mandag den 27. juni 2011

Grand Prix-tildelingerne er offentliggjort!

Så er Grand Prix-tildelingerne offentliggjort, og der er et par overraskelser imellem dem.

Et par ændringer i Grand Prix'erne er, at herrer og damer desværre er reduceret fra 12 til 10 styks per konkurrence, mens parløb og isdans er reduceret fra 10 til 8 styks. Det betyder, at mindre navne (især fra de små lande) ikke vil blive inviteret.

Top 6 fra forrige VM har desuden muligheden for at deltage i tre konkurrencer - kun de to bedste resultater af de tre vil opnå point i håb om kvalifikation til Finalen. Det har Alena Leonova, Carolina Kostner, Michal Brezina, Aliona Savchenko/Robin Szolkowy samt Nathalie Pechalat/Fabian Bourzat benyttet sig af.

Overraskelsen, som der blev hentydet til, må være Evan Lysaceks comeback. Han vil nok ikke få svært med at genvinde sin status som USA's nr. 1, men kan han konkurrere med Patrick Chan uden en quad? Lysacek skal deltage ved Skate America og Trophée Eric Bompard.

Hvem udebliver? Som forventet er Yuna Kim eller Miki Ando ikke til at se på listen. Federica Faiella/Massimo Scali er heller ikke til at finde, men måske gør de først deres mini-comeback ved EM (eller ej).

Hvem bliver? Tessa Virtue/Scott Moir er tildelt to GP'er, men de kan vel stadig nå at trække sig. Qing Pang/Jian Tong er også blevet tildelt to. Daisuke Takahashi er også på listen, selvom han for nylig fik fjernet skruerne i sit knæ.

Helt nye senior-debutanter, som vil skal holde øje med, er: Adelina Sotnikova, Elizaveta Tuktamisheva, Christina Gao, Andrei Rogozine, Ksenia Monko/Kirill Khaliavin, Ekaterina Pushkash/Jonathan Guerreiro og Charlotte Lichtman/Dean Copely.

Andre nye senior GP-debutanter er: Tatiana Volosozhar/Maxim Trankov, Richard Dornbush og Mary Beth Marley/Rockne Brubaker.

Se alle Grand Prix-deltagerne på www.isu.org