke mindst et nyt personligt bedste på 142.23 point. Hun brød dermed de amerikanske damers VM-medaljetørke ved at snuppe sølvet.

Anna Pogorilaya lagde stærkt ud med triple lutz-triple tåloop og triple loop-half loop-triple salchow, og hendes tre andre triple spring blev også udført med flot højde. Et nyt personligt bedste på 139.71 point betød, at hun samlet kunne tage bronzemedaljen. Imponerende set i lyset af, at hendes deltagelse ikke var sikker kort forinden VM pga. en ujævn sæson.

Føreren Gracie Gold havde en god medaljechance, men den næsten forsvandt da hun faldt på sin triple lutz-triple tåloop til start. Hun landede fire andre solide triple spring, men dødsstødet kom da hun doublede en lutz. Hendes score på 134.86 point var dagens sjettehøjeste, og skuffende måtte hun nøjes med en 4. plads for andet år i træk.

Evigt pålidelige Satoko Miyahara leverede atter et rent program med syv triple spring inklusiv to double axel-triple tåloop kombinationer i anden halvdel. Hendes score på 139.89 point var dagens tredjebedste, og samlet rykkede hun op på en 5. plads. Utrolig nok var hendes løb bedre end forrige VM, hvor hun tog sølv, men denne gang var niveaet bare end del højere.

Regerende bronzevinder Elena Radionova undgik større fejl, men hun måtte virkelig kæmpe med landingen på nogle triple spring og begge double axeler. Den lavere kvalitet gjorde en forskel i GOE, og med en FS score på 138.11 point måtte hun nøjes med en 6. plads i år.

Mao Asada havde nogle småproblemer i starten, da hun havde en smule to fødder på triple axel og triple flip-triple loop, og efterfølgende doublede hun sin (f)lutz. Samlet set var hendes fremførelse smuk, men tre underrotationer kostede på den tekniske score. Et sæsons bedste på 134.43 point hev hende lidt op, men 7. pladsen er stadig hendes dårligste VM-placering ud af i alt 9 besøg.

Landsmand Rika Hongo leverede en særlig engagerende fremførelse, hvor den eneste fejl var et step-out på en nem double axel-double tåloop (<<) til slut. Hun opnåede et nyt personligt bedste på 129.26 point og kunne samlet tage en tæt 8. plads.

Samlet resultat (top 24)
FPl.NameNationPointsSPFS
1Evgenia MEDVEDEVA
RUS
223.8631
2Ashley WAGNER
USA
215.3942
3Anna POGORILAYA
RUS
213.6924
4Gracie GOLD
USA
211.2916
5Satoko MIYAHARA
JPN
210.6163
6Elena RADIONOVA
RUS
209.8155
7Mao ASADA
JPN
200.3097
8Rika HONGO
JPN
199.1578
9Gabrielle DALEMAN
CAN
195.6889
10Mirai NAGASU
USA
186.651011
11Zijun LI
CHN
184.521112
12Elizabet TURSYNBAEVA
KAZ
183.621210
13Nicole RAJICOVA
SVK
173.051513
14Da Bin CHOI
KOR
159.921615
15Angelina KUCHVALSKA
LAT
158.991814
16Roberta RODEGHIERO
ITA
158.411319
17Alaine CHARTRAND
CAN
157.821717
18So Youn PARK
KOR
154.242218
19Anna KHNYCHENKOVA
UKR
154.021920
20Viveca LINDFORS
FIN
152.932316
21Amy LIN
TPE
146.551422
22Niki WORIES
NED
140.872421
23Ziquan ZHAO
CHN
139.672123
24Anastasia GALUSTYAN
ARM
136.072024

Se flere detaljer her.