søndag den 9. december 2018

Nathan Chen forsvarer titel ved GPF 2018

Nathan Chen udfører en parallelpiruette i sit friløb ved GPF 2018.

Som forventet blev herrernes konkurrence ved Grand Prix Final 2018 en rematch mellem top 2 fra forrige års Finale.

Forsvarende mester Nathan Chen landede både triple axel og quad flip rent i sit korte program, men han snublede ud af quad tåloop i planlagt kombination - en dyr fejl, men han kunne akkurat tage føringen. I friløbet forsøgte han fire quads, hvoraf to var rene (de to andre var stepout/fald), og derudover landede han seks solide triple spring. Med et samlet sæsons bedste kunne amerikaneren forsvare sin titel.

Shoma Uno snublede ud af sin quad flip (<) i det korte program, men han kom igen med quad tåloop-double tåloop og triple axel. I friløbet var hans to første quads underroterede, men han landede to rene quad tåloops og fem triple spring, omend de sene kombinationer var lidt usikre. Han måtte derfor tage sølv for andet år i træk.

Finale-debutant Junhwan Cha underroterede quad salchow i det korte program, men han landede triple springene fint og tog en tæt foreløbig 4. plads. Han lagde ud med et fald på quad tåloop (<) i det lange program, men han var ren med quad salchow og de syv triple spring. Et sæsons bedste trak ham op på bronze.

Tjekkiske Michal Brezina leverede et solidt kort program, men et fald i friløbet samt lavere sværhed trak ham ned på en samlet 4. plads. Hjemmefavorit Keegan Messing havde to underrotationer i det korte program. I friløbet fik han endelig landet quad lutz (med hånd på), men et senere pop og fald kostede en del point. Canadieren endte på en samlet 5. plads.

Sergei Voronov undgik fald, men usikre landinger på alle sine quad forsøg betød, at han måtte nøjes med en 6. plads.

Samlet resultat
FPl.NameNationPointsSPFS
1Nathan CHEN
USA
282.4211
2Shoma UNO
JPN
275.1022
3Junhwan CHA
KOR
263.4943
4Michal BREZINA
CZE
255.2634
5Keegan MESSING
CAN
236.0565
6Sergei VORONOV
RUS
226.4456

Se flere detaljer her.

Gogolev tager herrernes titel ved JGPF 2018

Gogolev udfører det lange program ved Junior Grand Prix Final 2018.

Som forventet blev herrernes konkurrence ved Junior Grand Prix Final 2018 en uforudsigelig affære, hvor vi fik en del omrokeringer mellem det korte og lange program.

Hjemmebanefavorit Stephen Gogolev, som kom til Finalen på et afbud, lagde godt ud med et rent kort program som gav ham en foreløbig 2. plads. Hans friløb havde en utrolig sværhed planlagt med tre quads til start, og af disse var quad tåloop helt ren. Derudover landede han seks fine triple spring. Med et sæsons bedste kunne den bare 13-årige canadier rykke op til guld.

Første-seedede Petr Gumennik lå på en 3. plads efter et rent kort program. Russeren lagde ud med en fin quad salchow i friløbet og fulgte op med tre gode triple spring, men han havde lidt problemer med sine tre sidste springelementer. Samlet kunne han hoppe op til sølvet.

Koshiro Shimada havde step-out på sin triple axel i det korte program, men han kunne lande de andre spring rent. I friløbet landede han en quad tåloop og fem rene triple spring, men han havde hånd på en kombination og faldt på en sen triple flip. Japaneren kunne snuppe bronze.

Franske Adam Siao Him Fa havde småproblemer med alle spring i det korte program, men et flot friløb med to quad tåloops trak ham op på en 4. plads.

Regerende JGPF-sølvvinder Camden Pulkinen vandt det korte program, men et skuffende friløb med to fald og andre usikre landinger betød, at han faldt til en skuffende 5. plads.

Samlet resultat
FPl.NameNationPointsSPFS
1Stephen GOGOLEV
CAN
233.5821
2Petr GUMENNIK
RUS
218.7532
3Koshiro SHIMADA
JPN
214.3844
4Adam SIAO HIM FA
FRA
207.0453
5Camden PULKINEN
USA
197.6816
6Tomoki HIWATASHI
USA
190.8065

Se flere detaljer her.

Shevchenko/Eremenko tager snæver sejr ved JGPF 2018

Shevchenko/Eremenko udfører et løft ved JGPF 2018 i Vancouver.

De russiske isdansere triumferede ved Junior Grand Prix Final 2018, men det blev en yderst tæt kamp om både guld og bronze som blev afgjort på hundrededele af point.

Sofia Shevchenko og Igor Eremenko leverede deres hidtil bedste rytmedans, og med et sæsons bedste kunne de tage en smal føring. Duoens fridans var også flot med høje levels, og med endnu et sæsons bedste kunne de samlet tage guldet.

De små forhåndsfavoritter Arina Ushakova og Maxim Nekrasov tog en tæt 2. plads efter en solid rytmedans, og de kunne faktisk vinde fridansen. Samlet var det ikke nok til at rykke op, så de tog sølv - kun 0.01 point fra guldet!

Det sidste russiske par Elizaveta Khudaiberdieva og Nikita Nazarov debuterede ved Finalen og kunne fremføre to solide danse, som skaffede dem bronze.

Hjemmebanefavoritter Marjorie Lajoie og Zachary Lagha lå meget tæt, men lave levels i rytmedansen eller et fradrag for et for langt løft i fridansen gjorde forskellen. De tog en 4. plads, kun 0.03 point fra podiet.

Samlet resultat
FPl.NameNationPointsRDFD
1Sofia SHEVCHENKO / Igor EREMENKO
RUS
170.6612
2Arina USHAKOVA / Maxim NEKRASOV
RUS
170.6521
3Elizaveta KHUDAIBERDIEVA / Nikita NAZAROV
RUS
164.5434
4Marjorie LAJOIE / Zachary LAGHA
CAN
164.5143
5Avonley NGUYEN / Vadym KOLESNIK
USA
158.4755
6Maria KAZAKOVA / Georgy REVIYA
GEO
148.7666

Se flere detaljer her.