|
Wenjing Sui og Cong Han udfører deres korte program til "Hallelujah". |
Parløbernes korte programmer fandt sted i nat ved
Vinter OL 2018 i kunstskøjteløb, og natugler som mig blev belønnet med et utroligt højt niveau. Top 4 er nogenlunde som forventet, men generelt står parrene tæt, så spændingen vil være der til sidste ende.
Verdensmestrene
Wenjing Sui og Cong Han leverede et magisk løb med ubesværede og eksplosive elementer. Kineserne landede triple twist, side-om-side triple tåloop og kast triple flip, og alle elementer blev belønnet med level 4. Desuden blev de tildelt seks 10.00'ere i programkomponenter. Parret tager nu føringen med et nyt personligt bedste på 82.39 point.
Deres største trussel mod guld kommer fra Europamestrene
Evgenia Tarasova og Vladimir Morozov, som også havde deres livs løb. Russerne løb et dramatisk program med enorme og knivskarpe elementer som triple twist, side-om-side triple tåloops samt kast triple loop. Duoen er nu på en særdeles tæt 2. plads med et nyt personligt bedste på 81.68 point.
Nykronede OL-holdmestre
Meagan Duhamel og Eric Radford udførte et stærkt program uden fejl, omend kvaliteten på spring og kast var lidt lavere. Canadierne lagde ud med en fin triple twist, men de var en smule usynkrone på side-om-side triple lutz, og hun havde lidt fod på kast triple lutz. Deres hæderlige løb gav dem en 3. plads med 76.82 point.
GPF-mestrene
Aljona Savchenko og Bruno Massot var det eneste par i top 11, som havde en større fejl. De lagde ud med deres signatur triple twist, men efterfølgende doublede han på deres side-om-side triple salchow. Hun fik dog landet kast triple flip. Det tyske par er stadig i en god bronzeposition med en 76.59 point og en 4. plads, og guld er heller ikke uden for rækkevidde.
Både
Xiaoyu Yu og Hao Zhang samt
Vanessa James og Morgan Cipres kunne forbedre deres korte program fra holdkonkurrencen, da begge par landede deres side-om-side spring og løb fejlfrit. Kineserne og franskmændene blev begge belønnet med et nyt personligt bedste og indtager en tæt 5. og 6. plads.
De næstre tre par ligger også utrolig tæt efter rene løb.
Valentina Marchei og Ondrej Hotarek,
Natalia Zabiiako og Alexander Enbert samt
Nicole Della Monica og Matteo Guarise opnåede alle et nyt personligt bedste og placerer sig på en 7.-9. plads.
En af nattens feel-good historier kom fra wild-card konkurrenter
Tae Ok Ryom og Ju Sik Kim, som havde deres livs løb med et fejlfrit program. Det nordkoreanske cheerleader trup var ellevilde, og parret tog en overraskende flot 11. plads med et nyt personligt bedste.
Top 16 går videre til de lange programmer, som finder sted i nat kl. 02.30.
Stilling efter kort program
Pl. | Name | Nation | Points | SP | FS |
1 | SUI Wenjing / HAN Cong |
| | CHN |
| 82.39 | 1 | Q |
2 | TARASOVA Evgenia / MOROZOV Vladimir |
| | OAR |
| 81.68 | 2 | Q |
3 | DUHAMEL Meagan / RADFORD Eric |
| | CAN |
| 76.82 | 3 | Q |
4 | SAVCHENKO Aljona / MASSOT Bruno |
| | GER |
| 76.59 | 4 | Q |
5 | YU Xiaoyu / ZHANG Hao |
| | CHN |
| 75.58 | 5 | Q |
6 | JAMES Vanessa / CIPRES Morgan |
| | FRA |
| 75.34 | 6 | Q |
7 | MARCHEI Valentina / HOTAREK Ondrej |
| | ITA |
| 74.50 | 7 | Q |
8 | ZABIIAKO Natalia / ENBERT Alexander |
| | OAR |
| 74.35 | 8 | Q |
9 | DELLA MONICA N / GUARISE M |
| | ITA |
| 74.00 | 9 | Q |
10 | ASTAKHOVA Kristina / ROGONOV Alexei |
| | OAR |
| 70.52 | 10 | Q |
11 | RYOM Tae Ok / KIM Ju Sik |
| | PRK |
| 69.40 | 11 | Q |
12 | SEGUIN Julianne / BILODEAU Charlie |
| | CAN |
| 67.52 | 12 | Q |
13 | MOORE-TOWERS K / MARINARO M |
| | CAN |
| 65.68 | 13 | Q |
14 | SCIMECA KNIERIM A / KNIERIM C |
| | USA |
| 65.55 | 14 | Q |
15 | DUSKOVA Anna / BIDAR Martin |
| | CZE |
| 63.25 | 15 | Q |
16 | HOCKE Annika / BLOMMAERT Ruben |
| | GER |
| 63.04 | 16 | Q |
17 | PENG Cheng / JIN Yang |
| | CHN |
| 62.61 | 17 | |
18 | ALEXANDROVSKAYA E / WINDSOR H |
| | AUS |
| 61.55 | 18 | |
19 | CONNERS Paige / KRASNOPOLSKI Evgeni |
| | ISR |
| 60.35 | 19 | |
20 | ZIEGLER Miriam / KIEFER Severin |
| | AUT |
| 58.80 | 20 | |
21 | SUZAKI Miu / KIHARA Ryuichi |
| | JPN |
| 57.74 | 21 | |
22 | KIM Kyueun / KAM Alex Kang Chan |
| | KOR |
| 42.93 | 22 |
Se flere detaljer
her.